Ace Biosciences søger antiterror-program i USA

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. november 2003.


Fynske Ace Bioscience vurderer, at det har 50 procent chance for at få en kontrakt inden for det amerikanske Biodefence-program.

ACE Biosciences har søgt 60 mio. kr. under det amerikanske Biodefence-program. Selskabet er med i en ansøgningsrunde, der retter sig mod udvikling af midler mod infektionssygdomme: antibakterielle-, antisvampe- og antivirusprodukter. Et område, der efter ACE Biosciences ansvarlige for forretningsudvikling Jacob Jacobsen er som skræddersyet til selskabet.
"For de 60 mio. kr. forpligter vi os i fem år til at gennemføre relevant forskning og identificere relevante targets for fem bakterieorganismer. De targets skal vi så offentliggøre, men det er os, der har de kommercielle rettigheder til dem," siger han.
Fynboerne må vente til januar med at få besked på, om de er med eller ej. Hvor mange andre, der har søgt, vides ikke. Men ACE Biosciences har hyret en amerikansk konsulent til at hjælpe med at skrive ansøgningen og har samtidig indgået et forskningsmæssigt partnerskab med en amerikansk virksomhed med ekspertise inden for infektionssygdomme.
"Vores amerikanske konsulent mener, at vi har 50 pct. chance for at vinde," siger Jacob Jacobsen.
Sker det, får selskabet en unik mulighed for at eksponere sig selv på det amerikanske marked.
"Hvis vi kommer ud at arbejde med disse fem organismer og løbende offentliggør nye targets inden for disse områder, bliver vi pludselig meget synlige på det amerikanske marked," siger Jacob Jacobsen.
Hvis ACE Biosciences løber med kontrakten, vurderer Jacob Jacobsen, at selskabet skal flytte fem-ti personer internt til en ny forskningsgruppe og ansætte yderligere fem personer udefra.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere