Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. november 2003.
Forfatteren til den samfundssatiriske thriller SPIN, tidligere kontorchef i Forskninsministeriet, Per Helge Sørensen, mener, at ministrene er barnekejsere uden chance for at sætte sig ind alle sagerne, og embedsmændene er alt for loyale. Mange af samfundets problemer kunne løses med god ledelse.
I Per Helge Sørensens roman SPIN forsøger personerne til egen fordel at drive spin med virkeligheden. Men efter tur bliver de fanget af hinandens spin og får sig hver en ordentlig tur i centrifugen.
- Jeg startede med at skrive en bog om et it-ministerium, men den endte med også at handle om, hvordan der generelt bliver ført politik i dag med store symbolske projekter og værdikampe. Jeg kom ikke ud i den anden ende som optimist. Den nye regering er jo langt bedre til spin end tidligere regeringer, siger Per Helge Sørensen.
Absurditet og selvbedrag
I SPIN træffes beslutninger i Vidensministeriet ofte ud fra helt andre kriterier end en sags substans.
- Jeg prøvede først at beskrive nogle af de absurde ting, jeg selv havde oplevet i Forskningsministeriet, men det fungerede ikke i romansammenhæng. Det blev sådan lidt i øst og lidt i vest og med alt for mange detaljer. Så fandt jeg ud af, at jeg blev nødt til at zoome ind på nogle få detaljer, der symboliserer systemet, siger han.
- Jeg valgte blandt andet ministeriets sagsmapper i fire farver. I min tid var der de røde til de alvorlige sager, de grønne til de sager, ministeren bare kunne skrive under uden at læse, de blå til mødeforberedelse og taler - og så de gule, som ingen nogensinde kunne huske hvad var til. Måske var de til orientering, men hvornår søren vil en minister få tid til bare at læse en sag til orientering?
- Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt i mine fire år i ministeriet lagde en gul sag ned til ministeren. Men de gule sager eksisterede som begreb. I romanen symboliserer mapperne bureaukratiet, den måde det er systematiseret på og så absurditeten, selvbedraget. Det, at man forestiller sig, at man faktisk kan lægge en orienteringssag ned til ministeren, som han vil læse midt i det der totale kaos af travlhed, hvor han knap nok når at læse de sager, som er virkelig vigtige. Det er jo fuldkommen utænkeligt.
Cykelsport
I SPIN opdager kontorchef Nyholm, at bare overskriften til pressemeddelelsen om en sag indeholder en cykelmetafor som "fremme i feltet", går hele sagen glat igennem.
Omvendt ryger sagen i kloakken, hvis metaforen stammer fra hestesporten og bringer Danmark "et hestehovede" foran.
- Jeg opfandt cykelmetaforen for at vise, at det kan være en fængede sætning i en pressemeddelelse, der afgør en sags skæbne. Cykelmetaforen er måske uretfærdig, men virkeligheden er jo, at ministeren ofte slet ikke har læst de sager, han skal tage stilling til. Og derfor kommer til at fremstå sådan lidt ubegavet, siger Per Helge Sørensen.
- Det er jo en fuldkommen absurd situation, at der sidder en departementschef, en afdelingschef, en eller flere kontorchefer, tit også en sagsbehandler plus en ministersekretær, det vil sige fem-seks højtuddannede mennesker, som alle har læst den sag, der behandles, og som sidder og kigger opfordrende på en mand henne for bordenden, som ikke har læst sagen. Men det er ham, der skal træffe beslutningen.
Barnekejser
- Det er sådan en barnekejser-situation. Man har den her barnekejser for bordenden, som ikke rigtig selv aner, hvad der foregår, som ryger fra møde til møde til møde og ikke har en jordisk chance for at sætte sig ind i sagerne.
- Nu kunne man så nemt tro, at de dér højtuddannede mennesker ville forsøge at løbe om hjørner med barne-kejseren. Det er jo den traditionelle embedsmands-stereotyp fra "Yes, Minister". Men det har jeg aldrig oplevet. Det er slet ikke det, der er problemet. Problemet er, at man som embedsmand er alt for loyal. Så hvis ministeren siger: "Jeg kan bedre lide den blå", så siger alle i kor "Ja, vi skal have den blå", og løber af sted i den retning - også selv om opgaven måske er vanvittig.
- Som embedsmand prøver man virkelig, virkelig at forstå, hvad ministeren mener. Man er ekstremt loyal, måske næsten for loyal, i stedet for måske en gang imellem at sige, prøv at høre her, det dér er altså noget vrøvl, siger Per Helge Sørensen.
En dag i centrifugen
Den uerfarne kontorchef Nyholms oplevelser af frustration og forsøg på at styre en ustyrlig virkelighed er bygget på Per Helge Sørensens egne frustrationer som nyudnævnt kontorchef i Forskningsministeriet. På følelsen af at være fanget i noget, man ikke forstår og ikke kan styre.
- Jeg havde den der oplevelse af at komme velforberedt om morgenen og være klar til det hele, men så startede centrifugen sit spin, og ni timer senere blev man skyllet ud ad døren uden overhovedet at have forstået, hvad der var sket den dag, siger Per Helge Sørensen.
- Altså man kunne have de bedste intentioner hver morgen om, at nu skulle vi have ryddet nogle af alle bunkerne af vejen, få styr på kaos og have slået nogle søm i - og så blive blæst fuldkommen omkuld af en eller anden sag, der lige dukkede op.
- Hele den stress-oplevelse det var, forsøger jeg at skildre i bogen. Nyholm er jo i en konstant tilstand af stress.
Mange af personerne i bogen oplever, at andre trækker i trådene og styrer deres dagsorden. At de bliver trukket rundt i manegen og blæst omkuld af begivenheder, de ikke selv har indflydelse på. De forsøger hele tiden at følge med og løbe efter. Og det giver stress.
- Kontorchef Nyholms stress kommer af at skulle opfylde absurde og umulige mål. Han får at vide, at det er enormt vigtigt, at du laver dét her, som om det var noget konkret, der faktisk kan produceres. Men hans opgaver kan ikke målopfyldes, siger Per Helge Sørensen.
Et eksempel er portalsagen, hvor han på grund af en kritisk overskrift i pressen pludselig skal lancere en samfundsportal, der er bedre end svenskernes, for at ministeren kan vise handlekraft. Problemet er bare, at den danske portal "Nøglen til Samfundet" allerede eksisterer. Det er nemlig den, svenskerne har kopieret.
God ledelse
Virkningen af spin kan afbødes og mange af romanens problemer løses med god ledelse, siger Per Helge Sørensen, da han har tænkt lidt over spørgsmålet.
- God ledelse kommer fra en chef, der siger: Det er det her, vi skal lave. Her er rammerne. Det er det her, vi prioriterer frem for noget andet. En, der tager nogle beslutninger, der kan føres ud i livet ned igennem organisationen.
- I ministeriet er alt for eksempel lige vigtigt. Man vil ikke træffe en beslutning om, at der er noget, man ikke kan nå. Selv om alle ved det, kan man ikke træffe beslutningen. Man sætter måske 20 nye ting i gang uden at prioritere, det er meget ministerielt. Medarbejderne må så halse afsted, og alligevel ender det med, at man ikke når det, og det er medarbejdernes problem. De får stress, fordi ledelsen ikke prioriterer og går til ministeren med beslutningen, siger Per Helge Sørensen, der dog selv måtte erkende, at god ledelse er en svær ting.
- Jeg var selv en forfærdelig chef, da jeg var kontorchef. Jeg havde simpelthen alt for travlt. Det må man tage konsekvensen af som chef, når man gør mere skade end gavn, tilføjer han.
Billedtekst:
- Traditionelt har et ministerium et ressort man skal administrere og nogle håndtag, man kan skrue på. Men når det gælder om at få det offentlige til at gå foran ind i vidensamfundet, er der ikke ét håndtag at dreje på. Det er spørgsmålet, om det overhovedet er en embedsmandsopgave i et ministerium, mener Per Helge Sørensen. Foto: Hans Juhl
