Sprunk presset ud af Lundbeck

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. oktober 2003.


FORRETNING: Ludbecks afgående chef Erik Sprunk-Jansen følte sig meget presset af den offentlige polemik om hans person. Mere tid til familien er den officielle forklaring på hans hurtige exit.

Både den gamle og den nye chef forholdt sig så tavse som muligt, da pressen var inviteret til møde i Lundbeck den 22. september. Anledningen var chefskifte i Lundbeck pr. 1. november. Et skift, der har været omtalt længe, men først var ventet til foråret.
Bestyrelsesformand Flemming Lindeløv førte ordet, suppleret af den eneste smilende medarbejder i Lundbeck, der var til stede ved mødet, pressechef Jens Gaardboe. På trods af, at formanden forsøgte at fremhæve Sprunk-Jansens positive forvandling af Lundbeck i de 17 år, han har siddet ved roret, kom mødet til at handle om Erik Sprunk-Jansens egen økonomi.
"Det har været meget, meget ubehageligt for mig og min familie. Desuden ser jeg ingen grund til, at den gamle sidder på skulderen af den ny, hvilket passer til, at jeg får mere tid til min familie," sagde Erik Sprunk-Jansen til et spørgsmål om, hvorvidt avisskriverier om sammenblandingen af hans privatøkonomi og virksomhedsledelse har betydet noget for hans valg om at forlade virksomheden nu. Det var det eneste udsagn fra ham, der resten af mødet ikke fortrak en mine.
Den ny chef, der er hentet internt fra stillingen som forskningsdirektør, var også ordknap og alvorstynget. Den eneste forandring, man skal vente sig, når han kommer til, er ifølge ham selv, at han ikke - som Sprunk-Jansen - ryger cigar.
"Der bliver ingen ændring i den virksomhedspolitik eller i de handlingsplaner, vi har lagt," sagde Claus Bræstrup.
Lindeløv oplyste, at Claus Bræstrup ikke opfattes som en overgangsfigur, men at han har syv år i stolen, inden han falder for Lundbecks pensionsalder, der er 65 år. Som tilfældet var med Erik Sprunk-Jansen, har Claus Bræstrup også en betydelig aktiepost i Lundbeck.
"Men det skal ikke være sådan, at min privatøkonomi forstyrrer mit arbejde," sagde han.
Samtidig fremgik det, at bestyrelsesformand Lindeløv skal godkende Claus Bræstrups fremtidige aktiekøb.

Uden sidestykke i Danmark
Bestyrelsesformanden forklarede, at arbejdet med at søge en afløser for Erik Sprunk-Jansen begyndte for et år siden med hjælp af eksterne konsulenter. Ledergruppen i Lundbeck blev i foråret interviewet i den proces, og efter sommerferien og to bestyrelsesmøder pegede en enig bestyrelse på Claus Bræstrup.
"Der var mange gode interne kandidater, hvilket næsten var vores største problem. Men valget af Claus Bræstrup er meget naturligt. De har siddet dør om dør i fem år, hvilket muliggør en flydende og hurtig udskiftning," sagde Lindeløv.
Endelig takkede han Erik Sprunk-Jansen for at have udviklet Lundbeck fra en virksomhed med 700 mio. kr. i omsætning og en indtjening på 50 mio. kr. for ti år siden til en virksomhed, der i dag omsætter for ti mia. kr. og tjener 2,6 mia. kr. om året.
"Dette er historisk. Det er et eventyr, der ikke har været set før i dansk erhvervshistorie, og det kan vi takke Erik for. Samtidig kan vi takke ham for, at Lundbeck i dag har en ung og dynamisk ledergruppe, der forstår at tiltrække mange unge ansøgere til selskabet," sagde Flemming Lindeløv.

Boks:
Bræstrups blå bog
Før Claus Bræstrup i 1998 kom til Lundbeck som koncerndirektør for forskning og udvikling, var han chef for Preclinical Drug Research hos Schering AG i Berlin fra 1994 til 1998. Han har tidligere været Vice President for Pharmaceutical Research, direktør for CNS-divisionen og direktør for Diabetes Care-divisionen hos Novo Nordisk i perioden 1984 til 1994. Claus Bræstrup er kemiingeniør (1967) og har tillige en kandidatgrad i biokemi (1971). Han blev dr. med. i 1980 og var adjungeret professor i neuroscience på Københavns Universitet i 1988-1993.

Boks:
Fyringsrunde i Lundbeck
Lundbeck fyrer omtrent 200 personer, hovedsageligt i selskabets produktion i Valby. Fyringerne er dels en konsekvens af investeringer i moderne fabriksanlæg i England, dels et resultat af en gennemgang af, hvorvidt virksomheden opererer tilstrækkeligt effektivt efter flere års nærmest eksplosiv vækst fra 2.500 ansatte i 1998 til 5.100 i 2003. Efter nyheden om fyringerne steg Lundbecks aktiekurs en anelse til kurs 122 tirsdag morgen efter at være faldet næsten otte procent siden chefskiftet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere