Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
E-HYGGELIGT: Den danske mentalitet fornægter sig heller ikke, når den offentlige sektor skal digitaliseres. Vi kan ikke lide at give nogen for meget magt. Til gengæld yder alle gerne en frivillig indsats for fællesskabets fremmarch mod mål. Og der er en arbejdsdeling, selv om den kan virke babylonisk.
Hvor svært kan det være at digitalisere administrationen i et land, hvor 83 procent af befolkningen har computer i hjemmet, 42 procent bruger internet dagligt - og 91 procent af alle virksomheder med over 5 ansatte er på nettet?
Hvor både befolkning og erhvervsliv ifølge utallige statistikker og undersøgelser siden midten af 1990'erne i stadigt stigende grad er rede og beredt til e-government?
Svaret er, at det formentlig er nøjagtig lige så svært som i andre lande.
E-government kommer ikke af sig selv, bare fordi befolkningen køber computere og ASDL-forbindelser.
Danmarks høje stade som informationssamfund er dog en nødvendig forudsætning for, at digitaliseringen kan komme til at fungere efter hensigten i hele samfundet, når den er gennemført.
Visionen
E-government kræver allerførst en vision. Den første fik vi i efteråret 1994, da Lone Dybkjær og Sørens Christensen og alle vandbærerne barslede med tomandsudvalgets rapport om "Informationssamfundet år 2000".
Dernæst kræves der en udmøntning af visionen i konkrete handlingsplaner, initiativer og politikker, og det har den til enhver tid siddende regering været ret flittig med i de ni år, der er gået siden.
Senest beredte videnskabsminister Helge Sander i juni vejen til e-government med en it-politik for den offentlige sektor, herunder en offentlige softwarepolitik og et forslag til en fælles it-arkitektur for hele den offentlige administration.
På standardiseringsområdet er Danmark set med internationale øjne også langt fremme med for eksempel XML-infostrukturbasen og OCES-standarden for digital signatur,
Sammen med handlingsplanerne, initiativerne, standarderne og politikkerne kræves en samlet indsats for at komme i mål - og i mange lande også en offentlig it-direktør til at bestemme fart og retning mod målet.
I Danmark har vi valgt en anden vej til e-government. Den er dansk, den er unik, den er et kludetæppe sammensat af bemeldte handlingsplaner, initiativer, pilotprojekter, politikker, standarder, anbefalinger og direkte eller indirekte økonomiske incitamenter. Men der er ingen skræddermester.
Hvem bestemmer?
- Der findes eksempler på centralt koordinerede initiativer, hvor der stilles krav til myndighederne, som for eksempel e-dag, styret af Den Digitale Taskforce, men i forhold til eksempelvis England er der ikke tale om central styring. Så spørgsmålet i Danmark er, hvem træffer beslutninger om e-government, siger Research Vice President Andrea di Maio, Gartner Group Europe.
- Danmark er ikke det eneste land, der har problemer med at sætte magt bag digitaliseringen, men problemet vejer ekstra tungt hos jer, fordi den enkelte myndighed har fuldstændig autonomi med sine it-budgetter. Vi anbefaler, at man udnævner en it-direktør for den offentlige sektor eller giver en eksisterende institution tilsvarende magt til at stå i spidsen for e-government, siger Andrea di Maio.
Han påpeger, at Danmark ellers risikerer at få problemer med at integrere det offentliges services på tværs. Men at de danske myndigheder jo på den anden side er meget konsensussøgende og gode til at samarbejde.
- Danmark har valgt at gå en bredere vej og koble kommuner og amter sammen med staten. Vi har valgt at betragte e-government som et fælles projekt. Det er derfor vi har skabt Den Digitale Taskforce med den fælles bestyrelse, hvor alle parter er repræsenteret på ledelsesniveau, og hvor man træffer fælles beslutninger. Jeg synes, det fungerer rigtig godt og giver digitaliseringen god fremdrift, er finansminister Thor Pedersens kommentar til Gartners anbefaling.
Arbejdsdelingen
Den vigtigste opgave for Den Digitale Taskforce er at fungere som katalysator for digitalisering og være centrum for formidling af erfaringer og ikke at udøve magt, understreger chefen, Thomas Nielsen.
- Ansvaret for ressourceforbruget ligger i de enkelte ministerier. Undtagelsen er it-projekter er på mere end 50 millioner kroner, som skal i finansudvalget. Derfor er alle myndigheder selv ansvarlige for digitaliseringen gennem deres eksisterende budgetter, siger Thomas Nielsen.
Finansministeriet og Videnskabsministeriet har dog hver sit særlige ansvar.
Finansministeriet er samlet set ansvarlig for samfundets ressourcer, og her bruges blandt andet regulering af antallet af statsansatte, skattestoppet og de årlige forhandlinger om amternes og kommunernes økonomi som indirekte styringsinstrument til at fremme digitalisering. I Finansministeriet ligger også ansvaret for regeringens moderniseringsprogram, som i udstrakt grad handler om effektivisering gennem digitalisering.
Videnskabsministeriet er ressort-ansvarlig for alle de tekniske spørgsmål, udarbejdelse af standarder og politikker.
Justitsministeriet står i spidsen for arbejdet med at få gjort landets lovgivning klar til digital forvaltning.
- I taskforcen skal vi blive bedre til at synliggøre, hvem der gør hvad i digital forvaltning, svarer lederen af Den Digitale Taskforce på Computerworlds spørgsmål om, hvorvidt alle i den offentlige forvaltning faktisk kender arbejdsdelingen og ved, hvor de skal lede efter relevant information.
I Accentures årlige e-government analyse (se side 14) hedder det da også: "En endnu bedre fordeling af rollerne mellem Finansministeriet, Den Digitale Taskforce og Videnskabsministeriet vil sandsynligvis hjælpe Danmark endnu stærkere frem inden for e-government".
eEurope 2005
Den europæiske handlingsplan for e-govenment hedder eEurope 2005. For nylig har EU-Kommissionen sendt en meddelelse til Rådet og Parlamentet om betydningen af digital forvaltning for Europas fremtid. Meddelelsen opregner 18 EU-initiativer inden for digitalisering, der kan bidrage til en mere effektiv opgaveløsning i medlemslandene og på europæisk niveau og til at nå målene i eEurope-handlingsplanen.
Kommissionen opfordrer i meddelelsen medlemslandene til at udvise stærkt politisk lederskab og engagement i moderniseringen af den offentlige sektor. Dermed melder EU sig også på banen som endnu en aktør på den danske e-government scene.
Boks:
Visionen om det offentliges elektroniske servicenet
Infosamfundet år 2000, også kaldet Dybkjær-rapporten, oktober 1994.
"Den offentlige forvaltning i stat, amter og kommuner må sammenbindes i et elektronisk servicenet, som på én gang skal give bedre service til borgere og virksomheder og en mere effektiv forvaltning."
"Borgere og virksomheder, der ønsker det, skal kunne sende breve og oplysninger elektronisk til det offentlige - og få svar elektronisk."
"Offentlige institutioner udvikler elektroniske selvbetjeningssystemer, som brugere og kunder kan anvende fra computere eller telefoner i hjemmet eller på arbejdspladsen."
"De offentlige institutioner går væk fra papirbaserede arkiver og over til rent elektronisk baseret sagsbehandling. Forvaltningslovgivningen tilpasses hertil."
Boks:
To sider af e-government
www.oio.dk drives af Videnskabsministeriet, der som ressortområde har den tekniske ende af e-government som for eksempel standarder, it-politik, XML, Infostrukturbasen, OCES, softwarepolitik, it-arkitektur og DokForm. På hjemmesiden findes også en international nyhedstjeneste om e-government.
www.e.gov.dk drives af Den Digitale Taskforce. Her findes videncenter om digital forvaltning, projektinformation, vejledning om konkrete initiativer (e-dag) og fora for erfaringsudveksling.
Billedtekst: - Vi anbefaler, at man udnævner en it-direktør for den offentlige sektor eller giver en eksisterende institution tilsvarende magt til at stå i spidsen for e-government, siger Research Vice President Andrea di Maio, Gartner Group Europe.
Billedtekst: - Ansvaret for ressourceforbruget ligger i de enkelte ministerier. Undtagelsen er it-projekter er på mere end 50 millioner kroner, som skal i finansudvalget. Derfor er alle myndigheder selv ansvarlige for digitaliseringen gennem deres eksisterende budgetter, siger Thomas Nielsen, leder af Den Digitale Taskforce.
Foto: Torben Klint
