Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. marts 2004.
Projekt Digital Forvaltning bør styrkes og sættes for bordenden af it-understøttelsen af strukturreformen. Finansministeriet må opgive at være mere "lige" end andre, og Videnskabsministeriet skal tage mere ejerskab for digitalisering. IT-Strategisk Kontor og Den Digitale Taskforce bør flytte sammen på en neutral adresse, mener ekspert.
Lige så snart regeringen kommer ud af busken med sit rammeforslag til den nye opgavefordeling og sammensætning af den offentlige sektor - det forventes at ske sidst i april eller først i maj - begynder en ny virkelighed i den offentlige it-verden.
Leverandører vil stå i endeløse køer for at tilbyde it-systemer, der kan understøtte nye opgaver, it-tigerspring, sammenlægning, videreførelse og drift af eksisterende systemer.
Leverandørernes hoser vil blive grønnere og grønnere henover efteråret, efterhånden som billedet af den nye offentlige sektor træder klarere og klarere frem i regeringens ramme og underbindes med lovgivning.
To ender må mødes
Det bliver en kæmpe opgave at sikre, at nye standardiserede it-systemer kommer til at hænge sammen arkitekturmæssigt, hvis strukturreformen skal få den ønskede effekt.
Her er det IT-Strategisk Kontor, som sidder i IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, der ligger inde med ekspertise inden for arkitektur, standarder og infrastruktur.
Det bliver også en kæmpe opgave at få den ændrede opgavestruktur digitaliseret, så effektive it-løsninger passer til den nye organisation og opgavefordeling.
Her er det Den Digitale Taskforce under Projekt Digital Forvaltning, som besidder ekspertise inden for ROI, digitalisering, organisation og målbarhed.
Men de to enheder, som altså ligger inde med hver sin ende af de nødvendige kompetencer, når det handler om at kvalitetssikre it-understøttelse af strukturreformen, sidder fysisk og organisatorisk alt for langt fra hinanden. Det er skidt, mener cand. scient. pol. Henrik Kähler, der har skrevet speciale om "Koordineringskapacitet i Projekt Digital Forvaltning".
Han mener heller ikke, at Videnskabsministeriet hidtil har taget helhjertet ejerskab i Projekt Digital Forvaltning, måske på grund af Finansministeriets insisteren på at sidde for bordenden. Den psykologiske effekt af den fysiske placering af taskforcen oven på Finansministeriet må heller ikke undervurderes.
- Som storebror skal man nogle gange gøre en ekstra indsats for at få lillebror med på en ide, siger Henrik Kähler.
Flyt sammen
Han anbefaler derfor en hurtig handel, hvor Finansministeriet giver slip på sin ret til at være mere "lige", hvor VTU tager mere ejerskab - og hvor de to kontorer flytter sammen på en neutral adresse ude i byen.
- Videnskabsministeriet har ikke indstationeret tilstrækkeligt med medarbejdere i taskforcen, og man fornemmer, at ministeriet foretrækker selv at tage beslutninger om digitalisering i stedet for at bringe sagerne op i Projekt Digital Forvaltning. Det har svækket Projektet, fordi VTU jo sidder med den tekniske ekspertise, siger Henrik Kähler.
At der findes to offentlige indgange til digitalisering af den offentlige sektor, e.gov.dk og oio.dk taler også sit eget tydelige sprog.
- Når Strukturreformen først ruller, vil den ekspertise, de to instanser tilsammen besidder, ikke kunne købes for penge. Derfor bør de flytte sammen og ansætte flere folk allerede nu, siger Henrik Kähler.
Han mener, at en styring af it-strukturreformen kræver et stærkere og mere beslutningsdygtigt setup end Projekt Digital Forvaltning, men at modellen er rigtig god, hvis den bliver styrket. Han kan godt se et stærkere Projekt Digital Forvaltning for bordenden af strukturreformen.
- Den nye, fælles enhed vil være en naturlig central koordinerende instans for it-understøttelsen af strukturreformen, siger Henrik Kähler.
Sektor-styring
Imidlertid vil det formentlig være umuligt, selv for en superudgave af Projekt Digital Forvaltning, at have et så intimt forretningskendskab til alle sektorer, at man kan sikre den optimale it-understøttelse af forretningen.
Ifølge Computerworlds oplysninger kunne en mulig model til at sikre interoperabiliteten i det offentlige være sektor- eller områdebaseret.
Med en sektormodel skal hele sundhedssektoren for eksempel sætte sig ned omkring et bord og enes om en fælles it-arkitektur, som skal overholdes af alle aktører på sundhedsområdet. En sådan model ville forhindre, at en situation som den nuværende med 14 forskellige EPJ-løsninger overhovedet kunne opstå.
En sektormodel inden for beskæftigelsesområdet ville også sikre sammenhæng mellem alle de kommunale systemer og Amanda, når og hvis kommunerne får ansvaret for en enstrenget beskæftigelsesindsats.
Henrik Kahler mener, at PDF-modellen også med fordel kan bruges i forbindelse med forhandlingerne forud for kommunesammenlægningerne.
- Hvis en PDF-model skal virke i praksis, er det vigtigt at den er demokratisk, og at ingen kan hverken tromle de andre eller blokere for beslutninger. At etablere tætte samarbejdsrelationer mellem myndigheder på alle niveauer er gavnligt, fordi man er mere tilbøjelig til at tage hensyn til andre, når man kender hinanden. Det er i øvrigt endnu et godt argument for at Taskforcen og IT-Strategisk Kontor bør flytte sammen, siger Henrik Kähler.
- Særhensyn vil være en forudsætning for at få tingene til at fungere. Det gælder om at erkende de indbyggede konflikter og at ledelsen melder ud, at ingen skal tromles. Man skal turde være sikker på, at man ikke får en kniv i ryggen for at gøre noget for fællesskabet, siger Henrik Kähler.
Billedtekst:
- Hvis Den Digitale Taskforce og IT-Strategisk Kontor flytter sammen, vil den nye, fælles enhed være en naturlig central koordinerende instans for it-understøttelsen af strukturreformen, siger cand. scient. pol. Henrik Kähler.
Foto: Hans Juhl
Boks:
Kommunalt træf i Århus
Som optakt til KL's Delegeretmøde den 18. og 19. marts, har KL's formand Ejgil W. Rasmussen og næstformanden Anker Boye onsdag meldt ud, at de støtter det opgør med opgave-gråzoner mellem myndighederne, som der lægges op til i strukturreformen.
KL's bestyrelse har også allerede i god tid forud for høringsfristen - sat af regeringen den 7. april - meldt ud, at man støtter den brede kommunemodel (hvor større kommuner overtager flere nuværende statslige og amtslige opgaver, især inden for sundhed, arbejdsformidling, undervisning og på det sociale område, red.).
Eigil W. Rasmussen og Anker Boye skriver blandt andet i en kronik i magasinet Danske Kommuner onsdag, at "en samling af sammenhængende opgaver hos én og samme myndighed er nødvendig".
På KL's Delegeretmøde, som foregår mens denne avis trykkes og distribueres, vil det dominerende tema være den kommende reform af opgaverne og strukturen.
En række temadebatter handler om fremtidens opgavefordeling, kommunalpolitisk råderum, dokumentation og statslig styring, fremtidens lokaldemokrati og kommunalpolitiske styring og sikker drift, borgerinddragelse og kritiske temaer i sammenlægningsprocessen.
For at sætte en stopper for vilde investeringer i svømmehaller, skoler og it-systemer, har regeringen som et led i forårspakken indført forhåndsgodkendelse af alle kommunale anlægsudgifter i amter og kommuner, der ikke allerede er besluttet. le
