Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.
projektet: Det bliver en kæmpe udfordring at sikre, ikke bare at samfundets it-systemer virker, men at der også sideløbende udvikles nye og mere sammenhængende it-løsninger til at understøtte strukturformens kommunesammenlægninger og den nye opgavefordeling i den offentlige sektor.
Selv om strukturreformen vil sætte turbo på digitaliseringen af forvaltningen, kan hønsestrik meget vel gå hen og blive de kommende års offentlige it-mode. Mens it-tigerspring vil give nye leverandører gode chancer på markedet, så vil hønsestrik-lignende integration på kryds og tværs favorisere de to gamle offentlige leverandører, KMD og CSC.
Hvad der kommer til at ske, afhænger af de kommende seks måneders politiske beslutninger om opgavefordelingen mellem myndighederne og især finansiering og styring af it-understøttelsen af strukturreformen.
- Der er ingen tvivl om, at mange myndigheder gerne ville skrotte deres gamle og umoderne systemer. Men det er ikke realistisk, hverken økonomisk eller styringsmæssigt, at have mange store offentlige it-projekter kørende sideløbende. Så der bliver også brug for integration og moderniseringer af gamle systemer i større eller mindre grad i de kommende år, siger analytiker Mette Søborg Ahorlu, IDC.
Kommerciel fristelse
- Markedsmæssigt vil CSC's og KMD's interesser gå i retning af en langsommere udvikling med integration af de eksisterende systemer for at holde på kunderne, hvorimod andre leverandører typisk vil støtte en tigersprings-strategi for at komme ind på markedet, siger IDC-analytikeren.
Udsigten fra Ballerup til at score kassen på integration, effektivisering og modernisering af alle de gamle kommunale systemer må også være en kommerciel fristelse for KMD, om end strategien er nogenlunde lige så kortsigtet som den kendte måde at holde varmen på i et halvt minuts tid.
Mette Søborg Ahorlu mener, at it-tigerspring i forbindelse med strukturreformen - hvis de går godt - vil være mest i samfundets interesse, blandt andet fordi der vil kunne spares enorme summer, hvis det offentliges it-systemer hænger bedre sammen.
Alternativet, integration af de bestående systemer i stor stil, koster nemlig også mange penge, om end ikke lige så mange som nyudvikling. Men principielt er pengene til integration af de gamle systemer spildt, hvis systemerne alligevel skal skrottes om to-fem år.
Himlen vil falde ned
- Jokeren er, om regeringen vil afsætte ekstra penge til it-tigerspring på udvalgte områder. Men der er også en begrænsning i, hvad der er realistisk rent styringsmæssigt. Det er meget sværere at lave sideløbende udvikling af flere store it-systemer, der skal overholde en bestemt arkitektur og bestemte standarder, end at gøre det successivt. Det vil kræve et meget snævert samarbejde mellem myndighederne for at integrationen holder, siger Mette Søborg Ahorlu.
Hun påpeger, at den centrale koordinering, som skal sikre, at standarder og arkitektur omsættes helt ens i praksis, kan være et problem i forhold til den danske decentrale måde at digitalisere på.
- Det er ikke et område, staten har ret meget erfaring med, fordi central styring ikke er dansk stil. Hvis det skal lykkes, må staten nedsætte en meget stærk styringsgruppe, der også skal styre meget detaljeret, siger IDC-analytikeren.
For Mette Søborg Ahorlu er der ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt at bruge magt.
- Styringen skal simpelthen være efter devisen, at hvis I ikke gør, som vi siger, så falder himlen ned over jer, mener hun.
Staten på banen
Lars Goldschmidt, markedschef i Dansk Handel & Service og tidligere direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, ser den kommunale mangfoldighed som en stor svaghed ved i digitaliseringen af forvaltningen i Danmark.
- I forbindelse med strukturreformen bør politikerne stille krav om, at uddelegeringen af opgaver følges med et krav om, at systemerne kan snakke sammen. Kommunerne kan jo ikke løfte for eksempel arbejdsformidlingsopgaven, hvis deres systemer ikke når ud over kommunegrænserne, så der må politikerne gå ind og tage beslutninger på it-området, siger Lars Goldschmidt.
I KL har konsulent Michael Hald svært ved at forestille sig en afskaffelse af det kommunale selvstyre på it-området som følge af, at man for at it-understøtte strukturreformen skaber nogle nye, fælles processer.
- Jeg har svært ved at forestille mig en central model, hvor et ministerium definerer, hvordan processerne ude i kommunerne skal være på områder som ældrepleje eller i folkeskolen, hvor det kommunale selvstyre gør, at processerne i dag er meget forskellige. Det er noget helt andet end på skatteområdet, hvor loven siger, at borgerne skal behandles helt ens, siger Michael Hald, konsulent i KL.
Fælles rammer
Alle andre end netop de kommunale aktører har ikke så svært ved at forestille sig, at man bliver nødt til at opstille fælles rammer for it i hele den offentlige sektor, hvis it-understøttelsen af strukturreformen skal give gevinster og ikke blot udgifter.
Skrækscenariet er jo, at der sker det samme på it-siden som ved kommunesammenlægningen på Bornholm. Nemlig absolut ingenting.
Man fik ikke noget som helst ekstra for de ca. 50 millioner kroner, it-sammenlægningen kostede, kun "ren overlevelse", som er det udtryk it-direktør i Bornholms Regionskommune Jørgen Kvist selv bruger.
På IT-Strategisk Kontor i VTU vejrer man morgenluft for arkitekturtanken. Her tænker man blandt andet fælles processer, om end man er varsom med at bruge ord som central styring.
Kontorchef Niels Pagh-Rasmussen kan dog godt forestille sig en model, hvor der inden for forskelllige ressortområder bliver sat rammer for it-systemerne. At man centralt eller i fællesskab tager procesejerskab for at skabe interoperabilitet vertikalt inden for for eksempel sundhedsområdet.
Ressort-ansvar
- De ressort-ansvarlige skal sætte rammerne for de it-systemer, der skal håndtere lovgivningen inden for deres ressort. Jeg ved, det er et politisk kontroversielt eksempel, men hvis kommunerne skal have arbejdsformidlingen, må staten nødvendigvis sætte rammerne for kommunernes arbejdsformidlingssystemer, hvis indsatsen skal være ensartet over hele landet, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Direktør Tom Togsverd, ITEK, går lidt længere, når han på medlemmernes vegne er fortaler for at bruge sturkturreformen som anledning til øget åbenhed og konkurrence:
- Vi så gerne, at den ansvarlige ressortminister styrede processen, og gerne i samarbejde med KL. Der er brug for en afklaring af, hvem der sidder for bordenden. Kan KL sikre, at de kommunale systemer bliver åbnet? Det er man nødt til at forholde sig til. Og her er det vores anbefaling, at Lars Løkke som indenrigsminister skærer igennem, hvis man ikke kan blive enig. Enten må han gøre det, eller også må de enkelte ministre skære igennem på deres ressortområder, siger Tom Togsverd, ITEK.
Sammenlægningsscenarier
Som forberedelse til strukturreformen er IT-Strategisk Kontor under VTU allerede nu i gang med at gennemføre en række sammenlægningsscenarier, hvor generisk sammenlægning af forskellige kommuners it-systemer skal gennemspilles på papiret.
I samarbejde med KMD, KL, ITEK, CSC, Mærsk Data, ITB, CPR og ToldSkat m.fl. arbejdes der på at identificere indbyrdes afhængigheder mellem registre som CPR, CVR, BBR og ToldSkats systemer for at kunne skabe fælles løsninger, så de enkelte nykommuner ikke skal opfinde hver deres løsning på de samme problemer.
Det er endnu uklart, hvordan it-understøttelsen af den kommende strukturreform skal finansieres.
- Hvis der ikke afsættes ekstra penge, er det tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre de ønskede it-tigerspring på udvalgte områder, siger Mette Søborg Ahorlu, analysevirksomheden IDC.
Nye finansieringsformer
Eftersom staten ikke må afskrive store udgifter over flere år, men skal finde pengene på finansloven det samme år, som udgiften afholdes, og kommunerne kun med besvær kan overholde de stramme budgetrammer, kan it-tigerspring formentlig kun finansieres, hvis regeringen beslutter at sætte midler af til formålet.
PLS Rambøll Management anbefaler i rapporten "Refleksion efter Strukturkommissionen", at der oprettes en "krigsskadefond" for at mindske risikoen for at der vælges halve it-løsninger for at spare - og med et element af udligning mellem de små og store kommuner, fordi de små kommuner formentlig vil få flest udgifter.
IBM anbefalede i sit eGovernment-udspil for nylig dels, at der oprettes en eGovernment moderniseringsfond til tværgående infrastrukturprojekter. Og dels at der åbnes mulighed for mere fleksible finansieringsformer, for eksempel via aftaler om it-drift og outsourcing, hvor leverandøren og den offentlige kunde deler risiko og gevinst ved projektet.
- Det er en spændende tanke at forestille sig, at leverandører som IBM, Mærsk Data, Accenture, Ementor, WM-data og Tieto Enator kunne komme på banen på lige fod med med CSC og KMD og udvikle offentlige systemer, som myndighederne betaler for i en outsourcing-model, hvor leverandøren overtager ansvaret for systemet. I virkeligheden ligner det jo KMD's model, hvor KMD udvikler systemerne, og kommunerne betaler for at bruge dem. Spørgsmålet er bare, hvordan staten ville have det med at låne penge af IBM, siger Mette Søborg Ahorlu.
Fakta:
Strukturreform med hønsestrik
IDC forudsiger en årlig vækstrate på 8,8 procent i hvert af årene 2002 til 2007, i de offentlige it-investeringer, der kan henføres til eGovernment, hvis der ikke afsættes ekstra penge eller stilles nye tidskrav i forbindelse med strukturreformen. I investeringen i 2006 på knap 2 milliarder kroner er for eksempel indeholdt integrations- og moderniseringsudgifter, men ikke nye it-systemer.
