TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

ABB konsoliderer print og kopi

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. oktober 2003.


Ingeniørvirksomheden ABB har halveret sin bestand af printere og kopimaskiner. Samtidig er driften lagt ud af huset.

Konsolidering

Ved sammenlægningen for et par år siden af de seks danske ABB-selskaber til et samlet selskab blev det klart, at der ikke var overblik over print- og kopi i virksomheden.
- Vi havde tidligere mange forskellige politikker for print og kopi. Det skabte et mildt sagt broget landskab, som det var nødvendigt at få skabt overblik over.
Det siger ABB's divisionsdirektør for fælles tjenester, Stig Lytke Brejl og tilføjer med et glimt i øjet:
- Det eneste, jeg vidste var, at jeg ikke vidste noget.
For et år siden tilbød Xerox at lave en analyse af hele print- og kopisituationen i ABB. Målet var i første omgang ikke en konsolidering, men at få overblik og lave en analyse af kapaciteten.
Analysen, der både beskæftigede sig med maskiner og deres fysiske placering, tog udgangspunkt i kopidelen, fordi kopimaskinerne var sværest at lokalisere, da de ikke var koblet på netværket.
Derefter gik man videre til printerne, som typisk var lettere at finde, fordi de fleste var netværksbaserede.
Analysen viste, at ABB havde en masse udstyr af ældre dato, så der ville også blive tale om en teknologisk opgradering.

Drastisk reduktion
Resultatet af analysen blev, at der blev foretaget en drastisk reduktion af printere og kopimaskiner, hvor 226 maskiner blev reduceret til 117. Samtidig blev antallet af forskellige modeller skåret ned fra 94 til 42.
En mindre del af de i forvejen eksisterende maskiner af forskellige fabrikater er stadig i drift.
- Vi kunne godt selv have lavet en lignende analyse, men valgte at lægge den ud. Da resultatet forelå, besluttede vi at lægge driften af vores print og kopi over til Xerox, siger Stig Lytke Brejl.
Aftalen rummer frihed til at vælge teknologi fra andre leverandører, hvis ABB vurderer, at det er fordelagtigt, mens Xerox stadig står for driften af udstyret.

Trykopgaver hentes hjem
Xerox har i dag en mand stationeret fast hos ABB. Foruden at stå for driften af printere og kopimaskiner er det meningen, at ABB vil hente flest muligt af de trykopgaver, som tidligere blev lagt ud af huset, hjem og de skal udføres af Xerox-medarbejderen.
- Vi har lavet et egentligt printcenter, og vi vil analysere oplagsstørrelser på trykopgaver, før vi lægger den ud, forklarer Stig Lytke Brejl.
Alle printere og kopimaskiner er nu netværksbaserede. Det har givet mulighed for både styring og overvågning af maskinerne.
Konservativt set giver hele konsolideringen en besparelse for ABB på omkring 20 procent af omkostningerne til print og kopi, og her er ikke medregnet pladsbesparelse og besparelser på energiforbrug.

En pædagogisk øvelse
- Man skal være opmærksom på, at forandringer altid skaber problemer. Brugerne skal bryde med vanetænkning. For eksempel er det en ny oplevelse, at mange benytter den samme printer, så det måske kan være lidt sværere at finde sine egne udskrifter, og det skaber også større problemer, hvis en maskine går ned, fordi der er flere brugere, der er afhængige af den. Så en stor del af det projekt, vi har været igennem, har været en pædagogisk øvelse, understreger Stig Lytke Brejl.

Billedtekst:
Stig Lytke Brejl, ABB: Printere skal bare virke, og det er ikke et lille projekt, vi har været igennem.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering