Da brugerne mistede magten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


I år skiftede Microsofts brugersyn 180 grader. Fra at betragte brugeren som en fri, kreativ person, er der nu kommet lås, slå og håndjern til brugerflokken. Lige det, som alverdens systemadministratorer har sukket efter.

Siden den første Window-version i 1985 har Microsoft haft den holdning, at brugerne er en flok frie kreative individer, der selv hersker over deres Windows-systemer. De har kunnet installere programmer, pille i konfigurationerne og i det hele taget opføre sig, så de har plaget systemadministratorer i snart tyve år. De er nemlig interesserede i at kunne holde brugerne fra at pille i noget som helst. For intet er nemlig værre end en bruger, der tror at vedkommende ved, hvad vedkommende foretager sig. Og handler i denne tro.

De kære kreative brugere
Men det har været svært i Windows-miljøer. På den ene side har Microsoft gennem tiden gjort det umådeligt nemt at installere dets software på alle niveauer.
Det er nemlig ikke ret meget sværere at installere en Windows-server, end det er at installere en almindelig Windows på en pc.
Og siden Microsoft jo mente, at brugene var kreative og forskene sjæle, kom der alt muligt med i installationen. For eksempel en webserver, der naturligvis var pivåben, sådan at brugeren let kunne prøve alle de spændende muligheder.
Officepakkens e-postklient Outlook var naturligvis også helt åben, sådan at brugerne kunne eksperimentere med programmering. Det fik antallet af orme til at eksplodere, og omkostningerne til sikkerhed voksede igennem skyerne.

Trangen til de bonede gulve
Lige det fik dog ikke Microsoft til at ændre noget. For det var jo ligesom prisen for, at man var en søgende og udforskende bruger. Og det var jo op til brugerne at beskytte sig.
Men der er en ting, som Microsoft altid har sukket efter af få del i: de helt store virksomhedssystemer. Her har IBM, HP og Sun været enerådende, og de har netop slået på sikkerhed og styring af brugerflokken.
Set fra de bonede gulve er kreative brugere langt værre end kreative revisorer, og de store serverfabrikanter har netop været gode brugerhyrder. Der er ikke meget plads til brugerspræl i en IBM zSeries mainframe med SAP i maven.

Den store sikkerhedsvending
Til sidst blev Microsofts ry på de bonede direktionsgulve så ormædt, at der måtte ske noget. Microsoft blev lige pludselig klar over, at it-sikkerhed var noget, der skulle være på plads, før der var nogen på direktionsgangene, som ville lytte til ånden fra Seattle.
Det startede den store sikkerhedsåbenbaring hos Microsoft. Alle programmører kom på sikkerhedskursus, hvor deres brugerbegreb blev malet sort.
Med de annonceringer, som Microsoft kom med i 2003, er det klart, at det ikke længere er billedet af en glad nørd med kreativ tænkehat, der står på alle Microsoft-programmørernes skrivebord
Nu er det i stedet billedet af hans chef, der står med regningen for virksomhedens forretningssystemer i hånden. Og det har givet resultater.
Microsoft begyndte med serverne i 2003, men der er signaler fra Seattle om, at de kommende klientversioner af Windows også bliver centralt styrede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere