Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. januar 2004.
Standarder er ikke nok, der må også et større eller mindre element af tvang til, hvis strukturreformen ikke skal resultere i it-ragnarok. Ingen har lyst til at have magten, men der er stor enighed om, at nogen skal have den.
CENTRAL IT-MAGT
Strukturreformen kan blive anledningen til at tage fløjshandskerne af, droppe rundkredspædagogikken i digitaliseringen af den offentlige sektor og indføre central styring.
Mange eksperter mener nemlig, at det slet ikke kan lade sig gøre at gennemføre strukturreformen uden central styring. Forslagene spænder fra at indføre et offentligt it-direktørembede, give de enkelte ressortministre mere magt over kommunerne eller styre i fællesskab og lave fælles udvikling af ens nye, offentlige it-systemer.
- Det er hverken godt for borgerne eller for pengepungen, når der er for mange forskellige systemer, som for eksempel et EPJ-system i hvert amt. Problemet er jo, at uden central styring siger alle leverandørerne, at de kan lave et system, der er lige lidt bedre end de andres - men desværre meget dyrere. Og bagefter vil leverandørerne så gerne stille op og hjælpe med at skabe sammenhæng mellem alle de forskellige systemer, siger medlem af strukturkommissionen Erik Bonnerup.
Forskningsleder Palle Mikkelsen, Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling, peger også på EPJ-eksemplet som et rigtig godt argument for, at der må fælles, tvungne standarder til.
"Skal" i stedet for "bør"
- Ved kommunalreformen i 1970 havde kommunerne fem forskellige budget- og regnskabssystemer, og det undlod man at standardisere, fordi man havde hænderne fulde med reformen og kildeskatten. Det var nok en fejl, set i bakspejlet. Min anbefaling vil derfor være, at man denne gang laver en fælles standardiseret grundstamme med plads til lokale variationer, og det skal nogen i statsadministrationen styre. Med strukturreformen får vi chancen for at foretage et kvantespring, hvor vi får hele banden med, hvis nogen altså vil tvinge dem til det, siger Palle Mikkelsen.
Han påpeger, at opgaven ikke behøver være uoverkommelig, da det jo ikke handler om at udvikle selve it-systemerne, men kun om at definere standarder og retningslinier.
- Og så må man sige "skal" i stedet for "bør". Central styring, det vil sige standarder og lederskab, er helt nødvendigt, så der ikke bliver udviklet 100 forskellige kommunale it-systemer til at løse de samme opgaver, siger han.
Katastrofescenario
- Åbne standarder og fælles it-arkitektur er helt centralt, men en anden ting er opgaveansvar. Hvis man vælger en decentral infrastruktur og et decentralt opgaveansvar, har vi et katastrofescenario, mener næstformand for IT-Brancheforeningen, Kim Østrup, IBM.
Her har politikerne et stort ansvar for at træffe de rigtige beslutninger for at undgå it-ragnarok, mener han, og det er Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre helt enig i.
- Politikerne må være på vagt og sikre genbrug af it-løsninger. Der må være en klogere måde at optimere på end at udvikle myriader af løsninger. Nye processer er helt afgørende, siger Morten Helveg Petersen.
Dansk IT har i den forbindelse den Den Digitale Taskforce på sigtekornet
- Vi ser, at Den Digitale Taskforce går rundt om den varme grød, når det gælder central styring og sikring af standardiserede løsninger med standardiserede snitflader, siger formanden, Per Buchwaldt.
Chefen for Den Digitale Taskforce, Thomas Nielsen, melder imidlertid hus forbi.
- Staten, amterne og kommunerne har et fælles ønske om at udvikle og anvende fællesoffentlige standarder og løsninger, og vi synes, at dette arbejde er godt i gang. Central it-magtanvendelse, som nogle efterspørger, har ikke på noget tidspunkt været ønsket og er derfor ikke lige nu en del af Taskforcens anbefalinger eller arbejdsprogram, siger Thomas Nielsen
En af fortalerne for en rå, centraliseret it-magt er direktøren for Gartner Danmark, Henrik Zangenberg.
At vi sidste år fik en arkitektur, der beskriver, hvordan standarderne for offentlig it bør være, er ikke nok, mener han, for det svarer blot til at købe en kondicykel. Der skal også være nogen, der siger, at man skal sætte sig op på kondicyklen og træde i pedalerne, for at vi kan få gang i genbrug af komponenter i offentlige it-systemer og optimering på tværs af it-siloerne.
Henrik Zangenberg ser det som et problem, der bider sig selv i halen, fordi en decentral styringsmodel som den danske grundlæggende er i konflikt med den centrale styring, som er nødvendig for at optimere på tværs og høste gevinster.
- Ingen har lyst til at have den centrale magt i den struktur, vi har i dag. Det er upopulært at tvinge nogen til noget, men vi er nødt til det, for det er forskellen på succes og fiasko. Når man i Canada, Singapore og USA er ved at gå i gang med centrale styringsmodeller for offentlig it, så er det fordi, man allerede der har mødt muren og ikke kan optimere mere i siloerne.
Centraliseret bagbutik
Det er et helt centralt problem at sikre, at nogen ikke i forbindelse med strukturreformen bygger dyre og endnu mere solide siloer, end vi allerede har, mener Zangenberg.
Det er nemlig det stik modsatte, samarbejdende systemer på tværs, der er brug for, hvis der skal opnås gevinster.
- Mulighederne for optimering inden for siloerne er ved at være udtømt. Derfor skal der laves en helt ny arkitektur på tværs for det offentliges it-systemer, og det skulle der have været uanset strukturreformen, siger Henrik Zangenberg.
Central it-magt er også nødvendig for at kunne realisere den politiske vision om én indgang til den offentlige sektor, mener flere.
- Decentral borgerservice kræver en centraliseret bagbutik med fælles opsamling af data og fælles databehandling. Og det kræver en samlet it-koncernledelse i den offentlige sektor, hvis opgave blandt andet bliver at sikre overholdelse af obligatoriske, fælles åbne standarder, siger direktør Tom Togsverd, ITEK.
- Der skal lægges magt bag it-arkitekturen og der skal flere detaljer på, for eksempel inden for sundhed og undervisning, mener han.
Ministermagt
- Decentral borgerservice kræver også central sektorkoordinering af for eksempel skat, sundhed, uddannelse, social, beskæftigelse og miljø. Når det offentlige bliver én virtuel organisation, må staten træde i karakter som koordinator. Jo mere decentralt, man indretter sig, jo mere er central koordinering nødvendig, siger Tom Togsverd.
Strukturreformen kræver også, at de enkelte ressortministre træder i karakter og får mere magt.
- Det er vigtigt, at de forskellige ministre gør sig klart, at når arkitekturen for de nye systemer på deres ressortområde er vedtaget, så er det deres ansvar at gå ind og styre, siger Erik Bonnerup.
- Det er nødvendigt, at man giver ressortministrene magt til mere end at anbefale. Sundhedsministeren har for eksempel ingen magtmidler over for et amt, som siger, at de ikke har råd til EPJ. Det skal han have, siger Tom Togsverd, ITEK.
Fælles styring
Mange kunne måske være bekymrede for, om man kan samle den nødvendige ekspertise i en central it-styringsfunktion for hele den offentlige sektor, men det burde ikke være noget problem, mener Dansk IT.
- Vi må facilitere viden centralt, det vil sige arbejde i fællesskab, siger Per Buchwaldt, formand for Dansk IT.
- Og så må vi betale den million om året i løn, det koster at lønne eksperter med arkitekturkompetence, mener Henrik Zangenberg, Gartner Danmark.
Der er enighed om, at det ville være godt at hente kompetencer fra erhvervslivet til opgaven.
- Eksperterne kan sagtens findes i det private. Det er ikke problemet. Problemet er, om man vil styre centralt. Det er jo ubehageligt i et konsensusorienteret land som Danmark at lægge op til, at alle ikke kan få deres egen Hassan med, siger Erik Bonnerup.
- Måske skulle man hellere tale om fælles styring i stedet for central styring. Det handler jo, når alt kommer til alt, om at gennemføre noget i fællesskab, foreslår han, men advarer i samme åndedrag mod for meget slæk.
- Der er ikke nogen gode argumenter for tilpasning og lokale forskelle i de enkelte kommuners it-systemer. Vi er kun fem millioner mennesker i Danmark, eller halvdelen af Londons befolkning. Hvorfor lave lokal tilpasning, når ensartethed er det, der giver maksimal fleksibiltet, både for administrationen på tværs og for brugerne. Jeg vil gerne advare kraftigt mod "rimeligt lokalt råderum". Det er ikke til glæde for nogen, siger Erik Bonnerup.
Billedtekst: Hvis man vælger en decentral infrastruktur og et decentralt opgaveansvar, har vi et katastrofescenario, mener næstformand for IT-Brancheforeningen, Kim Østrup, IBM. Foto: Torben Klint
