Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. februar 2004.
Startvanskeligheder for store signatur-pionerer kan mærkes, men mange nye services og drivkræfter i brugen af digital signatur er på vej det næste
halve år.
Forsinkelser af flere centrale drivere er også slået igennem på udrulningen af digital signatur.
På borgersiden skulle for eksempel den offentlige sundhedsportal, sundhed.dk, have været oppe at køre i december 2003 med email-kommunikation mellem praktiserende læger og patienter, online medicinprofiler for borgerne og flere andre attraktive sundhedsservices med digital signatur. Tidshorisonten hedder nu maj 2004.
Virk.dk har heller ikke haft den forventet effekt i erhvervslivet. Først blev den oprindelige startdato rykket fra maj 2003 til september, og siden har der været forskellige vanskeligheder med indhold og andre børnesygdomme, som har fået virk.dk til at udskyde en planlagt markedsføring, som dog snart skydes i gang. Til dato har virk.dk kun genereret omkring 1.000 brugere af digital signatur.
- Det kan selvfølgelig mærkes, at der i starten har manglet nogle af de store drivere. Til gengæld er der håb om, at de kommer i gang nu. Der er også flere andre meget lovende initiativer på vej, siger chefkonsulent Palle H. Sørensen, Videnskabsministeriet (VTU).
Signaturkrav på SU-portalen
Den portal for studerende, som SU-styrelsen, ToldSkat og Økonomistyrelsen i fællesskab lancerede 8. januar, har allerede på een måned fået over 7.000 brugere med digital signatur.
Her kan tast selv-koden på selvangivelsen ikke bruges. Brugerne kan kun få adgang med digital signatur. Og portalen er desuden et eksempel på, hvad man pludselig kan på tværs af myndighedsskel med en PKI-infrastruktur.
- Tast selv-koden er ikke sikker nok, når der er flere samarbejdspartnere involveret. Til gengæld er den digitale signatur ideel til den slags servicefællesskaber, siger specialkonsulent Steen Byskov Thomsen, ToldSkat.
En anden signatur-drivkraft på vej fra ToldSkat er de digitale ringbind, også kaldet den digitale skattemappe, som hver borger kan få oprettet hos ToldSkat fra og med marts måned, når selvangivelsen for 2003 udsendes. Her vil borgerne med digital signatur - eller tast selv-koden - kunne få adgang til årsopgørelser, forskudsopgørelser og personlige skatteoplysninger.
Endnu en løsning, som der er store forventninger til i VTU, er på vej i foråret: Den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser går online og skal underskrives med digital signatur.
- Det er den helt rigtige målgruppe at lave en signatur-løsning til, mener chefkonsulent Palle H. Sørensen, der fremhæver, at staten selv kan gøre meget for at drive brugen af digital signatur.
Staten kan stille krav
- Vi kan jo, i alle de kontrakter staten indgår, stille krav om, at brugerne skal kunne få adgang til data med digital signatur. For eksempel vil det være naturligt, at vi forlanger af e-Boks, at de skal give adgang med digital signatur, hvis de vil have statslige dokumenter i boksen, siger Palle H. Sørensen.
Der er flere betydende drivkræfter for digital signatur på vej dette forår, siger de kilder, Computerworld har talt med, uden dog at ville afsløre hvilke.
På lidt længere sigt kunne man, ud over at en aftale med e-Boks faldt på plads, måske også forestille sig, at der snart også må komme nogle store, private virksomheder med mange kunder og kontraktforhold på banen.
Lidt længere ude i fremtiden ligger det nok, at statsansatte ligesom de kommunalt ansatte (som kan få dem i e-Boks, red.) vil få mulighed for at vælge at få deres lønsedler elektronisk.
Endelig ligger e-dag 2 lige til højrebenet. Der er truffet en principbeslutning om at gennemføre den, men om det bliver i 2004 er stadig usikkert.
Når det bliver, vil e-dag 2 markere, at myndighederne får ret til at sende og pligt til at modtage forsendelser med digital signatur fra andre myndigheder.
Det undersøges for tiden, hvordan borger-myndighedskommunikationen vil kunne indgå i e-dag 2, hvor borgerne og myndigheder skal kunne udveksle fortrolige oplysninger, der er hemmeligholdt og underskrevet med digital signatur.
Spam og sikkerhed
- Der er stadig mange udfordringer af både juridisk og teknisk karakter i forhold til fortrolig online-kommunikation med borgerne. For eksempel skal klienten være sat rigtigt op, og det kan måske volde problemer rundt omkring i hjemmene, siger Palle H. Sørensen.
- Vi overvejer blandt andet muligheden af at lancere en webbaseret e-post-klient til borgerne, som er langt lettere at bruge, fordi der ikke er så meget opsætning. Vi ser også på, hvordan og om vi samtidig kan få løst sikkerhedsproblemet med spam, siger Palle H. Sørensen.
Billedtekst. Videnskabsministeriet har store forventninger til den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser. Tilmeldingen, der til foråret går online, skal underskrives med digital signatur. Modelfoto: Hans Juhl
