Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. november 2003.
Per Helge Sørensen foretrækker at drive it-politik som romanforfatter frem for gøre det hvirvlende rundt i centrifugen som kontorchef.
Per Helge Sørensen kom til Forskningsministeriet i 1995, da Frank Jensen var minister, og han selv var 26 år og nyuddannet ingeniør fra DTH, hvor han havde skrevet speciale om kryptering. Per Helge Sørensen fik som fuldmægtig ansvar for Forskningsnettet og for kryptering i det it-politiske kontor, som lige var blevet dannet, efter Dybkjær-rapporten kom i efteråret 1994.
- Vi troede virkelig vi skulle lave verden om. Det var nærmest os, der havde opfundet internet, siger Per Helge Sørensen.
I en ministerrokade i julen 1996 blev Frank Jensen udnævnt til justitsminister og Jytte Hilden blev ny forskningsminister.
- Jytte Hilden var rigtig god som Forskningsminister. Hun ville noget med it-området. Hun havde politiske visioner. De initiativer, hun tog, var ikke nogen, embedsmændene havde fundet på. Hun var en meget visionær og politisk minister, der samtidig satte embedsmændene i gang med meget konkrete opgaver, siger Per Helge Sørensen.
Pludselig kontorchef
Jytte Hilden blev ikke genvalgt til folketinget ved valget i marts 1998 og forlod helt politik. Tidligere erhvervsminister Jan Trøjborg blev ny Forskningsminister i april 1998.
Samtidig blev Per Helge Sørensens chef, kontorchefen for det it-politiske kontor Michael Wright, konstitueret som direktør for Statens Information.
Det it-politiske kontor blev delt i to, og Per Helge Sørensen blev konstitueret kontorchef i det ene. Som kontorchef for Kontoret for IT og Samfund fik Per Helge Sørensen blandt andet ansvar for at udforme Det Digitale Danmark.
Det skulle være en ny og frisk it-politisk vision med Jan Trøjborgs fingeraftryk, som skulle afløse Dybkjær-rapporten som visionært grundlag for Danmarks position helt fremme i skoen i vidensamfundet, for nu at bruge et udtryk, der hverken stammer fra cykelsport eller hestesport.
- Da jeg så fik min chance for at præge it-politikken som kontorchef, var det utrolig vanskeligt at finde på, hvad man rent faktisk kunne gøre for at fremme den udvikling, jeg brændte for - på et område, der blev og bliver opfattet som utrolig vigtigt. Det var virkelig frustrerende, siger han.
Ingen håndtag
- Med infosamfundets komme blev det pludselig en ministeriel opgave at få Danmark med i en udvikling og skabe grobund for iværksættere. Traditionelt har et ministerium et ressort man skal administrere og nogle håndtag, man kan skrue på. Men når det gælder om at få det offentlige til at gå foran ind i videnssamfundet, er der ikke ét håndtag at dreje på. Det er spørgsmålet, om det overhovedet er en embedsmandsopgave i et ministerium?
- Jeg har stadig ikke fundet svaret på det spørgsmål, men jeg traf den beslutning, at det i hvert fald ikke var det med mig som kontorchef. Beslutningen blev truffet med gode venner på sidelinien. Så jeg sagde op og rejste til Cuba, blandt andet fordi jeg ikke havde lyst til at skulle læse alle overskrifterne om Det Digitale Danmark i aviserne det næste halve år.
- I dag driver jeg så it-politik ved at skrive. Den arbejdsform passer mig noget bedre. Der er stor forskel på at drive it-politik ved at skrive og ved at drøne rundt i centrifugen. Det var en enorm lettelse at slippe ud, siger Per Helge Sørensen.
Han skrev sin første roman, Mailstorm, på Cuba efter at have haft plottet i hovedet et års tid. Lige nu er han fuldtids it-konsulent i BIT, Beskæftigelsesministeriets koncern it-funktion.
Sammen med tidligere kolleger i Forskningsministeriet har Per Helge Sørensen stiftet Digital Rights. le
