Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. november 2003.
Digitaliseringen, drift døgnet rundt og it-leverandørernes prisskrue på softwarepriserne for mainframes. Det presser altsammen især de store danske virksomheder i finans og forsikring til at give op som selvstændige datacentre og outsource til endnu større datacentraler - måske til IBM. Ellers hænger det ikke sammen forretningsmæssigt.
"Enten ender vi alle med at køre hos DMdata eller CSC - eller også går bunden ud af vore it-budgetter".
Det er i en nøddeskal problemet for Danmarks såkaldte mainframe-installationer - de store, centrale datacentre i store danske virksomheder. Det er selskaber som Codan, Topdanmark, Nordea, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer (PBS) og Bankerners EDB Central (BEC).
Det er priserne på software, som er løbet løbsk. Et problem til flere hundrede millioner kroner om året for store danske it-centraler. Det er også et internationalt problem for større virksomheder, hvor de høje softwareudgifter ikke længere får det til at hænge forretningsmæssigt sammen for virksomheder med egne datacentre på store, centrale it-installationer - de såkaldte mainframes.
Det er ikke blot et spørgsmål om almindeligt købmandskab, hvor sælgeren naturligvis vil tage mest muligt for sit software, og køberen lige så naturligt vil betale mindst muligt.
Nej, problemet er blevet til et spørgsmål om overlevelse, fordi softwaresælgeren - med IBM i spidsen - i dag presser priserne så højt i vejret, at de store virksomheder tvinges til at opgive deres selvstændighed og konsolidere deres mainframes ved at sælge eller outsource dem til endnu større it-centraler. Det kan være til Danmarks største datacentral, DMdata, eller til datacentraler driftet af IBM eventuelt i samarbejde med virksomhederne.
Finans og forsikring hårdt ramt
Antallet af større virksomheder med selvstændige mainframes bliver et par stykker mindre hvert år alene i Danmark. Hårdt ramt er de største virksomheder inden for finans og forsikring. De konsoliderer deres datacentre helt eller delvist ved at udskille it-afdelingerne. Det seneste eksempel er den nordiske bank Nordeas outsourcing af it-driften til et selskab i fællesskab med IBM.
Eller datacentret hos luftfartsselskabet SAS, Scandinavian IT Center (SIC), som er på vej til at blive solgt fra og lagt ud som en selvstændig forretning. Drivkraften er økonomiske årsager og årsagen digitaliseringen i kombination med leverandørernes prissætning.
Den væsentligste årsag til problemet for virksomhederne er softwarens priskurve, som knækker stadig højere oppe og tvinger mainframeinstallationerne til at blive endnu større for at få softwareprisen ned.
Det lyder indviklet, og det er det også. Softwarelicensprisen afregnes nemlig hovedsagelig efter datakraft, antal MIPS (millioner instruktioner pr. sekund) i virksomhedens computere. Jo mere datakraft (MIPS) virksomheden har, jo mere falder prisen på software. Det er en slags storkunderabat.
Taxameter-princippet
Samtidig med, at prisskruen drejes op for fastprisaftaler, har IBM-koncernen lanceret dens nye "on demand-koncept". Lignende prismodeller har HP, CA, BMC og SAS. Det er nye og meget stærkt markedsførte prismodeller, især fra IBM, hvor kunderne i princippet betaler som på et taxameter efter forbrug af datakraft. Umiddelbart ser det ud som en vældig god idé. Dataprisen skifter fra en fast til en variabel omkostning i forhold til virksomhedens forretningsmæssige drift.
Men kunderne er skeptiske. Som direktøren for en af de store danske - og endnu selvstændige - datacentraler med IBM-mainframes siger:
- Vi har kunnet læse en masse annoncer om IBM's nye On demand-prissætning. Men IBM har endnu ikke kunnet fortælle mig, hvad jeg kan bruge konceptet til. De har end ikke besøgt eller ringet til mig.
It-direktøren ønsker af forretningsmæssige grunde at være anonym.
Billedtekst:
Virksomhedernes datacentraler med de store, centrale mainframe-installationer kæmper med at lægge de stigende og faste it-omkostninger om til datakraft leveret efter forbrug - som med et taxameter.
Boks:
Analytikerne: Det er regulær klynk
- Man kan kalde det klynkeri. Det siger nogle, når der pibes over softwarepriserne. Men der er tale om regulært klynk fra finans- og forsikringsselskabernes side. Deres eneste chance er at presse på med alternativer, med alternative leverandører og med en modularisering af deres egenudviklede systemer, så de lettere kan flytte rundt med dem på konkurrerende web-services, siger Per Andersen, direktør, analysefirmaet IDC Nordic.
Han kalder det en gammel kongstanke at kunne betale for it efter forbrug, som både HP og IBM netop nu markedsfører i stor stil. Men der er i virkeligheden tale om lidt af en narresut, fordi det ikke ændrer den grundlæggende mekanisme om, at tunge it-brugere inden for finans og forsikring er bundet til software.
- Det er en "lock-in"-situation for brugerne, og derfor knækker filmen også for de nye prismodeller efter forbrug fra blandt andet HP og IBM. Der er jo stadig tale om en afhængighed af det pågældende software, som leverandøren vil kunne bruge efter den nye prismodel. Datakraft er ikke så enkelt som at trække strøm ud af en stikkontakt i væggen.
