Med retning mod forretning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.


Hvis leverandørerne skal bevare deres kundegrundlag, skal de forstå forretningen. Det var hovedbudskabet på analysehuset IDC's årlige vejledning til virksomheder i den danske it-branche.

Fremad
- På et eller andet tidspunkt bliver din yoghurt mere intelligent end dig selv! Du skal derfor hver morgen debattere med den lyserøde klat om, hvorvidt du kan få lov at spise den. Når du har spist den, vil du have højere IQ i din mave end i dit hoved - hvilket giver et helt nyt perspektiv på ordene "at stole på fornemmelsen i maven".
Det var ordene fra British Telecoms såkaldte futurolog, Ian Pearson, der benyttede sin taletid på dette års IDC Directions til at tale om intelligente bakterier. Han opfordrede de knap 100 konferencedeltagere fra landets it-virksomheder til at tage aktiv stilling til de intelligente maskiner, vi er på vej til at skabe.

Her og nu
Det var fremtidsvisionen. Lige så sjove som visionerne er, lige så vigtigt er det for virksomheder, der har solgt it på et bundfrossent marked i tre år, at finde ud af hvor pengene ligger lige nu. Og med temaer som outsourcing, grid computing, mobilitet samt værdien af kendskab til kundens forretning, var det, hvad IDC Directions 2004 forsøgte at give de deltagende. Med udgangspunkt i Nicholas Carrs efterhånden notoriske artikel i Harvard Business Review: IT Doesn't Matter, gik IDC senior analytiker Frank Gens på scenen med budskabet om, at it ikke er blevet overflødig.
Tværtimod.
- Teknologien i sig selv er muligvis blevet en standardydelse, men hvad folk gør med teknologien betyder alt for den måde, der drives forretning på i dag, sagde han.
Han citerede en endnu ikke publiceret IDC-undersøgelse blandt 300 forretningsansvarlige, der viser, at de deltagende bruger omkring 20 procent af deres tid på at tænke på teknologi, at 47 procent vurderer at deres forretning ikke ville eksisterer uden it og yderligere 39 procent vurderer, at it har afgørende betydning.
- Værdien kommer imidlertid kun, hvis den er forbundet med kundens overordnede strategi, så jeres opgave er at få it til at betyde noget i forretningen, lød opfordringen.

Hvordan det?
Gens henviste til den markedstendens, som peger mod øget specialisering og målretning af it-produkter - en tendens, hvor giganterne viser vej. IBM har vendt deres softwaredivision på hovedet og indretter den nu efter industrisegmenter. SAP har arrangeret deres ERP-systemer efter 33 industrier.
Det budskab kunne konferencedeltager Rico Larsen, som til daglig er områdeansvarlig hos NNIT (Novo Nordisk IT), nikke genkendende til.
- Vi har selv orienteret forretningen mod farma, medico og det offentlige. Det er i høj grad en betingelse for din forretning, at du ved og forstår, hvad der holder de forretningsansvarlige vågne om natten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis