Smugkig: HP 2140 minibærbar

HP har ladet os kigge på en prototype af deres næste generation af minibærbare, HP 2140. Den ligner sin forgænger, men under overfladen er alt ændret. Men er det godt eller skidt? Få svaret her.

Smugkig: HP 2140 minibærbar

HP var en af de firmaer, som reagerede hurtigt, da Asus fik succes med deres billige Eee PC'ere.

I en fart fik HP produceret HP2133, som skilte sig ud fra Eee-modellerne ved at være lavet i aluminium og have klassens bedste tastatur. Se vores anmeldelse af HP 2133 her.

Desværre var HP lang tid om at få 2133 til Danmark - og introducerede den desuden i første omgang til forretningsfolk og med en pris, der var 25 til 30 procent over andre tilsvarende modeller.

Vigtigst af alt var dog, at HP i sin iver efter at få HP 2133 på markedet allierede sig med chipproducenten Via og forsynede 2133 med en Via C7-M processor.

En processor som er mest kendt for at producere mere varme end regnekraft. Kombiner det med Windows Vista, mens konkurrenterne pludselig alle bruger det mere velegnede XP og Intels Atom processor - og så har du en ydelsesmæssigt udfordret maskine i klassens bedst byggede maskine.

Ud med Via, ind med Intel

Det er derfor helt rigtigt set af HP, at 2140, som snart efterfølger 2133, lanceres med Intels lille Atom processor (læs om processoren her).

Og forskellen kan tydeligt mærkes, samtidig med at HP2140 ikke opnår samme voldsomme temperaturer på undersiden af maskinen.

Med skiftet til Atom er HP2140 på omgangshøjde med alle de andre Atom-baserede modeller som Acer Aspire One, Lenovo S10, Samsung NC10 og Eee 901.

Vores model kom med to gigabyte hukommelse og en 7.200 rpm disk på 160 gigabyte.

Startmodellen, som kommer med en vejledende udsalgspris på 2.999 kroner, kommer dog sandsynligvis til at blive leveret med en gigabyte hukommelse og en langsommere disk. Den større mode lander sandsynligvis på 3.499 kroner.

Stadigt bedste tastatur

Vores model af HP2140 er en såkaldt prototype, men ligner ifølge HP den model, som kommer på det danske marked. Og tak for det, for HP har på trods af teknologiskiftet holdt fast i det gode design og byggekvalitet.

Tastaturet er derfor, nu sammen med Samsung NC10, fortsat det bedste blandt mininotes. Låget til maskinen er desuden lavet i børstet aluminium, hvor konkurrenterne ofte anvender tynd plastik.

Selv om dimensionerne næsten er de samme, så har skærmen på 2140 får vokseværk fra de 8,9 tommer som HP2133 havde til 10,1 tommer. Prisen for det stunt er, at højtalerne ved siden af skærmen nu er skjult som de fleste andre bærbare. Et godt bytte i vores øjne.

Lav opløsning på skærmen

Desværre har skiftet til en 16:9 skærm betydet, at opløsningen er på blot 1.024 x 576 pixels. Dermed er smertegrænsen for den vertikale opløsning, i vores øjne, nået. Som du kan se på billedet er det så knapt med pladsen, at Start-menuen ikke kan foldes helt ud. Samme problem har Lenovo S10e i øvrigt også.

Heldigvis kan HP fortælle, at 2140 også vil komme i en version med en opløsning på 1.366 x 768 pixels. Den opløsning var næsten for meget på 2133'erens skærm på 8,9 tommer - men på en 10,1 tommer skærm er balancen i vores øjne langt bedre.

Skærmen er i øvrigt af den blanke type, som ikke er glad for sollys, men som får billeder og film til at fremstå flot.

God batterilevetid

På trods af skiftet af bundkort kan HP2140, som forgængeren, stadig kun mønstre to USB-porte. Det er i vores øjne lige i underkanten, for sætter du mus og 3G-modem i, er samtlige pladser brugt.

Vores model havde dog indbygget Bluetooth (og selvfølgelig WiFi), så det skal du ikke bruge USB-pladser på. I siden sidder desuden et ExpressCard/34 udvidelsesslot, som du kan bruge til ekstra USB-porte, 3G-modem, eller hvad du ellers finder på.

HP2140 leveres med et 3-celler eller 6-cellet batteri. Vægtforskellen er gået fra 1185 til 1335 gram, og dermed er stigningen på blot 150 gram. Men for de 150 gram får du et batteri, der nok stikker ud i bunden af maskinen (se billederne til højre), men som til gengæld fungerer i mere end fem timer mod de normale cirka tre. Begge levetider er i øvrigt med WiFi sat til - og en smule bedre end klassen generelt.

Vellykket opgradering

Når der er tale om prototyper, som endnu ikke er 100 procent endelige, giver vi af princip ikke karakterer. Men vi kan konstatere, at HP2140 er en vellykket opgradering af den gode, men ydelsesmæssigt hæmmede HP2133.

Skulle vi alligevel snige os til en vurdering, så er vi tættere på fem end fire. Den lave opløsning på skærmen kan dog være irriterende, specielt på hjemmesider hvor du skal overskue meget information. Heldigvis kan du købe en version med en højere opløsning - og det bør folk med hang til billeder eller mange informationer på skærmen gøre.

Galleri: HP 2140




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering