Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. november 2003.
Er det en krænkelse af informationsfriheden, hvis der installeres tekniske filterløsninger på danske folkebiblioteker. Eller er det et nødvendigt skridt til at beskytte samfundets yngste mod internetbåren afstumpethed.
En ny undersøgelse fra Danmarks Bibliteksskole giver nu et fastere grundlag at føre den etiske og it-rettighedsmæssige diskussion om pornofiltre på.
Diskussionen har været ført i årevis, især i bilbliotekskredse og handler om, hvad der er vigtigst: Fri adgang til information på internet på landets folkebiblioteker - eller beskyttelse af børn mod den lette adgang til porno eller det der er værre, nemlig børneporno, i det offentlige rum.
Årsagen til, at man bør skelne, er, at børneporno er ulovligt blandt andet at fremvise, besidde og distribuere. Det gælder som bekendt ikke for almindeligt pornografisk materiale, som blev frigivet i 1970'erne.
I august i år meldte justitsminister Lene Espersen ud, at hun vil have installeret filtre, der beskytter børn mod lovstridig børneporno på alle folkebiblioteker.
Undersøgelsen
I kølvandet på justitsministerens udmelding tog Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg den 22. august afstand fra brugen af tekniske internetfiltre og andre censurforanstaltninger.
I en udtalelse hedder det: "Grunden til, at Danmarks Biblioteksforening er imod brugen af internetfiltre, er, at de hidtil har været for upræcise, men også filtrene er under udvikling."
Forretningsudvalget opfordrede derfor Danmarks Biblioteksskole til at lave en uvildig undersøgelse af, i hvor høj grad filtrene er i stand til at frasortere sider med uønsket indhold - og kun dem.
Denne undersøgelse er nu færdig og bliver præsenteret på en offentlig konference på Danmarks Biblioteksskole på tirsdag den 18. november.
Undersøgelsen er udført som en praktisk test af fem udvalgte filterløsningers evne til at frasortere porno - og kun porno - på 200 udvalgte tilladte sider og 100 forbudte sider med både blød og hardcore pornografisk indhold.
Filterløsningerne, som er udvalgt dels efter deres popularitet og dels efter deres teknologi (URL-blokering, filtrering på nøgleord, intelligent indholdsanalyse og PICS (Platform for Internet Content Selection)), er testet på både Windows- og Linux-platforme, servere og enkeltstående pc'er.
Bedste løsninger
Der er testet både dansksprogede og engelsksprogede internetsider i testen, som er gennemført af cand. scient. bibl. Rasmus Bruun og lektor Haakon Lund, Danmarks Biblioteksskole.
De testede filterløsninger er det engelske CyberPatrol, det australske ContentKeeper, Israelske PureSight, og de to danske løsninger Access Proxy og EnoLogic.
Når det gælder om at genkende og blokere sider med pornografisk indhold klarer Content Keeper sig overordnet bedst i undersøgelsen. På andenpladsen kommer EnoLogic, herefter Access Proxy, PureSight og på sidstepladsen af de fem testede løsninger, CyberPatrol.
I den omvendte disciplin ikke at blokere tilladte sider klarer Access Proxy sig bedst. Herefter kommer Enologic, PureSight, Content Keeper og på sidstepladsen af de fem CyberPatrol.
Efter en dyberegående præsentation af undersøgelsens resultater på konferencen på tirsdag, er der lagt i kakkelovnen til eftermiddagens etiske paneldebat og den holdningsmæssige diskussion for og imod pornofiltre på danske folkebiblioteker.
Billedtekst:
Kun de to danske filterløsninger bestod udfordringen og blokerede ikke for internetsiden www.sexlinien.dk. Siden er blandt de 200 tilladte sider i Danmarks Biblioteksskoles test af pornofilterløsninger, som brugerne helst ikke skal formenes adgang til.
