Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 15. januar 2004.
FDA, patienter og forsikringsselskaber taler efterhånden højt om, at lægemidler bør følges af et diagnostisk kit, der kan bestemme, hvem der kan få glæde af en dyr behandling, før et lægemiddel får en endelig godkendelse - en udvikling, som føres an af danske DakoCytomation.
Når lægemiddelgiganten Merck lancerer det nye middel mod tyktarmskræft, Erbitux, er danske DakoCytomation klar med et diagnostisk kit, som kan bestemme, hvilke patienter der kan få glæde af Mercks nye medicin. Kittet er sendt til godkendelse hos den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA og ventes at få en PMA (Pre Market Approval) til sommer. Merck har netop fået godkendt Erbitux i Schweiz, og en amerikansk godkendelse er undervejs.
Når det sker, er det planen, at midlet, der repræsenterer en dyr behandling, skal målrettes netop de patienter, der kan få glæde af den, i stedet for at sælges bredt som en blockbuster. Og det kan ske ved hjælp af danske DakoCytomations diagnostiske kit EGFRpharm-Dx. Kittet og lægemidlet er udviklet parallelt og i tæt samarbejde, og selvom der ikke foreligger en konkret aftale om, at Mercks lægemiddel og det diagnostiske kit skal sælges sammen, så er det en tendens, der i disse år bliver mere og mere udtalt.
FDA udsendte den 3. november et udkast til en vejledning, der opfordrer lægemiddelselskaberne til at benytte farmakogenetiske test i forbindelse med udviklingen af ny medicin. FDA ønsker at samle oplysningerne til brug ved fremtidig lovgivning.
"Der er ved at ske et skifte, hvor lægemiddelselskaberne fra at markedsføre deres produkter bredt bliver nødt til at målrette dem bestemte patientgrupper ud fra en genetisk profil. Ud fra et samfundsmæssigt og et etisk synspunkt drives denne udvikling af myndighederne, patientforeninger og forsikringsordninger, der har meget at spare. I fremtiden bliver det sådan, at bestemte lægemidler skal følges af et diagnostisk kit for at blive godkendt," siger Jes Østergaard, administrerende direktør DakoCytomation.
De første i verden
Det første eksempel i verden på, at en lægemiddelvirksomhed fravalgte at sælge dens medicin bredt til fordel for en målrettet indsats for at finde den helt præcise patientgruppe, er samarbejdet mellem amerikanske Genentech og DakoCytomation.
Genentech havde udviklet antistofpræparatet Herceptin, der kan angribe proteinet HER2. Proteinet viser sig i store koncentrationer på overfladen af kræftsvulster for omtrent 25 procent af alle patienter med metastaserende brystkræft. I stedet for at forsøge at sælge behandlingen bredt, tog Genentech midt i 1990'erne kontakt til den danske virksomhed for at få lavet et diagnostisk kit, der kan identificere patienter med netop den bestemte form for proteinudtryk.
"Det var nyt for os dengang, men vi kastede os over udviklingsarbejdet, fordi vi hurtigt så, at her var muligheden for at komme ind på et marked med en helt ny type af diagnostiske produkter," siger Jes Østergaard.
Et par år senere havde DakoCytomation verdens første FDA-godkendte diagnostiske kit klar. Det var ifølge Jes Østergaard en besværlig proces og en ny oplevelse at skulle FDA-godkendes. Men lærepengene var godt givet ud.
"Vi lærte at fremstille langt mere sofistikerede produkter, og i kraft af FDA-godkendelsen og Genentechs dengang opsigtsvækkende nichestrategi har det givet os en stor synlighed inden for branchen," siger han.
DakoCytomations test sælges for omtrent 250 kroner (diagnosen inklusive alt koster 100 dollars i USA) og bliver ifølge virksomheden benyttet af mindst en tredjedel af de 180.000 amerikanske kvinder, der hvert år får diagnosen brystkræft, inden der bliver taget stilling til, om patienten skal behandles med Herceptin eller ej. Et behandlingsforløb koster omkring 50.000 kroner.
Arbejdet med Genentech bragte også den danske virksomhed sammen med Roche, der leverer Herceptin-præparatet uden for USA.
Perspektiverne er set fra et forretningsmæssigt synspunkt store for den danske virksomhed. Ud over Merck-samarbejdet, der repræsenterer den næste store produktlancering, er kits til andre lægemidler på vej. Jes Østergaard oplyser, at DakoCytomation er i kontakt med langt de fleste store lægemiddelproducenter om lignende kits til nye lægemidler. Eksempelvis kan kittet, der er udviklet til Mercks middel mod tyktarmscancer, benyttes til diagnosticering af en lang række cancertyper, hvor proteinet EGFR (Epidermal Grouwth Factor Receptor) er involveret. Det gælder blandt andet for kræft i blærehalskirtlen, forskellige former for kræft i tarmsystemet, hoved og halskræft, kræft i bugspytkirtel, livmoder og æggestokke.
Ud over Merck arbejder en række virksomheder på at udvikle lægemidler mod disse former for cancer. Således er DakoCytomation aktivt i samarbejde med blandt andet Astra Zeneca, Imclone og Roche.
"Vi er i færd med at udvikle en lang række test-kits, så vi er forberedt i det tilfælde, et lægemiddel bliver til noget", siger Jes Østergaard, der oplyser, at udviklingen af et kit tager mellem et og tre år.
Onkologer og patologer
Området er stadig nyt, og DakoCytomation bruger meget tid på at bearbejde lægerne til at bruge kittet. En ting er, at prisen på kittet, når det er FDA-godkendt, bliver refunderet af de amerikanske myndigheder. Det vidste de færreste læger i begyndelsen, da testen var den første af sin art, og derfor tøvede de i begyndelsen med at benytte det. Et andet og større arbejde ligger i at påvirke en decideret kulturændring i forholdet mellem patologer og onkologer. Onkologen har traditionelt patientkontakten og er den, der bestemmer, hvilken behandling patienten skal gennemføre. Patologen har med vævsprøver at gøre og er den, der benytter DakoCytomations testkit, der netop tager udgangspunkt i vævsprøver. Fordommene dikterer, at onkologen har højere status end patologen, der populært bliver fremstillet som lægen, der arbejder med lig og dødt væv.
Skal de nye test benyttes, er det patologens opgave at markedsføre sine opdagelser ud fra testresultaterne over for onkologen, og det har i praksis vist sig at være en ret stor barriere. Forholdene er i bedring, og DakoCytomation oplyser, at virksomheden bruger mange ressourcer på at få de to faggrupper til at samarbejde bedre. Blandt andet ved at invitere onkologerne til patologernes konferencer og omvendt.
Børsnotering på vej
Det danske firma har ifølge Jes Østergaard i et stykke tid nu været et attraktivt mål for opkøb. Indtil videre har selskabet dog kunnet stå imod, og ejerkredsen, der for størsteparten består af den danske Harboe-familie, er ikke interesseret i at sælge. Til gengæld har ejerne i flere år været interesseret i en børsnotering af selskabet for at få en mere likvid aktie. De planer har ikke kunnet realiseres på grund af de dårlige vilkår for børsnoteringer på både de amerikanske og europæiske børser, der er de mest oplagte handelspladser.
Jes Østergaard håber at kunne realisere planerne i løbet af 2004 eller 2005, hvis vilkårene viser sig.
I mellemtiden vokser det danske selskab på trods. I 2002 fusionerede Dako med amerikanske Cytomation ved et aktiebytte. Samme år købte selskabet Cytologix, der er kendt for et instrument til vævsanalyser, og senest har DakoCytomation købt det engelske selskab Udak, der leverer monoclonale antistoffer til brug ved diagnosticering af cancer.
I dag er selskabets amerikanske afdelinger samlet en anelse større end de danske med lidt over 500 ansatte i Colorado, Californien og Massachusetts. 500 er ansat i hovedkvarteret i Glostrup, og omtrent 400 sidder i selskabets afdelinger i 22 lande fordelt i Europa, Australien og Asien.
For en måned siden forlod Cytomations tidligere direktør Nigel Ferrey den fusionerede virksomhed på grund af uenighed om, hvordan virksomheden skulle ledes.
"Vi var uenige om nogle grundlæggende ting, hvilket ikke er uhørt efter en fusion. Jeg ønsker en global organisation, hvor forskningschefen er chef for virksomhedens globale forskningsaktiviteter og ligeså med økonomidirektøren etc.," siger Jes Østergaard.
Til sommer vender han hjem efter et år i USA, hvor han har opholdt sig for at være synlig og for at pleje medarbejderne dér. Selvom de amerikanske aktiviteter vokser hurtigere end de danske, afviser Jes Østergaard, der selv er tidligere direktør for Medicon Valley Accademy, at der er tale om, at DakoCytomation er ved at flytte vest på.
"Vi vokser der, hvor de forskningsmæssige forudsætninger tillader det. Danmark er stadig et godt sted at være for en forskningsvirksomhed, og vi får mange kvalificerede ansøgninger til stillinger her. Desuden har vi et stort aktiv i det fantastiske cancerregister, som Kræftens Bekæmpelse har opbygget, hvilket er en stor hjælp ved kliniske forsøg," siger han.
Boks:
Farmakogenetik er videnskaben om, hvordan genetiske faktorer påvirker lægemidlers virkninger på organismen. Allerede i 1950'erne opdagede forskere, at nedarvede forskelle mellem individer kan påvirke effekten af medicin. Efterhånden som det humane genom kortlægges, og sygdomsårsagers eventuelle genetiske baggrund kendes, vil der kunne tages hensyn til denne viden i såvel patientbehandlingen som ved udvikling af ny medicin.
(kilde: BIOSAM 2003)
FDA's vejledning fra den 3. november 2003 kan læses her:
www.fda.gov/bbs/topics/news/2003/new00969.html
Artiklen i The Independant: ‘Glaxo chief: Our drugs do not work on most patients' kan læses her:
http://news.independent.co.uk/low_res/story.jsp?story=471139&host=3&dir=505
Interview med Peter Falk kan læses I Biotech Denmarks december-udgave.
