Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 15. januar 2004.
En olieboring koster millioner af dollars. Men da de fleste huller viser sig at være tørre, er det vigtigt at have en god ide om, hvor det er bedst at bore, inden man starter boremaskinen.
Det ved olieindustrien, der derfor gennem en årrække har opbygget massive databaser med geologiske data. Simuleringssoftware benyttes til at studere geologiske forhold og er blevet almindelige værktøjer i olieindustrien verden over. Resultatet? På trods af, at de potentielle olieadresser bliver færre, findes der stadig store fund i Nordsøen, Canada og i Rusland.
Simulering er et begreb, der går igen i flere artikler i denne udgave af Biotech Denmark. Tidligere FDA-direktør Carl Peck skælder industrien ud for at være lang tid om at tage nye computermodeller og simuleringsværktøjer i brug ved lægemiddelforskning og -udvikling.
Når antallet af nye lægemidler, der sendes til godkendelse hos den amerikanske lægemiddelstyrelse, er så lavt, som det er i dag, skyldes det ifølge Carl Peck blandt andet, at virksomhederne ikke forstår at benytte de nye digitale teknologier. Til gengæld mener han, at FDA er meget langt fremme med accept af virtuelle alternativer til de traditionelle kliniske forsøg.
Faktisk er han overbevist om, at FDA i fremtiden vil kræve virtuel forsøgsdokumentation som supplement til de traditionelle forsøg. Og lidt længere fremme i tiden skal de virtuelle forsøg afløse en god del af de kliniske faseforsøg.
Professor fra Harvard Business School Juan Enriquez er ophavsmanden til følgende billedskabende formulering: "Læg en appelsin på dit skrivebord. Læg den ved siden af en diskette eller en cd-rom. I dag forekommer de to dig sikkert meget forskellige, men de er stærkt på vej til at blive et og det samme."
Allerede i dag har eksempelvis Raimond Winslow og hans kollegaer fra Johns Hopkins University skabt en model af et hjerte, som de blandt andet benytter til at simulere hjerteslag med - test, der selvsagt er svære at foretage i virkeligheden.
Således er naturens firetalskoder ved at blive registreret i digitale databaser. Og det er først i parringen af den forholdsvis nye biologiske indsigt i kølvandet på de omfattende genom-projekter med de seneste 25 års it-mæssige landvindinger, vi får muligheden for at nærme os de revolutionære tilstande, som forskere og forretningsfolk har drømt om siden midt-80'erne, hvor de første genomprojekter blev udtænkt.
Derfor bringer vi i denne årets første udgave i samarbejde med Computerworld et særtillæg, der beskriver flere danske eksempler, hvor biologisk forskning og udvikling hjælpes på vej af it-værktøjer. Emnet får også frem-over en naturlig plads i avisen og på websitet.
