Hardware for trekvart milliard til folkeskolerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


Hvis kommunerne udnytter en kommende tilskudsordning fuldt ud, vil der blive købt nye computere til folkeskolerne for trekvart milliarder kroner i 2005-07. Oven i kommer 125 millioner kroner til it-pædagogik.

COMPUTERFEST
Nu udmøntes regeringens handlingsplan fra august om it i folkeskolen snart. I finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev det besluttet, at 370 millioner kroner - ud af de i alt 495 millioner kroner på finansloven - skal bruges til anskaffelse af computere i folkeskolens 3. klassetrin i 2005, 2006 og 2007.
Kommunerne kan som ejere af folkeskolerne søge om et tilskud på 2.000 kroner pr. elev i 3. klasse, såfremt de selv punger ud med det tilsvarende beløb.
Statstilskuddet på 2.000 kroner pr. elev er øremærket til at give 3. klasserne så gode adgangsforhold til computere i nærmiljøet, at de kan gå til og fra, og computerne kan anvendes naturligt i undervisningen. Kommunernes eget bidrag må bruges til at tilgodese alle klassetrin med it, men ikke til administrative formål på skolerne.
Positivliste
Der vil blive udarbejdet en positiv-liste over typer af udstyr, der må indkøbes. Listen kommer til at gælde for både de statslige og de kommunale penge. Ifølge Computerworlds oplysninger vil listen sandsynligvis omfatte printere, almindelige pc'er, bærbare computere og tynde klienter inklusive servere.
Der vil formentlig blive lavet en indkøbsaftale hos SKI, Statens og Kommunernes Indkøb. Hvis kommunerne udnytter ordningen fuldt ud, vil der blive købt computere til folkeskolen for trekvart milliard kroner fra 2005-2007.
Et særligt forlig mellem regeringen og Det Radikale Venstre giver friskolerne tre gange 15 millioner kroner i 2004, 2005 og 2006, så de får samme muligheder som folkeskolerne for at opruste it-mæssigt.
De 125 resterende millioner, som er til overs efter computerindkøbene, skal anvendes til it-pædagogik. Dog med undtagelse af mindre beløb, som er afsat til en teknisk opgave med at udvikle en fælles materialeplatform.
75 af de 125 millioner er afsat i 2004.
Nye universer
Pengene til pædagogik går blandt andet til udvikling af helt nye typer undervisningsmidler til internetbaseret undervisning, der tager udgangspunkt i mediekonvergensen (40 millioner kroner).
Udvikling af nye universer på EMU'en (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen) bliver der også penge til, ligesom der er afsat midler til at udvikle nye moduler til det pædagogiske it-kørekort til lærerne.
Der er også beregnet penge til at udbrede it-beviset til skoleeleverne, og til at alle folkeskoler skal kunne købe licenser til LMS (Learning Management Systemer).
De 495 millioner kroner til skole-it er formelt først på budgettet, når Folketinget vedtager finansloven for 2004. Det sker efter planen den 18. december.

Boks:
It i folkeskolen
"Parterne er enige om at udmønte reserven til styrket integration af it i folkeskolen, således at den afsatte reserve på i alt 495 mio.kr. fordeles med 75 mio.kr. i 2004, 120 mio.kr. i 2005 og 150 mio.kr. i hvert af årene 2006 og 2007. Midlerne anvendes til tilskud til indkøb af computere til 3. klassetrin samt øget faglig brug af it på alle klassetrin, herunder i specialundervisningen, efteruddannelse af lærerne og udvikling af nye organisations- og undervisningsformer."

Kilde: Finansministeriet om finanslovsforliget.

Boks:
2.300 abonnerer på SkoDa
Det virtuelle bibliotek Skolernes Databaseservice kan bruges lige fra børnehaveklassen til de videregående uddannelser. Her findes artikler, fotos og fakta fra 11 databasesamlinger, for eksempel Polfoto, InfoMedia og Britannica
Online. 2.300 skoler abonnerer. http://skoda.emu.dk le

boks:
Alt om undervisning på EMU'en
EMU-portalen er finansieret af Undervisningsministeriet og er stedet for viden om undervisning på nettet. EMU (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen) er for elever og lærere i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og seminarierne samt for forældre og andre interesserede i uddannelse og undervisning. le




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel