Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 5. februar 2004.
Vækstfondens forvandling fra långiver til investor mødes med skarp kritik fra venturebranchen og de større danske biotekselskaber. "Nedlæg det", siger blandt andre Pharmexas direktør Søren Mouritzen.
Vækstfondens omtrent to milliarder offentligt ejede kroner er kommet på nyt arbejde. I gamle dage, før 2001, blev renteindtægterne fra de to milliarder kroner typisk lånt ud til projekter. Hvis projektet gik i vasken, kunne pengene blot afskrives - her var tale om meget favorable lån i en dansk erhvervsfremmeordning. Pharmexa lånte eksempelvis i 1997 20 millioner kroner til to projekter, og 7TM Pharma fik i sin opstartsfase et lån på fem millioner kroner. Siden har Vækstfonden ændret strategi og har med direktør Christian Motzfeldts ord bevæget sig væk fra støttemiljøet over til finansieringsmiljøet.
"Bløde penge giver bløde virksomheder," siger Christian Motzfeldt som en del af begrundelsen for, hvorfor han mener, Vækstfondens tidligere strategi ikke kunne fortsætte.
Og derfor investerer Vækstfonden i dag i unge selskaber på lige fod med de øvrige ventureselskaber på markedet med henblik på at få et afkast. En anden årsag til forandringen var, at obligationsrenten faldt og dermed midlerne til erhvervsfremme. I stedet for at reducere aktiviteterne muliggjorde lovændringen, at fonden kunne investere egenkapital i selskaber mod at få en del af afkastet, hvis investeringen gik godt.
Vækstfondens nye linie bliver langt fra modtaget med klapsalver i biotekmiljøet, der er et af fondens to investeringsområder. Det andet er it.
Dårligt ventureselskab
"Vækstfonden er et utrolig dårligt ventureselskab, og i bedste fald betyder den ingenting - hvis man ser bort fra, at skatteborgernes penge fosser ud af kassen. Men i værste fald er den et alvorligt problem, fordi politikerne nu tror, at vi har en offentlig erhvervsfremmeordning. Og det har vi ikke," siger direktør Søren Mouritzen fra Pharmexa.
Han medgiver, at Vækstfonden med ændringen har fået frigivet flere midler til biotekområdet. Kritikken retter sig mod måden, pengene anvendes på. Han begrunder det således:
"Vækstfonden investerer typisk aldrig alene. Det er aldrig den, der graver handlerne frem. Dermed nasser den på de andre venturekapitalfonde, fordi det kræver et betydeligt arbejde at finde en god deal og forhandle den hjem. Jeg mener, at Vækstfonden, som den er i dag, er helt håbløs og burde nedlægges øjeblikkeligt. Pengene skulle kanaliseres ind i en professionel erhvervsfremmeordning. Det, at de ansatte ikke må sidde i bestyrelsen i dens porteføljeselskaber, illustrerer godt, hvilket misfoster Vækstfonden er. Jeg kender ingen ventureselskaber, som ikke må sidde i bestyrelsen. Det er jo hverken et ventureselskab eller en institutionel investor. Hvad skal vi så med den?"
Dårlig erhvervsfremme
Søren Mouritzen er ikke alene med sin kritik. BiotechDenmark har talt med adskillige aktører fra venturebranchen og danske biotekselskaber, der er enig i kritikken. En af dem er Jesper Zeuthen, direktør i Bankinvest, der er på vej til et møde med bestyrelsesformanden og ledelsen i porteføljeselskabet Borean Pharma, da vi ringer ham op.
"Man kan måske godt sige, at de får mere ud af at investere end låne penge ud. At de eksempelvis ikke kan være repræsenteret i bestyrelserne, er jo i sig selv vanvittigt. Det er meget afgørende, at man involverer sig aktivt i de selskaber, man investerer i, og derfor sidder jeg eksempelvis nu i bumletoget på vej til Århus. Hvis man skal være væmmelig, kan man sige, at de genopfinder sig som ventureselskab i en tid, hvor priserne på selskaberne er presset i bund, hvor de før, da prisen var høj, ydede lån med store risikopræmier, hvor tiderne var gode. Det er godt købmandskab, men ikke særligt erhvervsfremmende."
Dårligt netværk
Venturekonkurrenten Søren Carlsen, der er direktør i Novo A/S, er med i kritikerkoret. Også han beklager sig over, at Vækstfonden ikke må gå ind i bestyrelsesarbejdet og derfor bliver en passiv investor. Desuden nævner han netværket med andre venturefonde som et afgørende værktøj for en seriøs investor. En god venturekapitalist er med til at danne syndikater og har et tæt netværk med andre, der kan skaffe kapital. Vækstfonden kender ikke de internationale venturefonde, mener Søren Carlsen.
"De syndikater, jeg taler om, er amerikanske fonde, som vi gerne samarbejder med. Det kan Vækstfonden ikke, og det skal man ikke bebrejde dem. Blot skal det forstås som en konstatering af, hvad de kan og ikke kan, hvilket gerne skulle hænge sammen med den ambition, de har. Desuden er en god venturekapitalist i stand til at hjælpe en virksomhed med at skaffe kontakt til andre inden for life science og den farmaceutiske industri. Ventureselskaberne har gerne selv folk fra industrien, som de kan sætte ind i bestyrelsen. Jeg ved, at de har ambitioner og bl.a. har ansat Peter Benson (læs side 19), som er en meget fornuftig mand. Men det er bare ikke tilstrækkeligt," siger Søren Carlsen.
Carlsen mener, at Vækstfondens strategiskifte tydeligt kan mærkes i de unge selskaber.
"At den har skiftet fokus har skabt et hul. Før i tiden var det den, der kom ind før os. Det var historisk set dens vigtigste rolle, og der hvor den har bidraget mest. Nu ser vi den til gengæld i stigende grad gå ind efter os andre, hvor den plukker de selskaber ud, der har lidt succes, og hvor vi andre har gjort en stor indsats," siger han og fortsætter:
"Jeg kan mærke, at Vækstfondens strategiskift går ud over selskaberne. Der er mange, der har problemer med at skaffe penge, og som har fået tilbud fra Vækstfonden, men hvor vilkårene har været for dårlige i forhold til, hvad de får igen. Når vilkårene er lige så skrappe hos Vækstfonden, hvorfor så ikke tage imod penge fra nogle af dem, der kan noget. En tilbagevenden til den gamle låneordning vil være en stor fordel."
Både Søren Mouritzen fra Pharmexa og administrerende direktør i 7TM Pharma Mette Kirstine Agger stiller spørgsmål ved, om de overhovedet ville være kommet i gang med deres virksomhed, hvis det ikke havde været for Vækstfondens lån.
"Det var meget vigtigt for os, at vi fik Vækstfondens penge dengang, for det støttede os, da vi skulle ud og hente venturekapital," siger Mette Kirstine Agger.
"Hvis vi ikke i sin tid havde fået de 20 millioner kroner, er det ikke sikkert, vi kunne have rejst vores venturekapital," siger Søren Mouritzen.
Stor latter
Konfronteret med kritikken bryder direktøren for Vækstfonden Christian Motzfeldt ud i en høj og langvarig latter.
"Det, jeg hører, er den gamle subsidiesang. Det er klart, at hvis man tidligere har fået suttebolscher fra Vækstfonden, er det selvfølgelig ærgerligt, når de bliver taget fra en. I slutningen af 90'erne fik biotekvirksomhederne meget betydelige lån fra Vækstfonden. Og den måde, vi lånte ud på, betød, at vi måtte hensætte 90 procent af hver krone, vi lånte ud, fordi vi var ret sikre på at tabe netop så meget. Det var der ikke råd til i ret lang tid, og derfor havde vi to muligheder. Enten at skære kraftigt ned på aktiviteterne eller gøre det på en anden måde," siger han og fortsætter:
"Ved at tillade at Vækstfonden får del i afkastet, kan vi stadig opretholde et højt engagement i biotek uden at skulle hensætte så meget. Tilsvarende erhvervsfremmeordninger i både Finland (Zitra) og Sverige (Industrifonden) har bevæget sig i samme retning og finansierer højteknologiske virksomheder på fuldt kommercielle vilkår. Den eneste forskel er, at de begge må gå ind i bestyrelsesarbejde i modsætning til os. Man har for længst erkendt, at bløde penge giver bløde virksomheder. Det, vi har behov for, er hårde virksomheder, der kan begå sig på markedsvilkår," siger Christian Motzfeldt.
Både Pharmexa og 7tm Pharma siger, at det er et spørgsmål om, hvorvidt de overhovedet havde eksisteret i dag, hvis de ikke havde haft mulighed for at få de lån, I gav sidst i 1990'erne. Gør det indtryk?
"Nu må vi jo se, om de virksomheder overhovedet overlever i længden. Det vigtigste for os nu er at sætte gang i virksomheder, som overlever, fordi de har en god forretningside, og ikke fordi de får subsidier.
Skabt et hul
Der er rejst kritik af, at Vækstfonden, der tidligere gav lån meget tidligt og dermed fodrede ventureselskaberne med unge selskaber, nu har skabt et hul. I dag mener ventureselskaberne, at I nasser på dem og blot lægger jer i slipstrømmen af dem. Er det rigtigt?
"Nej. I 7tm, hvis vi skal tage det eksempel, yder vi et lån med en række investorer i et tidligt stadium. Det gør vi også i dag blot på samme måde som de andre investorer. Støtteelementet er væk. Til gengæld kommer vi med finansiering, hvor markedet tøver."
Men når I ikke kan gå ind i bestyrelsesarbejde, er jeres penge så ikke dyrere end de kommercielle ventureselskabers?
"Jo. Vores penge er dyre, det kan du godt sige. Men der er rigtig, rigtig mange virksomheder, der gerne vil have dem. Det er et tegn på, at markedet tøver. Det ville være en underlig ide at gå ud og udkonkurrere ventureselskaberne med bløde penge."
En kritik, der går igen, er, at I ikke kan sidde i bestyrelser og dermed er udelukket fra at udøve indflydelse og hjælp til jeres selskaber. Vil I arbejde for at ændre det?
"Det er et politisk spørgsmål, men det kan være et emne, vi kunne tage op. Det er dog ikke helt rigtigt, at vi ikke kan deltage aktivt i bestyrelsesarbejde. Et er at kunne stemme, noget andet er at deltage i bestyrelsesarbejde. En virksomheds strategi bliver ofte lagt i forbindelse med kapitalrunderne, og blandt andet der kan vi udøve vores indflydelse."
Vækstfondens nye portefølje
• Copenhagen Biotech Assets
• Poalis
• Cobento
• Atonomics
• Chempaq
• Precisense
• Cartificial
• Idrape
• M2 Medical
• Vivolution
• Acadia
• Genesto
• Cengent
• Natimmune
• Nuevolution
• Symphogen
• Tcellic
• Ace Bioscience
• Evolva
• Interface B.T.
• Sophion
• Actions Pharma
Desuden et par selskaber, der er rene låne-engagementer og tilhører den passive forvaltning, samt et par selskaber, der er til vurdering lige nu.
