Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.
Softwarebranchen er ikke blevet lige så hårdt ramt af de
sidste to års økonomiske nedtur som resten af it-branchen.
Både omsætning og beskæftigelse er steget, og de negative
resultater i 2001 er på kun et år vendt til overskud.
Der er ikke ligefrem grund til at slå sig på lårene af grin hos softwareproducenterne. Men et lille smil skulle der nok være både grund til og råd til.
For der er en klar tendens til, at softwarebranchen i 2002 generelt har klaret sig bedre end resten af it-branchen.
Ser man på tallene for de 24 største leverandører af basissoftware i Danmark (se tabellen side 98), viser det sig, at deres samlede omsætning er steget med 148 millioner kroner fra 6,082 milliarder kroner i 2001 til 6,230 milliarder kroner i 2002. Det svarer til en vækst på 2,4 procent.
Selv om omsætningen ikke ligefrem er på himmelflugt, er den i det mindste ikke faldet, som det ses andre steder i it-branchen.
Fra negative til positive resultater
Stigningen i samlet resultat før skat er mere markant. Her måtte de 24 største leverandører af basissoftware tilsammen indkassere en øretæve på minus 601 millioner i 2001. Men underskuddet er på kun et år vendt til et plus på 233 millioner kroner.
Også det samlede resultat var positivt i 2002, nemlig 124 millioner mod et samlet underskud på 408 millioner kroner i 2001.
Samme positive tendens ses hos de 40 største leverandører af forretningssoftware (se tabellen side 106).
Her er omsætningen steget med 670 millioner kroner til 7,784 milliarder kroner i 2002. Det svarer til en stigning på 9,4 procent. Samlet resultat før skat er på et år steget med 122 millioner kroner til i alt 505 millioner kroner.
Og det samlede resultat er steget med 93 millioner til 266 millioner kroner i 2002.
Den samlede beskæftigelse i softwarebranchen afspejler den positive tendens.
I alt er der 1.004 flere ansatte i 2002 end i 2001 hos de 40 største leverandører af forretningssoftware og de 24 største leverandører af basissoftware. Det svarer til en stigning på 13 procent og giver et samlet antal ansatte på 8.906 i 2002.
Det betyder ikke, at der ikke er fyret medarbejdere i softwarevirksomhederne, men den samlede tendens er en pæn fremgang i beskæftigelsen.
Tendensen bekræftes af tal fra It-Vækstbarometeret 2003 fra Deloitte & Touche, som har interviewet 261 topchefer i danske it-virksomheder. Se grafer og flere it-Vækstbarometer-tal om softwarebranchen side 110.
Tallene viser, at kun 28 procent af softwarevirksomhederne har haft nedgang i beskæftigelsen, hos 30 procent er den uændret, 27 procent har haft en stigning på 10-25 procent, og 14 procent har haft en stigning på over 25 procent.
De 28 procent med fald i beskæftigelsen skal ses i forhold til hardwarebranchens 45 procent, konsulent- og servicebranchens 35 procent og de 40 procent af distributørerne og forhandlerne, der har oplevet nedgang i beskæftigelsen fra 2001 til 2002.
Gode medarbejdere
Ifølge tallene fra Deloitte & Touche er softwarebranchens ledere også svært sikre på, at deres medarbejdere er tilfredse. Hele 94 procent svarer ja til, at de tror, virksomheden lever op til medarbejdernes ønsker og forventninger til arbejdspladsen.
Noget tyder på, at de kunne have ret. Ikke en eneste softwarevirksomhed angiver mangel på kvalificerede medarbejdere som den enkeltstående faktor, der har haft den mest negative indflydelse på deres virksomhed i de sidste par år.
67 procent angiver derimod generelt faldende efterspørgsel eller faldende markedsvækst som den mest negative faktor. Her adskiller softwarevirksomhederne sig ikke fra resten af branchen, som har haft samme kedelige oplevelse.
Men pudsigt nok angiver hele 23 procent af softwarevirksomhederne præcis det modsatte, nemlig stigende efterspørgsel og markedsvækst, som den enkeltstående faktor, der har haft størst positiv indflydelse på deres virksomhed de sidste par år. Den mening deles ikke af mange virksomheder fra de andre brancher, hvor man har lagt mere vægt på at tilpasse sig markedet og holde det rette fokus.
Holder budgettet uden rationaliseringer
At softwarevirksomhederne ikke bløder helt så meget som resten af it-branchen ses også af, at tre fjerdedele (74 procent) siger, at de har realiseret den budgetterede indtjening i dette regnskabsår (2003). Det kan kun godt halvdelen af de tre øvrige branchers virksomheder svare ja til.
At realisere budgetterne har endda været muligt på trods af, at softwarebranchen ikke i lige så høj grad som de øvrige brancher har gennemført gennemgribende omkostningsreduktioner eller rationaliseringer.
Det har nemlig kun knap halvdelen gjort, hvorimod tre fjerdedele af hardwareselskaberne og distributørerne/forhandlerne har været igennem hårde sparerunder.
Tilført kapital
Til gengæld har en fjerdedel af softwarevirksomhederne fået tilført kapital fra en ekstern investor inden for de seneste år. Det er også sket i hardwarebranchen, hvorimod det ikke er en øvelse, man gør nær så hyppigt hos konsulenter og distributører/forhandlere.
Den relative medvind, som softwarebranchen har haft de seneste år, har dog ikke gjort branchen mere optimistisk end kollegerne fra de andre brancher.
77 procent i softwarebranchen svarer ja til, at udviklingen vil gå fremad inden for deres delbranche, og det svarer nøje til gennemsnittet for hele it-branchen.
Hardwarefolket og distributører/forhandlere er en anelse mere pessimistiske på egne vegne, hvorimod hele 84 procent i konsulent- og servicebranchen forventer fremgang.
Boks:
Samarbejde i højsædet
Alliancer og samarbejder er vigtigere i softwarebranchen end i it-branchen som helhed. 66 procent siger, at de har indgået strategiske samarbejder inden for de sidste par år, og 69 procent planlægger at gøre det inden for de næste par år, viser It-Vækstbarometeret fra Deloitte & Touche.
boks:
Flere medarbejdere
Solen har skinnet lidt mere på softwarebranchen end på resten af it-branchen i 2002. For eksempel er der 1.004 flere ansatte i 2002 end i 2001 hos de 40 største leverandører af forretningssoftware og de 24 største leverandører af basissoftware.
