Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. januar 2004.
Danske Amitech er helt fremme i it-billedet med deres 64-bit-bærbare computer, der også er en lille ørn til 32-bit.
Første kig: 64 bit på farten
Bærbare med 64 bit er langt fra en revolutionerende nyhed. Både hedengangne Digital og dagens it-gigant IBM havde bærbare RISC-systemer på programmet for mere end 10 år siden.
Den gang var formålet at kunne køre Digitals OpenVMS eller IBM's AIX på systemer, der kunne slæbes af en systemadministrator, så vedkommende ikke nødvendigvis skulle have en gaffeltruck for at være mobil.
Nu er de 64-bit bærbare dukket op igen.
Modige danske Amitech har lanceret deres Amitech FreeNote 4800, som indeholder en 64-bit AMD Mobile Athlon 3000+, og Acer har en tilsvarende model på tegnebrættet.
Desktop i bærbare klæder
Begge systemer vejer sumoagtige fire kilo og er store bærbare. Meget store bærbare. Det skyldes i høj grad varmeafgivelsen fra AMD-processoren, der trækker omkring 90 W eller det samme som en Pentium 4 i desktopudgave. Og det kræver massevis af ventileret køling.
AMD har modificeret deres processor til livet i en bærbar, ved at sætte deres PowerNow!-strømstyring i processoren til ultra-aggressiv og dernæst putte den i en flad pakning.
Det er således en næsten normal AMD Athlon 64, der skjuler sig i de bærbare klæder. I øvrigt er AMD netop i denne uge kommet med en ny generation af Athlon 64, der kan skrue strømforbruget ned til omkring 20 W.
Og det vil hjælpe - for problemet, ved at bruge en almindelig pc-processor i en bærbar computer er, ud over varmen, også batterilevetiden.
Det er simpelthen ikke anbefalelsesværdigt at tro, at 64-bit-aktiviteter væk fra en stikkontakt er realistiske.
I drift kører blæseren på testsystemerne meget ofte, og det er føntørrervarm luft der kommer ud.
Acer-systemet var en sen prototype, men Amitech leverer systemer i dag, og derfor brugte vi mest tid på Amitech-systemet, som virkede velbygget og veldesignet. Systemet var med 32 bit Windows XP, og vi foretog en benchmark med Business Sysmark 2002.
Slutresultatet var en ydeevne svarende til en 2,8 GHz Intel Pentium 4 processor efter en del kæmpen med neutralisering af strømstyringen.
I brug virkede systemet upåklageligt, men noget gummiagtigt. Der var ligesom en pause inden det reagerede.
En installation af Windows XP i 64-bit-udgave havde ikke dette problem, som vi heller ikke har set på de stationære udgaver.
Fremtidsikring
Og hvad skal man så bruge de ekstra 32-bit til? Svaret er 64-bit-programmer - hvilket betyder teknisk it, multimedia og naturligvis spil. Men det kræver, at applikationerne konverteres til Windows eller Linux med AMD-smag.
Der er 64-bit-Linux til AMD i dag, mens Microsoft er lidt diffus i udmeldingerne om en færdig udgave af 64-bit-Windows XP til AMD, hvilket holder applikationsudviklerne tilbage.
Men enheden er så tæt på en fremtidssikring, som man kan komme i vores it-verden.
Den fungerer glimrende i dag med eksisterende software, og den kan køre morgendagens 64-bit-software - hvis man ikke kommer for langt væk fra en stikkontakt.
