IBM: Fundamentalt får store it-brugere rabat

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. november 2003.


Det gælder fundamentalt i erhvervslivet, at den store får tingene med fordel, og det bruger nogle til at blive større. Men der er altid plads til dialog, siger Carl Christian Ægidius, administrerende direktør, IBM Danmark.

- Debatten om stigende softwarepriser starter egentlig i den anden ende. Det var jo oprindeligt et brugerkrav om at få mængderabat. Jo flere MIPS (millioner instruktioner pr. sekund), jo større mainframes og jo større rabat, siger administrerende direktør Carl Christian Ægidius, IBM Danmark.
Den almindelige udvikling har gjort, at alle er vokset. Det er fulgt op med en priskurve, der knækker flere steder, hvor stordriftsfordelen belønnes med en mængderabat. Den der kører stort, kører billigere end den, der kører småt, sådan er det i alle forretningsmæssige forhold.
Men er det i realiteten IBM's prissætning, som styrer stordriften frem og presser brugere med mindre mainframes til at opgive selvstændigheden, outsource og konsolidere til større datacentre for at få del i rabatten?
- Det gælder fundamentalt i erhvervslivet, at den store får tingene med fordel, og det bruger nogle til at blive større. Der vil altid være plads til en dialog. Men grundlæggende vil de store brugere altid finde det rigtigt med en storkundefordel ved at betale mindre pr. MIPS. Med et større MIPS-forbrug betaler de jo totalt mere end virksomheder med mindre mainframes, siger Carl Christian Ægidius.

Ofte flere platforme
Men der er mange andre mere vigtige parametre at tage hensyn til ved en beslutning om eventuel konsolidering i større it-centre end blot MIPS-relaterede softwarepriser.
IBM-chefen tror ikke, at softwarepriserne alene er problemet for virksomhedernes mainframe-installationer.
- Virksomhederne har oftest flere platforme med web-tjenester, mindre servere, hvor licensafgifterne bliver en stadig større del af udgifterne. Her kommer Linux, som jo er gratis, ind som en mulig løsning. Men vi har også fokus på de mindre mainframe-installationer.
- Vi har usage pricing, hvor man betaler for den aktuelle brug af software, så man kan prøve en række ting af og starte op i det små uden at betale fuld pris.
- Og vi har eksempelvis en lillebror til de store serie 900-mainframes, 800-serien med en speciel prissætning, så de små virksomheder kan komme i gang og vokse sig store fra et lavt niveau. Det giver opstarten fleksibilitet, siger Carl Christian Ægidius, IBM.
Om "On demand"-konceptet siger Ægidius, at det ikke blot er en ny prisliste for datakraft efter forbrug. Det er det også, men det er primært en helt ny måde at organisere virksomhedens struktur på. En forretningsmodel med øget fleksibilitet til at håndtere stigende og faldende salg og produktion, leverancer og service i takt med efterspørgslen.
På softwareprisdelen af "On-demand" ser han øgede muligheder for at betale varierende priser afhængigt af månedligt forbrug, ja endog dagligt forbrug for visse produkter i stedet for en fast højere pris.

Billedtekst:
Grundlæggende vil de store brugere altid finde det rigtigt med en storkundefordel ved at betale mindre pr. MIPS, siger Carl Christian Ægidius.
Foto: Torben Klint

Boks:
Computer Associates: Følg IBM eller stil op i køen for døende
- Det er helt oplagt, at der sker en konsolidering mod større og større driftcentre på mainframe - drevet af it-leverandørerne med IBM i spidsen. Og vi er selv med til at støtte op om konsolideringen, ellers kunne vi stille op i køen af softwarefirmaer, som dør, siger Per Kogut, administrerende direktør, Computer Associates Norden (CA).
En udmelding, som analytikere ville kalde helt efter bogen, da de konkurrerende softwarefirmaer CA, BMC og SAS Institute med systemer til store datacentre forretningsmæssigt er tvunget til at lægge sig tæt op på siden af den store markedsleder, IBM.
- Det nye er, at IBM ændrer rolle og nu også køber nogle kunder som blandt andet Nordea. Vi gør i princippet det samme ved at give kunderne et samlet tilbud med rabat, hvis de tager alle vore produkter og dropper andre, siger Per Kogut, CA.
Pendulet svinger på it-markedet, og nu er det tid til "Big is
beautiful" med konsolidering og outsourcing i større og større datacentraler. Men det vil igen svinge tilbage, mener Per Kogut.
Computer Associates er også trådt ind på IBM-vejen med "On demand", hvor kunderne betaler for it efter forbrug. "Gamle dages" softwarekontrakter på fastpris med op til ni års løbetid er slut. CA tegner i dag kontrakter med ned til en måneds varighed, og maksimalt kan løbetiden være tre år.
Korte kontrakter på ned til en måneds varighed er noget, kunderne er glade for, når de starter nye projekter.
Softwarepriser knyttet direkte til kundens forretning som en variabel omkostning har CA netop indgået en aftale om med Finair. Her er størrelsen af softwarebetalingen til CA gjort direkte afhængig af Finairs milage - det antal kilometer, luftfartsselskabet flyver. hilbert

Boks:
SAS Institute: MIPS-betaling billigere end efter forbrug
- Vi har ikke softwareaftaler, som er baseret på betaling efter forbrug. Det har vi kigget på. Men det er billigere at køre med MIPS-baseret softwarebetaling end efter forbrug, siger Mogens Weinreich, administrerende direktør , SAS Institute Danmark.
SAS Institute har som de andre softwareleverandører prisaftaler, hvor betalingen for software er afhængig af, hvor mange MIPS (millioner instruktioner pr. sekund) kundens mainframe har.
- Men verden er ikke bare mainframe, kunderne har ofte meget blandede platforme med Unix, servere, pc, Linux og mainframe. Derfor indgår vi strategiske treårsaftaler, hvor kunden frit kan flytte vort software rundt på sit hardware. Det er kunderne glade for, det er fleksibelt, og det er halvdelen af vore mainframe-kunder, som er på strategiske aftaler, fortæller Mogens Weinreich.
Han bekræfter, at hvis en mainframe-installation opgraderes til flere MIPS på grund af brug af noget andet software end SAS, så trækker det også en højere softwarebetaling til SAS Institute.
- Men vort software er et slutbrugerværktøj og kører på
mainframen om natten, hvor belastningen er lav. hilbert




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere