Prøv Google Earth 5.0 - nu også under vandet

Google har lanceret en ny version af Google Earth, og den har fået flere nye og spændende funktioner. Du kan blandt andet gå på opdagelse under havets overflade. Læs mere om de nye funktioner her, hvor du også kan downloade den nye Google Earth 5.0.

Vil du dykke ned under havets overflade uden at blive våd, så hent den helt nye version af Google Earth.

I 5.0-versionen (beta) er der en 'Ocean'-funktion, hvor du blandt andet kan svømme rundt om undersøiske vulkaner, se videoer om det eksotiske liv under havets overflade og læse om skibsvrag.

Havene dækker mere end 70 procent af jordens overflade, så der er nok at gå på opdagelse i.

Ocean-funktionen er skabt i et samarbejde med mere end 20 partnere - blandt andet The National Geographic, BBC og den amerikanske flåde.

Man kan navigere rundt på havbunden i 3D, og man kan få informationslag om: Verdenshavenes mest fantastiske steder, om Australiens Great Barrier Reef, Animal Tracking, arkivvideoer med den berømte havforsker Jacques Cousteau og meget mere.

Google Earth 5.0 byder også på andre nye funktioner. Med Time Travel kan man besøge fortiden og opleve forandringer i områder, hvor der findes historiske satellitbilleder.

Prøv for eksempel at følge med i opførelsen af fodboldstadions til VM i Tyskland i 2006, oplev ørkendannelse af Chad-søen i Afrika og følg afsmeltningen af Grinnell-gletsjeren i Montana.

Man kan også oprette rejsebeskrivelser med tale, billeder og indhold i Google Earth, bruge GPS Tracking, hvor man kan uploade ruter fra GPS-enheder til Google Earth, og endelig er der kommet en optage-mulighed, så man kan forevige sine opdagelser i Google Earth.

Du kan downloade Google Earth her.

I artiklen 'Alt om Google Earth' kan du blive meget klogere på, hvilke muligheder du har i Googles satellit-tjeneste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere