TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

September 2003

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


Bulgareren Hristo Manov (foto) bliver ny dansk Xerox-chef. Han afløser Per S. Andreasen, som vil have mere tid til familien.

Motorola sælger dets 19 procent ejerandel i mobilsoftwareselskabet Symbian. Køberne er Nokia og Psion.

Et nordisk IBM-center for trådløse teknologier beregnet på detailhandlen åbner i Danmark.

Accenture starter en københavnsk division for outsourcing af personaleafdelinger.

Pladsmangel kan tvinge mange folkeskoler til at sige nej til regeringens planer om at sænke antallet af folkeskoleelever pr. computer markant.

DMdata overtager alle WM-datas store driftsaftaler. Mindre aftaler overdrages til Servicegruppen.

Borgerne i Ishøj Kommune kan næste år ringe gratis til hinanden med IP-telefoni over kabel-tv-nettet. Systemet bindes sammen med mobiltelefonnettet.

Bang & Olufsen underskriver en aftale med softwarefirmaet IBX om e-handelsløsninger.

Den danske del af Fujitsu Siemens barberede næsten hele overskuddet væk i seneste regnskabsår.

Motorfabrikanten Man B&W har fået bevilget knap 15 millioner kroner i støtte fra EU til efteruddannelse i ERP-systemet SAP af 1.600 ansatte.

Tidligere salgsdirektør i Damgaard, Peter Wagner, satser sammen med en række kolleger på en opblomstring af Axapta. De stifter konsulentfirmaet Next Innovation.

SCO Group vil inden månedens udgang begynde at sende fakturaer af sted til virksomheder, der anvender Linux.

Webbureauet Framfab har overtaget dele af det konkursramte Icon Medialabs danske forretning. 14 ud af 50 medarbejdere beholder deres job.

Syv ud af ti af landets største kommuner overvejer at indgå it-partnerskaber med andre kommuner for at spare penge.

Hardwareforhandleren Websales, der har Aston-stifteren Peter Warnøe som hovedejer, undgår dødsstødet via et salg til konsulentfirmaet Netkoncept.

Supermarkedskæden Bilka har solgt såkaldt recertificerede harddiske til forbrugerne uden at oplyse om, at de ikke var nye.

Ejerne af Cybercity siger formelt nej til de investorer, som den tidligere direktør Klaus Riskær Pedersen havde samlet til at give et bud på den danske internet-udbyder.

Telekommunikationsindustrien modtager flere og flere henvendelser fra borgere, der er bekymrede for, om strålingen fra nærliggende mobilmaster er farlig.

Danske it-virksomheder lægger i stigende omfang opgaver ud til virksomheder i lavtlønslande.

Konsulenthuset Elbek & Vejrup har overtaget revisionsselskabet Deloitte & Touches Navision-afdeling i Esbjerg.

Angribere kan benytte et sikkerhedshul i Microsoft-software til at udforme Office-dokumenter og gennem dem få udført deres programmer på brugernes system.

Danske IO Interactive er efter to års udvikling klar med afløseren til super-succesen Hitman.

IT-Forum Århus giver IT-Prisen Århus til Michael Holm, administrerende direktør i udviklingsvirksomheden Systematic.

Små og mellemstore virksomheder har fået købelysten tilbage, og det sætter gang i pc-salget.

Det hollandske datacenter Interxion har brugt 100 millioner kroner i Danmark på bare tre år.

Chefen for hedengangne Corebit, Stig Hølledig (foto), starter sammen med to tidligere kolleger forfra med en rendyrket Oracle-konsulentforretning.

Med et forlig og et kontant beløb på 160 millioner kroner har Microsoft én gang for alle lukket en monopolsag anlagt af softwarerivalen Be.

IBM er klar med en ny chip-teknologi, der om få år kan betyde et kvantespring i computeres regnekraft.

Twins Consulting, som opstod af det Compaq-ejede Twinsoft, da HP og Compaq fusionerede, vil opnå kritisk masse via opkøb og fusioner.

Efter svenskernes nej til euroen skruer analysefirmaet IDC ned for forventningerne til de kommende års vækst i det svenske it-marked.

Televirksomheden Nianet vil levere superbredbånd til hele byer ad gangen med elselskabet NVE's bredbånds- og tv-pakke.

Suns chefudvikler og medstifter, Bill Joy, beslutter at forlade virksomheden efter mere end 20 år.

Trods massiv markedsføring har kun 126.000 danskere tilmeldt sig elektroniske rudekuverter fra E-boks.

Det tilbud, som Oracle har givet på konkurrenten Peoplesoft, ligger fast.

Med en solid pengekasse håber køberen af Roskilde-selskabet Digiquant, britiske Intec Telecom Systems, at mane lukningsfrygt i jorden.

Sikkerhedsorganisationen DK-CERT har indledt et samarbejde med det private sikkerhedsselskab Protego.

Eurotrust Netvaultings administrerende direktør, Jesper Matthiesen, går, blandt andet fordi navnet på moderselskabets administrerende direktør, Aldo Petersen (foto), belaster virksomheden.

Finn Helmer, manden bag Giga, har netop afsluttet et projekt for Intel, som han fortsat arbejder fuldtids for. Fokus er 10 gigabit-forbindelser til alle hjem.

Mobildistributøren Comitel er på udkig efter samarbejdspartnere, der kan sikre virksomhedens vækstmål.

Nordjylland er ikke foran resten af landet med digital forvaltning, selv om staten har brugt 170 millioner kroner til Det Digitale Nordjylland, konkluderer PLS Rambøll-rapport.

Ciber, tidligere ECsoft, går ind på det pressede marked for Navision-systemer i Danmark.

Software Innovation skal levere et dokumenthåndteringssystem til Farum Kommissionen til at katalogisere og håndtere de 25.000 dokumenter i Farum-skandalen.

Den danske opfinder af fildelingstjenesten Kazaa, Janus Friis, lancerer en ny tjeneste, Skype, der tillader folk at ringe gratis til hinanden over internettet.

Tidligere direktør for ventureselskabet Brandts, Birger Hauge (foto), forlader sin direktørpost i Eurotrust og starter virksomheden Copenhagen Interactive.

Brian Atli Andersen, tidligere divisionsdirektør i Hands, skal stå i spidsen for Navision- og Notes-selskabet Datapro.

En gruppe tidligere medarbejdere fra konsulentfirmaet Hands lancerer ny konkurrent, ERP-konsulenthuset Attentive.

Mobilselskabet Sonofon vælger servicefirmaet ISS til at vedligeholde ejendomme og sendemaster.

Ementor indgår en nordisk samarbejdsaftale med Microsoft.

32 ansatte i EDB Gruppen fyres, fordi selskabet skal strømlines. I samme omgang har Herning-virksomheden købt WM-datas Citrix-forretning.

Netdoktor får det første overskud i selskabets historie. Det er på 3,6 millioner kroner.

Ementor vil efter fusionen med Eterra gå efter store outsourcing-kontrakter.

Verdens kraftigste trådløse netværk skal etableres i Frederikshavn Kommune og derfra udbredes til hele Nordjylland.

De virksomheder, der udnytter it-teknologi bedst, har også den højeste produktivitet, viser en undersøgelse, "IT-status 2003", fra Danmarks Statistik.

Danske Amitech er først i verden med en stationær og en bærbar pc med nye 64-bit-processorer fra AMD.

De kunder hos Haburi.com, som har betalt, men ikke modtaget varer fra det krakkede virtuelle lagersalg, får ikke penge tilbage fra selskabet.

KMD indfører digital signatur på portalen Netborger.dk samt på andre steder med tilsammen flere end 160.000 brugere om måneden.

Kronprins Frederiks kommende hustru Mary Donaldson får sin egen afdeling på kronprinsens personlige websted, hkhkronprinsen.dk, og kvitter sit job i Microsoft Business Solutions.

Skaberen af C++, Bjarne Stroustrup er gået i gang med at forberede en ny ISO-standardisering af programmeringssproget og er blevet professor i Texas.

De fleste forretningskritiske systemer bliver holdt kørende under det massive strømsvigt i Østdanmark. Men selv om der er strøm på det meste af internet, mister det fuldstændig rollen som informationskanal. Et par tusinde ADSL-kunder hos TDC mister internetforbindelsen efter strømsvigtet. Årsagen er ødelagte ADSL-modemer.

I de første seks måneder af 2003 bliver der solgt flere mobiltelefoner med indbygget kamera end almindelige digitale kameraer på verdensplan.

Direktoratet for Fødevareerhvervs nye edb-system i amterne fra Ementor fungerer ikke. Det forsinker behandlingen af støtteansøgninger fra landmændene voldsomt.

HP overtager, som den første større Linux-leverandør, ansvaret for lovligheden af Linux fra alle dets kunder.

Den danske distributør af storage, Four Leaf Technologies, halverede overskuddet i selskabets seneste regnskabsår.

Administrerende direktør i Ementor, Finn Hindkjær Pedersen, går kun et halvt år efter fusionen med Eterra. Afløseren er salgsdirektør Claus Thorsgaard (foto).

Distributøren af software, ID Application, går konkurs. Cirka 25 ansatte mister jobbet.

Softwarefirmaet SilentQ fra Assens-kanten vil tage kampen op med de store ERP-producenter.

Sun tjente ikke som lovet 78 millioner kroner i forrige kvartal. Tværtimod blev der underskud på syv milliarder.

Der er udsolgt til årets Computerworld Top 100 konference, der finder sted 1. oktober i den gamle lufthavnsbygning fra 1939 i Københavns Lufthavn.

Macintosh-brugere har ikke adgang til den nye, offentlige virksomhedsportal, Virk.dk.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen foreslår, at fyrede medarbejdere kan beholde deres aktieoptioner i virksomheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere