Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. november 2003.
Fem nervøse opfindere fik 15 minutter hver til at lokke penge ud af business angels og venturefolk en formiddag i Odense. I hvert fald en af dem smilede bredt, da han efterfølgende sad i kantinen omgivet af mørke jakkesæt med visitkort.
Der er Ulf, Thorleif, Ebbe, Calle og Jens. Alle fra Fyn og alle med en sikker vinder af et projekt, hvis du spørger dem selv.
Ulf Beck-Christensen har opfundet DNA-analogen INA. Thorleif Møller kan hurtigere end nogen anden gennemsøge enorme biologiske biblioteker og finde netop dét molekyle, en lægemiddelvirksomhed har brug for. Ebbe Busch Larsen vil bygge en stor fabrik på Odense Havn og i Mexico, fordi han har fundet en måde at omdanne naturgas til mad. Calle Thøgersen har opfundet en lille nål, der som det første instrument i verden kan måle, hvordan et hjerte har det, mens der bliver opereret på det. Og Jens Villadsen vil lave et apparat, der gør det let og billigt at tage blodprøver og måle, om et menneske er ved at få sukkersyge.
Og her står de så i Forskerparken på Fyn. En broget flok fra først i 30'erne til op i 60'erne - nogle iklædt sweater og cowboybukser, andre afslappede jakker eller skjorte og slips - for at præsentere deres opfindelser til en gruppe investorer, der alle bærer mørke jakkesæt og seriøse miner, bevæbnede med knivskarpe spørgsmål og en tilknappet pung. Dette er ikke en gavebod.
Da dagen er omme, og folk cirkler rundt med kaffe og kage, sidder én opfinder og bader sig i venturefolkenes opmærksomhed.
"Den gled rent ind," siger en investor, mens to andre nikker.
Engle med penge
Dagens møde er arrangeret af business angel Sten Verland fra netværket BioBan i samarbejde med BioTeamSouth og Forskerparken Fyn. Det er led i en række lignende arrangementer, der bringer venturefolk og business angles, som er private investorer med entreprenørevner, rundt til landets innovationsmiljøer.
Indtil videre har der været arrangementer hos Biovision i Hørsholm, Vækstfonden, på Københavns Universitet og Rigshospitalet. Nu får Odense et besøg og siden DTU og Østjysk Innovation. Hensigten er at få knyttet personlige bånd mellem mylderet af små ventureselskaber og business angles, incubator- og innovationsmiljøer, netværksorganisationer som MVA og Bioteamsouth samt forskere på universiteterne. Tillid og fortrolighed er nogle af de afgørende kodeord for at få åbnet pungen på en pengemand.
"Alle de investeringer, jeg har foretaget, har på en eller anden måde en relation til mig selv. Det kan være gennem mit personlige netværk - en tidligere chef eller en tidligere kollega, der introducerer en eller anden med en god idé. Her i Odense er det en klar ulempe for ansøgerne, at de ikke har de personlige kontakter. De har ikke venner eller relationer med os som investorer, hvilket jo blandt andet er det, et arrangement som dette kan bidrage med at skabe," siger Sten Verland, der ud over at være direktør i Biolink Capital og bestyrelsesformand i selskabet StemCare har titel af lead angel i Bioban.
Det skal dog vise sig ved dagens afslutning, at en af opfinderne kan nævne de helt rigtige navne. Navne, der virker som magneter.
Eksamenstid
"Jeg vurderer mellem 50 og 70 projekter om året, og over de seneste tre år har jeg givet grønt lys til fire, enten alene eller i et syndikat med andre investorer. Personligt lægger jeg mellem en halv og halvanden million kroner i hvert projekt, og samlet lægger vi som business angels i en så tidlig syndikeret investering måske mellem en og seks millioner kroner," forklarer han.
Men vigtigt er især, at en business angel lægger en del af sig selv i projektet. Han er forretningsmand, men har også erfaringen til at få projektet modnet. Derfor gør det ikke så meget, at opfinderne i Odense ikke har hele forretningen klar ved præsentationerne. De har kun et kvarter til at vække investorernes opmærksomhed. De har kun sig selv, en powerpoint-præsentation og en laserpen.
"De skal stramme sig gevaldigt an. Når man kun har et kvarter, kan man som investor ikke se efter særligt eksakte ting. Jeg vurderer personen - hans evne til at præsentere sit projekt, hans engagement. Brænder han for det, han laver, eller er projektet kun en lille del af hans forskningsaktiviteter på universitetet? Har han overvejet projektets patenterbarhed og tænkt på forretningsmulighederne? Ved han, hvordan markedet ser ud?" siger Sten Verland.
SARS-projekt
Inde i salen taler Ulf Beck-Christensen som den første. Han præsenterer sin virksomhed UNEST, der ved hjælp af en DNA-analog, INA, vil gå ind i markedet for DNA-diagnostik og skabe medicin til individet. INA har han selv været med til at opdage under et specialeforløb på Syddansk Universitet. Siden har han købt opdagelsen og er gået i krig som selvstændig.
Han siger, at han ønsker at udvikle medicin uden bivirkninger. Han fortæller, at han er involveret i et SARS-projekt i Beijing, hvor INA benyttes til at måle tilstedeværelsen af virus. Med hans teknologi behøver personer, der er under mistanke for at have virussen, ikke længere ligge i op til ti dage for at udvikle tilstrækkeligt med virus for, at man kan måle det. Med INA kan man måle virus i meget mindre mængder end hidtil.
Han har et produkt klar, og han har bevist, at det virker. Han har seks patentansøgninger til at beskytte opdagelsen. Han har skrevet tre artikler og er blevet positivt omtalt i en fjerde. Tre andre artikler er under gennemlæsning i en ledende videnskabelig publikation. Med de tre håber han, at efterspørgslen efter INA stiger. Han har dog allerede en aftager i Australien, som ud over Syddansk Innovation har skudt de første penge i UNEST. Han mangler at forfine sit produkt, markedsføre det og bygge virksomheden op organisatorisk. Derfor ønsker han mellem 17 og 24 millioner kroner.
Ulf Beck-Christensen er færdig. Stemmen rystede en anelse under talen, men han var god til at forklare sin idé. Klar tale og meget engageret i sagen. Spørgsmålene begyndte: Hvilke produkter har du i tankerne? Hvorfor tror du, I vil være succesfulde, når der er så mange herhjemme og i udlandet, der også introducerer DNA-analoger? Hvorfor tror du, de andre har fejlet?
Ulf Beck-Christensen svarer godt for sig. Han har produkterne i tankerne, og han er overbevisende i sin argumentation om, at han er bedre end konkurrenterne.
Præsentationerne afbrydes af frokost, og ude i kantinen kommer Christian Hodal, C'et i det fynske biotekflagskib ACE Bioscience, der har rejst trecifrede millionbeløb i venturepenge, hen og klapper Ulf Beck-Christensen på ryggen.
"Det gik rigtigt godt," siger han opmuntrende.
Ulf Beck-Christensen spiser frokost sammen med Thorleif Møller, der er den næste til at gå på scenen. De taler om, hvor svært det er at tiltrække de rigtige folk til Fyn. Det er også en bekymring, der sidder i investorerne. Hvis du ikke kan få arbejdskraften, så har du ingen virksomhed. Fyn eller ej, det er spørgsmålet, og der skal ikke herske tvivl om, at disse to unge mænds hjerter banker for Carl Nielsens bløde bakker.
Karakter
"Han gjorde det godt. Han brænder for det, hvilket han har vist ved selv at ryste op med pengene og købe opdagelsen. Han skal dog bruge mere, end vi business angels typisk lægger, men der er ingen tvivl om, at han til gengæld kan bruge vores kompetencer i udviklingen af virksomheden. Derfor er det også meget positivt, at han i sin præsentation siger, at han leder efter en professionel cheftype - at han ikke selv vil klamre sig til CEO-stillingen."
"Hvis jeg skal sige noget kritisk, så er det, at han blev lige lovlig teknisk. Jeg har set præsentationer delt op med 7,5 minut til opfinderen og 7,5 minut til forretningsmanden, og det kunne måske have været en god idé her. Og så er han på vej ud i et marked, hvor der er stor konkurrence. Det er umuligt på denne baggrund at sige, om hans teknologi er holdbar, men mit gæt er, at flere af investorerne vil gå hjem og grave lidt dybere i teknologien, konkurrenterne, patentsituationen osv.," siger Sten Verland.
Thorleif Møller går på scenen. Han er afslappet i cowboybukser og ulden cardigan. Præsentationen er tjekket med gode grafiske fremstillinger af, hvorfor verdens medicinalvirksomheder har ondt i forretningen. Det koster mere og mere at finde de rigtige leads, mens udviklingen viser, at færre og færre lægemidler registreres.
"Hvis udviklingen fortsætter, bryder markedet sammen," siger han, inden han fortæller, hvordan han kan vende udviklingen med sin opfindelse.
Thorleif Møller har skabt virksomheden Hyseite Discovery, der fokuserer på lead discovery. Ved at gennemsøge enorme biblioteker kan Hyseite Discovery bedre end nogen virksomhed finde de ønskede stoffer, der binder til target.
"Hvis kunden kommer med et target, finder vi de stoffer, der binder sig til det. Vi kan gøre det meget hurtigere, meget sikrere og meget billigere end hidtil," siger han om sin forretningsidé.
Han virker ikke nervøs, nærmest lidt afslappet og laissez faire i sin præsentation - indrømmer blankt, at han er lidt tidligt ude uden forretningsplan eller noget. Men han har en idé og har efter et par indledende forsøg en god formodning om, at den virker. Han slutter præsentationen med at nævne navnene på dem, der er med i virksomheden. Bestyrelsesformanden er Jan Møller Mikkelsen, kendt som stifteren af Profound Pharma, der blev solgt til Maxygen for 600 millioner kroner. Ejvind Mørtz, E'et i ACE Bioscience er også i bestyrelsen. Og så har venture-duoen Florian Schönharting og Christian Hansen fra Nordic Biotech sammen med Syddansk Innovation skudt et par millioner i projektet til en start. Nu beder han om 10-15 millioner kroner.
Professionel
Også han bliver ramt af spørgsmål fra salen: Hvor vil du få de store biblioteker fra? Hvor meget kan I afkorte discovery-tiden med? Hvad skal I bruge pengene til?
Svarene falder prompte og Thorleif Møller går op mod sin plads blandt tilhørerne igen, mens folk klapper.
"Meget professionel præsentation," siger en investor til en kollega, mens en ny opfinder kommer på scenen.
Dagen går og produkterne begynder at vise sig. Proteinanlægget på havnen adskiller sig væsentligt og henvender sig ifølge Sten Verland mere til en traditionel industri-investor. De to sidste er medicotekniske-instrumenter og får hver især anbefalingen at finde en stor industripartner til at hjælpe produkterne ud på verdensmarkedet.
"Det var alle gode præsentationer," siger Morten Bro Nielsen fra Radiometers Venture Fund, mens folk går ud af salen for at få kaffe med håbet om måske at blive hevet ud til en opfølgende snak i et tilstødende lokale.
"Jeg kender allerede en del af projekterne, fordi Syddansk Innovation for et år siden mente, at vi kunne få glæde af at studere dem meget tidligt. Det er sjovt at se, hvordan de har udviklet sig siden da," siger han.
Morten Bro Nielsen vil dog ikke oplyse, om han vil investere i dem eller ej. På spørgsmålet om, hvilken præsentation, han mener, der har bedst chancer på baggrund af det, han har set i salen, nævner han dog forsigtigt Thorleif Møllers Hyscite.
Også Sten Verland er begejstret for det oplæg.
"En fantastisk god præsentation. Han manglede en forretningsmodel, men præsentationen var frisk og en anelse poppet, hvilket er ok i sådan en situation, når opmærksomheden skal fanges på meget kort tid," siger han.
Han fremhæver også Calle Thøgersen, der hev en model af sin opfindelse op af inderlommen, så alle kunne se, hvad der blev talt om.
"Et godt træk", mener Sten Verland.
Ombejlet
Ude i kantinen har folk allerede grupperet sig med kaffekopper og kage. Kollegaer taler sammen. Ingen er gået ind i de tilstødende lokaler for at tale forretning. Men ved et bord sidder Thorleif sammen med to mænd i mørke habitter. Det viser sig at være Ole Bisch-Jensen fra Symbion og Søren Lemonius fra Vækstfonden. Sten Verland kommer også til. Især er de nysgerrige efter at høre om, hvordan Florian Schönharting og Christian Hansen kom ind i billedet.
Historien kan ikke gengives her i detaljer, blot kan det konstateres, at heller ikke den gang var Thorleif klar med en forretningsplan. Han blev dog overtalt til at nævne ideen til en fortrolig tredjepart, som tog kontakt til de to investorer, der med røntgenblik og god tillid til mavefornemmelsen efter fem minutter via en fransk telefonforbindelse skød penge i projektet.
"Det kan de bare, det der, og det er klart en blåstempling af teknologien, når Florian og Christian går med," lyder det fra bordet.
De smiler, og navnene skaber tydeligvis en fælles referenceramme om Thorleif Møllers ubeskrevne projekt.
"Det handler også meget om timing og dynamik," siger de om den hurtige reaktion fra Nordic Biotech.
"Din powerpoint var rigtig flot, og du var god til at præsentere den. Det viser, hvor meget en professionel bestyrelse betyder - at de kan hegle dig igennem en præsentation," siger Ole Bitsch-Jensen.
"Jeg har faktisk ikke engang haft tid til at vise den til dem," svarer Thorleif Møller.
"Så skal de have en balle for ikke at kræve at se den, før du går ud og viser den frem," svarer Ole Bitsch-Jensen.
"Måske. Men ideen er så simpel. Jeg fik den en dag, da jeg lå på sofaen og så fjernsyn..."
Navn: Ulf Beck-Christensen
Firma: UNEST
Ansatte: fem
Søger: 17-24 mio. kr.
Virksomheden har udviklet en DNA-analog, INA™, der tilbyder billig-til-prisen og mere præcis diagnostik samt DNA-produkter. Nuværende projekter omfatter optimering af procedurer og værktøjer inden for SARS, retsmedicinsk genetik, cancer-forskning og SNP-arrays. Unest har allerede etablerede salgsprojekter, licensindtægter og yderligere licensforhandlinger i gang.
Mødet i Odense gav en investorkontakt.
Navn: Thorleif Møller
Firma: Hyscite
Ansatte: to
Søger: 10-15 mio. kr.
Virksomheden udvikler en metode til identifikation af nye leads med henblik på udvikling af medicin. Metoden er yderst effektiv mht. både tid og omkostninger, idet den kan finde nye leads mod et givent target inden for en til to måneder. Firmaet er etableret i januar 2003 og har siden da opnået proof of principle og patenteret metoden.
Mødet i Odense gav to investorkontakter.
Navn: Calle Thøgersen
Firma: Spektromedic
Ansatte: to
Søger: seks-otte mio. kr.
Virksomheden har udviklet en miniature transducer til monitorering af hjertet under kirurgisk indgreb. Benyttes under bl.a. by-pass operationer, der nedbringer risikoen for iskæmi under operationsforløbet. Teknologien måler ilt-, ph- og ion- status i hjertemuskulaturen og giver kirurgen en løbende tilstandsrapport over hjertevævets overlevelseschance.
Mødet i Odense gav en investorkontakt.
Navn: Ebbe Busch Larsen
Firma: UniBio A/S
Ansatte: tre
Søger: 47 mio. kr.
Virksomheden har udviklet en fermenteringsproces, der omdanner naturgas/metan til protein. Fermenteringsprojektet har mange udviklingsmuligheder fra single celle-protein fremstillet og designet til forskellige veterinære målgrupper, industrielt formål og på sigt til humant brug.
Mødet i Odense gav en investorkontakt.
Navn: Jens Villadsen
Firma: Biosensor Aps.
Ansatte: en ulønnet direktør
Søger: 15-17 mio. kr.
Virksomheden har FACI's assays, der er fluorescerende Acyl-CoA-indikatorer. Benyttelse af disse
biosensorer giver en hurtig og sikker metode til bestemmelse af ikke-esterificerede fedtsyrer (NEFA) i blodet. NEFA er bl.a. en indikator for diabetes type II og kan derved give en sikker bestemmelse af diabetes II-status.
Mødet i Odense gav to investorkontakter.