En måde at slippe ud af prisklemmen hos leverandørerne er ifølge analytikeren Per Andersen at få lagt flere on-demand-tjenester ud på nettet. Det er så småt på vej inden for sikkerhed, hvor en beskyttelse med firewall kan købes som en valgfri tjeneste af virksomheden fra konkurrerende leverandører ude i byen. hilbert
Boks:
Priskurven på software og MIPS
Software til mainframes betales til leverandørerne efter en faldende priskurve målt efter antal millioner instruktioner pr. sekund (MIPS). Jo større mainframen er i MIPS, jo relativt billigere er softwarelicensen. Prisen stiger i kroner, men falder relativt pr. MIPS.
Det er en økonomisk storkundefordel, når det er virksomhedens forretningsmæssige vækst, som kræver flere MIPS i maskinstuen.
Men hvis mainframen skal opgraderes til flere MIPS ifølge leverandørens kontrakt eller for at kunne afvikle et enkelt tungt program i en kort periode, så trækker det priserne med op på alt software på mainframen. Det svarer til at betale leasing året rundt af en Formel 1-vogn, som står i garagen og kun kører en time i døgnet, mens man resten af tiden triller af sted med Porsche-fart.
Problemet for mainframe-virksomhederne er også, at leverandørerne lader priskurven knække og flade ud stadig højere oppe. Det forlænger vejen for virksomhederne op til de relativt lavere softwarepriser.
Blandt it-centralerne var det tidligere en tommelfingerregel at outsource mainframeinstallationen, hvis den var under 500 MIPS, ellers var prisen på software for høj til at drive en selvstændig
mainframe-virksomhed. I dag er intervallet 500-5.000 MIPS blevet et højprisområde. Først over 5.000 MIPS flader priskurven ud, og ligger virksomheden ti gange så højt med 40.000-50.000 MIPS, så er priskurven knækket, og software blevet meget billigere. Men så højt oppe på kurven ligger kun få datacentre i Danmark og i Europa. Eksempelvis har DMdata (ejet af Mærsk Data og Danske Bank) det høje niveau, mens for eksempel PBS har 2.100 MIPS og BEC har 3.000 MIPS. hilbert
Boks:
Styrket IBM
IBM kan i dag med god grund føle sig endnu mere sikker i sadlen end før. Virksomheden har næsten monopol på backoffice med løsninger, mainframe og infrastruktur, som Microsoft har det på it-klientsiden. De har succes med at tage store outsourcing-aftaler hjem. Den nærmeste konkurrent, HP, har ikke taget vinden ud af sejlene hos IBM, tværtimod. IBM er stadig ene om at levere systemer som OS, DB2 og IMS til mainframe. IBM er med Hitachi og Amdahl ude solo for at sælge cpu til mainframe og kan som verdens eneste reelle it-totalleverandør pakke en løsning, hvor "der kan vindes ind på karrusellerne, hvad der tabes på gyngerne". Det er en unik forretningsmodel, hvor der er råd til at kaste et par tusinde pc'er gratis ind - for at holde Dell ude - når der samtidig er software og drift med i en tiårig outsourcing-aftale med kunden.
Boks:
Managementkonsulenten: De tvinges sammen
- It-centralerne inden for finans og forsikring er nødt til at gå sammen på et eller andet tidspunkt, fordi Danske Bank og Nordea har drevet enhedsomkostningerne ned, siger Ole Kjærgaard, partner, PA Consulting Group.
Det er en flere år gammel vurdering fremført på møder sidste år hos Dansk IT og Finansforbundet - og gentaget så sent som i sidste uge.
Problemet er, at udgifterne til it er vokset stærkt i flere år på grund af digitaliseringen. De er i dag på cirka 30 procent af bankernes omkostninger, den næststørste udgiftspost efter bankens medarbejdere.
Hos Danske Bank er omkostningerne reduceret i de seneste år ved omlægning af BG Bank og Realkredit Danmark til det samme it-system, som driftsmæssigt kører på DMdata (ejet 50/50 af Danske Bank og Mærsk Data).
En tilsvarende konsolidering er Nordea på vej med. Nordea har i de fire nordiske lande aftalt at danne et fælles it-driftsselskab for de nordiske mainframe-installationer sammen med IBM. Det halverer ifølge Ole Kjærgaard enhedsomkostningerne i Danske Bank og Nordea. Deres it-omsætning kan således fordobles sammenlignet med andre finansielle it-centraler.
Han oplyser til Computerworld, at bankerne vil kunne spare næsten 400 millioner ved at lægge it-centraler sammen på udvikling og drift som BEC, Bankdata, SDC Udvikling og JN Data. På udvikling alene er besparelsen op til 225 millioner kroner (45 procent) og på drift alene op til 150 millioner kroner (35 procent).
Han erkender, at når det så ikke bare sker, så skyldes det ejernes politiske holdninger om blandt andet selvstændighed, store egenudviklede finanssystemer og konkurrence. hilbert
Boks:
Mainframes i dansk finans
1996: 75 mainframe-installationer med gennemsnitlig 161 MIPS.
2002: 22 mainframe-installationer med gennemsnitlig 5.000 MIPS.
DMdata har som den største 23.000 MIPS (2002).
