Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.
Mikrobetalings-systemet Emønt lukker. TDC donerer brugernes restsaldi til Børns Vilkår.
Ormen SQL Slammer er den hurtigst spredende orm, verden endnu har set.
For syvende kvartal i træk præsenterer Ericsson kæmpeunderskud. Både omsætning og ordretilgang er faldet katastrofalt.
IBM underskriver en af Danmarks største outsourcing-aftaler nogensinde, en milliardkontrakt med SDC.
Danske forskere har udviklet en computermodel, som bruges til at beregne påvirkninger af menneskekroppen. Modellen kan køre på en almindelig pc.
Open source er en trussel mod selve Microsofts forretningsmodel, skriver softwaregiganten selv i sin rapport til børsmyndighederne.
Der kom kun 86 udenlandske it-specialister til Danmark i det første halve år med den nye jobkort-ordning. Det er færre, end før regeringen indførte ordningen.
Konsulenthuset ECsoft Danmark skal opbygge et forureningsregister for EU.
Chefen for Novi Innovation i Aalborg, Mads Delmar, bliver fyret.
KMD får ordre på et it-system til naturgasselskaberne HNG og Naturgas Midt-Nord på op mod 100 millioner kroner.
Tal fra Microsofts seneste kvartalsregnskab afslører en markant stigning i underskuddet i den division, som danske Navision er den største del af.
Aston lancerer QuickStepz og lover, at virksomheder kan implementere Axapta på fire dage.
Det Sonofon-selskab, som driver trådløst bredbåndsnet, er blevet tilført 100 millioner kroner for at kunne overholde licensbetingelserne.
Den amerikanske leverandør af systemer til styring af digitalt indhold (Content Management) Divine er i betalingsstandsning, efter at 45 opkøb har tømt pengekassen.
Det seneste halve år er antallet af forsøg på at trænge ind i firmanetværk faldet. Til gengæld er mængden af software-huller nærmest eksploderet.
SAP lancerer BusinessOne til små og mellemstore virksomheder. Produktet skal angribe Navisions hjemmemarked.
Ericssons topchef, Kurt Hellström (foto), går på pension.
Afløseren er Carl-Henric Svanberg.
Microsoft slipper alligevel for at skulle understøtte Java, beslutter amerikansk appelret.
Columbus IT Partner nedskriver igen forventningen til overskuddet før skat, renter og afskrivninger. Denne gang med 50 procent.
T-Cell, som har en licens til at bygge et landsdækkende mobilnet med Tetra-teknologi, går i betalingsstandsning. Den berører dog kun et holdingselskab, og ikke det selskab, hvor licensen ligger.
Arrangøren af de berømte Comdex-messer, Key3Media Group, er gået i betalingsstandsning med en samlet gæld på 2,5 milliarder kroner.
Ifølge fagforeningen Prosa er det langt fra usædvanligt, at arbejdsgiverne i it-branchen forlanger, at medarbejderne tager ubetalt overarbejde.
Danske Bank hører til i den globale top, hvad angår omfanget af overgangen til webtjenester, vurderer analysehuset Gartner.
Den tekniske it-messe, Teknik & Data, i Odense besøges af 10.000.
GN Netcom vinder et udbud om OEM-leverancer af et Bluetooth-headset til mobilproducenten Motorola.
Nick Jensen (foto), tidligere direktør for konkursramte I-data, driver selskabets hovedforretning videre fra Canada med nye investorer.
Det børsnoterede selskab Maconomy forventer for første gang nogensinde et kvartalsregnskab med millionoverskud.
Det lille danske firma Cursum er valgt som leverandør af et e-learningsystem til Columbia University i New York. Systemet skal være platform for kurser til studerende verden over.
Ubetalte regninger til kommunens leverandører og frustrerede institutionsledere. Det er situationen i Odense på grund af problemer med et økonomisystem fra EDB Gruppen.
Med seks millioner kroner og en del af verdenseliten inden for kryptering og datasikkerhed i ryggen åbner et nyt center på DTU i Lyngby.
Et af venturekapitalisten Michael Konnerups porteføljeselskaber, BabelTech, med produkter til at måle kvaliteten af internetforbindelser begærer sig selv konkurs.
TDC skal levere den digitale signatur til danskerne. TDC vil have KMD og PBS med til at levere signaturen og inviterer til bredt samarbejde. Signaturen kan ikke bruges til at kommunikere de mest følsomme personoplysninger om for eksempel skat og helbred.
Udstillingen IT Denmark 03, der skulle holdes i Bella Center i april som afløser for de tidligere NTI-messer, aflyses.
Konkursen i servicehuset Anovo giver WM-data et underskud på 15 millioner kroner. Det svenske moderselskab tilfører det danske selskab 65 millioner kroner.
Maconomy har fået en ordre på 800 licenser til den hollandske skatteafdeling af revisionsfirmaet KPMG, Meijburg & Co.
Mærsk Data slår TDC og CSC og bliver leverandør af den kommende nationale sundhedsportal, der bliver indgang til hele sundhedsvæsenet.
Med et millionbeløb fra private investorer har den sønderjyske producent af teleudstyr, Partner Voxtream, sikret sin overlevelse.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har købt et it-system hos KMD, der skal gøre det nemmere for bygherrer og kommuner at holde øje med ændringer i boliglovgivningen.
Suns nye våben i konkurrencen med IBM og HP er markante prisfald på de dyreste produkter.
De danske virksomheder svigter IT-Brancheforeningens danske fællesstand på CeBIT.
Ventureselskabet Olicom kom ud af 2002 med et underskud på 18,2 millioner.
Michael Mathiesen tiltræder som administrerende direktør for den børsnoterede svenske it-virksomhed CellPoint.
EU er parat med 180 millioner kroner til et nyt it-sikkerhedscenter, som skal hjælpe Europa til at afværge fremtidens digitale trusler.
Ole Eklund (foto), tidligere dansk direktør for distributøren Ingram Micro, skal stå i spidsen for selskabet Magirus, som han selv solgte en del af Ingrams forretning til.
Sonofon formåede i 2002 at skabe et overskud på 267 millioner kroner før skat.
Dell har afviklet en aftale med IBM til en værdi af 16 milliarder dollars. om køb af komponenter såsom harddiske og fladskærme.
Både Dansk Supermarked og Coop truer med at opsige samarbejdsaftaler med CBB Mobil, der vil låse sine konkurrenters mobiltelefoner op.
I en af Danmarks hidtil største outsourcing-ordrer overtager CSC driften af en stor del af TDC's it-systemer.
Engelske Ciber køber for 394 millioner kroner aktierne i konsulenthuset ECsoft.
Bestyrelsen for ERP-huset Guideix afsætter chefen, Finn Jensen, og udpeger i stedet den hidtidige bestyrelsesformand, Lars Kristiansen (foto).
ToldSkat taber første runde i en principiel sag om momssvindel med salg af printertilbehør. Stifteren af den sønderjyske distributør Kijaka, Kim von der Wehl, frifindes.
Linux kan gøre det hurtigere at udvikle nye mobiltelefoner, mener Motorola, der lancerer den første mobiltelefon med Linux i år.
Norske Merkantildata får et nyt gigant-tab, men selskabet er tilfreds med det danske konsulentfirma Ementor. Derimod rasler omsætningen i Eterra ned.
En udenlandsk lækkerbisken af en it-specialist til kun 18.000 kroner om måneden. Det er tilsyneladende, hvad danske virksomheder importerer via jobkort.
Finsk-svenske TietoEnator har fremgang på det danske marked for it til sygehuse og fagforeninger.
GN Store Nord tabte sidste år 5,1 milliarder kroner. Problembarnet NetTest stod for de 4,4 milliarder kroner.
To ud af tre danske virksomheder oplevede sidste år alvorlige eller generende problemer med deres it-sikkerhed. Virusangreb er den største synder.
Med en række aftaler og produkter skærper Microsoft sin offensiv mod telemarkedet.
It-ildsjælen Morten Kyng er udnævnt som Danmarks første professor i pervasive computing.
Danfoss, der er en af landets største SAP-kunder, sparer et millionbeløb ved at udskifte Unix og Oracle med Windows 2000 og SQL Server.
GE Access trækker sig ud af Danmark. Dermed er tyske DNS eneste Sun-distributør herhjemme.
Danmarks Apotekerforening forærer sin sundhedsportal Sundhed.dk væk til det offentlige. Portalen har kostet apotekerne 180 millioner kroner.