Hjemmeværnet skaber et nyt it-univers

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. februar 2004.


Hjemmeværnet støver sin administration grundigt af og er i fuld gang med at tage de første skridt mod digital forvaltning.

It-fundamentet for fremtidens hjemmeværn er ved at blive lagt. Et nyt internet-baseret system skal afbureaukratisere og effektivisere det frivillige værn, hvor bjerge af papir hidtil har været det administrative nervesystem.
For et par år siden besluttede topledelsen i Hjemmeværnet at anvende it til at skabe bedre kommunikation i hele værnet. Projektet er døbt HJV Universet og skal gøre det nemmere at være frivillig i værnet.
Hjemmeværnskommandoen har etableret et intranet, og nu er nye internet- og extranet-tjenester under opbygning sammen med konsulentfirmaet Ementor. Tjenesterne skal være rygraden i fuld digital forvaltning, som søsættes om tre år.

550 hjemmesider
Værnet har næsten 59.000 medlemmer fordelt på 550 underafdelinger, som i løbet af i år skal betjenes via 550 dedikerede websteder, der formidler lokale nyheder og andre informationer. På den måde bliver der 550 decentrale hovedsider for lokale områder og én central hovedside for alle.
Blandt de ting, Hjemmeværnet i fremtiden vil løse med it-systemet, er administration af sin omfattende kursusvirksomhed, kørselsafregning og afregning af udlæg. På den måde regner Hjemmeværnskommandoen med, at man både kan få en højere produktivitet, bedre styr på sine frivillige medlemmer og integration af værnets systemer til styring af ressourcer og de tusindvis af decentrale brugere.
- En af de store tekniske udfordringer er at binde vores intranet, som af sikkerhedsmæssige årsager er totalt galvanisk adskilt fra internettet sammen med de nye tjenester. De data, som skal lægges ud på internet, skal håndteres manuelt for at undgå sikkerhedsmæssige brister, forklarer it-chef Billy Schøtt Hansen fra Hjemmeværnskommandoens informatiksektion.
De seneste par år har Hjemmeværnet introduceret en række specialmoduler på nettet, som de frivillige selv kan anvende. Disse moduler suppleret med en lang række nye tjenester skal nu bindes sammen ved hjælp af Microsofts Content Manager og Shared Point Portal, så der bliver skabt et fælles informationssystem for de frivillige i værnet.

Personalisering og sikkerhed
- Personalisering af tjenesterne og sikkerheden er to store områder i arbejdet med opbygningen af HJV Universet, forklarer, Thomas Oxbøll, der er it-konsulent i informatiksektionen.
Brugerne har indgået aktivt i forarbejdet til it-projektet.
De kommende par måneder skal systemet fungere som en web-sandkasse, hvor brugerne kan boltre sig.
Det er i første omgang nyheder og statusrapporter samt hvervning, der lægges vægt på.
Målgruppen er ikke kun medlemmerne og potentielle medlemmer, men i høj grad også samarbejdspartnere som for eksempel politiet samt pressen.
De frivillige hjemmeværnsfolk får tildelt et personligt område i systemet, hvor de skal logge sig på systemet via adgangskode.
De personlige oplysninger er baseret på udtræk fra forsvarets fælles it-system, det SAP-baserede DeMars og kan suppleres af det enkelte medlem.
Interessen blandt brugerne for de nye muligheder er allerede stor. I 2002 var der 3.500 unikke besøgende på Hjemmeværnets hjemmeside. Sidste år var antallet tidoblet.

Billedtekst:
Thomas Oxbøll (t.v) og Billy Schøtt Hansen fra Hjemmeværnskommandoen, der næste år vil gennemføre en analyse for at kunne indføre fuld digital forvaltning i 2006. Foto: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering