Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. oktober 2003.
SAMFUND: I de seneste ti år har dansk erhvervsliv brugt flere penge på forskning end de fleste af de europæiske konkurrenter. Mens danske virksomheder opfylder Barcelona-kravene, taber den offentlige forskning terræn.
Fortsætter erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (FoU) i samme takt som i de seneste ti år, opfylder de danske virksomheder deres del af EU's Barcelona-erklæring i 2010.
Erklæringen lyder, at EU-landenes FoU-udgifter skal udgøre tre procent af BNP, heraf to tredjedele i erhvervslivet.
I 2001 udgjorde erhvervslivets andel 1,65 procent, hvilket svarer til 21,9 milliarder kroner. I forhold til 1999 er det en stigning på ti procent. Denne stigning har konkret betydet 4.000 flere fuldtidsbeskæftigede med FoU-aktiviteter i 2001 set i forhold til 1999 ifølge nye tal fra Analyseinstitut for Forskning.
Over gennemsnittet
Internationalt har erhvervslivets høje stigningstakt betydet, at dansk erhvervsliv har hævet sig over gennemsnittet i EU. Erhvervslivet i lande som Sverige, Finland og Tyskland samt USA og Japan investerer dog stadig betydeligt mere af deres bruttonationalprodukt i forskning og udviklingsarbejde.
Regionalt set står virksomheder i hovedstadsområdet for det meste FoU-arbejde, nemlig 62 procent. Det er få, store virksomheder, der dominerer erhvervslivets forskning, idet de 25 mest forskende virksomheder står for en tredjedel af de samlede udgifter. Dog har de små og mellemstore virksomheder haft størst stigning i FoU-udgifterne med en årlig vækst på 30 procent siden 1999.
Til gengæld kniber det med den offentlige forskning og udvikling, der i 2001 udgjorde 0,75 procent af BNP.
"Og med den netop offentliggjorte finanslov må denne procentandel forventes at falde svagt frem til 2007", skriver Analyseinstituttet.
