Behov for både udstyr og pædagogik

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


På Statens Pædagogiske Forsøgscenter og hos IT-vejlederforeningen er der opbakning bag regeringens prioritering.

Der har fra forskellige sider lydt kritik af, at så forholdsvis mange penge af de 495 millioner kroner, som regeringen vil bruge på it i folkeskolen, går til hardwareindkøb.
Et par forlag, der producerer it-baserede undervisningsmidler, har for nylig foreslået, at man øremærker den halve milliard til indkøb af software, fordi der kun sælges ganske lidt.
Poul Christiansen, der er lærer og har arbejdet med it-området siden 1994 på SPF (Statens Pædagogiske Forsøgscenter), mener, at det altid er fornuftigt, at man både bruger penge på at skabe muligheder og på at vise lærere og elever, hvordan de kan udnyttes.
- Der er brug for både udstyr og pædagogik, siger Poul Christiansen, SPF.
Hos IT-vejlederforeningen er budskabet fra formand Birgitte Nielsen også, at indkøb af it-baserede undervisningsmidler ikke må ske på bekostning af skolernes indkøb af computere.
- Hvis der var en jævn fordeling af computerudstyr på skolerne, er der ingen tvivl om, at indkøb af software ville være den bedste løsning. Men sådan er virkeligheden ikke, siger Birgitte Nielsen til fagbladet Folkeskolen.
Computere til 3. klasse
Poul Christiansen ville selv have valgt at sætte massivt ind med udstyr på mellemtrinnet i folkeskolen frem for til 3. klasserne.
- Det bliver sikkert vældig sjovt og hyggeligt med alle de computere til de små elever, men jeg tror ikke rigtig på, at det kommer til at rykke. Jeg ville selv have valgt at sætte massivt ind på 5.-6. klassetrin, hvor it virkelig kan gøre en forskel, siger Poul Christiansen.
Ideen med at der skal være naturlig adgang til computere i nærområdet, synes han er rigtig god.
- Det skal fungere, ligesom når man tager en bog ned fra reolen. Derfor skal computerne være i klassen eller lige i nærheden. Og de skal ikke med hjem, for så er der bare en seks-syv stykker, der har glemt dem næste dag, siger han.
Genbrug af gamle skolecomputere som Linux-klienter - og tynde klienter i det hele taget - synes han er en rigtig god ide. Især, hvis der kan spares penge:
- Hvis man bruger billige, tynde klienter til mail, informationssøgning, regneark og tekstbehandling, så kan der forhåbentlig blive råd til, at skolerne også kan købe gode arbejdsstationer, så eleverne kan bruge dem til at arbejde med billeder, lyd og video, siger Poul Christiansen.
Om computerne er bærbare gør ifølge hans erfaringer en forskel for nogle af de teknik-ligeglade piger, der tager computeren til sig på en anden måde og udvikler et ejerforhold til den, når den er bærbar.
Byt undervisningsmaterialer
Med hensyn til pædagogikken ser Poul Christiansen store muligheder i at give alle danske lærere mulighed for at udveksle undervisningsforløb og materialer. Det er der afsat penge på finansloven til at udvikle en platform til.
- Det optimale er, at den enkelte lærer eller skole udvikler deres eget materiale, der passer til deres kultur. Jeg har for eksempel aldrig selv været ude for at finde noget færdigt, som jeg umiddelbart kunne anvende uden at ændre på det. Men jo flere, der gør deres materiale tilgængeligt, jo større muligheder er der jo for at finde forløb og materiale, der passer, så det er helt rigtigt tænkt, siger Poul Christiansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel