Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.
Forskning, udvikling og produktion af den danske Rømer-satellit - som var planlagt til opsendelse i 2005 - trues af manglende bevillinger på årets finanslov. Det er et hårdt tab for en viderebygning på den allerede succesrige Ørsted-satellit for danske forskere og virksomheder.
Der bankes på lobby-trommerne i disse uger for at redde den danske Rømer-satellit. Det er årets finanslov, som truer med at skyde projektet i sænk endnu før den planlagte opsendelse i 2005. Der er indtil videre ikke afsat de nødvendige penge på finansloven - omkring 200 millioner kroner - til Rømer-satellitten.
Fastholder politikerne at spare Rømer væk, vil det udløse stor skuffelse blandt danske rumfartseksperter. Det forskningsmæssige formål med den danske Rømer-satellit var at foretage målinger af lyset fra stjerner for at forstå, hvordan universet og stjernerne udvikler sig.
Rømer-satellitten skulle have taget afsæt i og bygget videre på den anden danske satellit, Ørsted. En satellit, som med succes blev udviklet og bygget i Danmark for 150 millioner kroner.
Ørsted-projektet startede i 1999, og satellitten var kun bygget til at fungere i et år. Men den suser stadig om jorden og bliver ved med at sende målinger af jordens magnetfelter hjem til forskerne.
Lukker en god forretning
Lukker finansloven for den planlagte Rømer-satellit er det slut for årtiers rumforskning, som ud over den forskningsmæssige side har været en god økonomisk forretning for danske virksomheder.
Lige siden dansk forskning og danske virksomheder med firmaer som Rovsing, Kampsax, DISA, Alcatel og Terma var med i bygningen af Ariane-løfteraketterne, jordudstyr og satellitter i det europæiske rumfartsagentur (ESA) og senere NASA, har en krone fra statens rumfartsbevillinger givet to-fire kroner i omsætning hos danske virksomheder.
Situationen er for øjeblikket, at Rømer ikke er med på finansloven. Men der foregår et kraftigt lobby-arbejde for at få inkluderet midler i finansloven til et dansk små-satellitprogram, hvor Rømer så skal være det første projekt.
- Vi har ikke opgivet projektet endnu. Kommer der ikke penge til et dansk småsatellitprogram eller specifikt til Rømer på næste års finanslov, må vi nok anse projektet for at være afsluttet. Terma kan ikke føre projektet igennem alene. Det er for stor en omkostning for et enkelt firma, siger projektchef Peter Hoffmeyer, Terma A/S
Ørsted-viden går tabt
Konsekvensen af en lukning af Rømer-projektet er tabt rumforskning for danske forskere og forretningsfolk. Erfaringerne fra succes-satellitten Ørsted bliver ikke videreført i Danmark, som det skulle være sket med på ryggen af Rømer-satellitten. Det betyder, at investeringen i Rømer er tabt for Danmark.
- Det vil medføre et økonomisk tab for danske virksomheder, præcist hvor stort er svært at sige. Videnmæssigt vil det betyde, at den forskning, som man havde håbet ville kunne finde sted i Danmark ud fra Rømers data om stjernes opbygning og livscyklus, nu vil finde sted i udlandet, siger Peter Hoffmeyer, Terma.
Foruden Terma, som er den største virksomhed, medvirker en snes danske firmaer i Rømer- og Ørsted-satellitterne med software, hardware, radio/antenner og mekanisk produktion. Det er bl.a. Rovsing og Ticra samt Københavns, Århus og Aalborgs universiteter og Danmarks Tekniske Universitet samt Dansk Rumforskningsinstitut.
