Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. oktober 2003.
Den ensomme professor Helmuth Nyborg har endnu en gang hældt sur mælk i familien Danmarks søndagskaffe. Fra sit fyrtårn i Århus og med sikker sans for, hvad der chokerer i de små hjem, fik han i søndagens lange nyhedsudsendelser på tv genoplivet de menneskelige avlsprogrammer kendt fra 30'erne og 40'erne. "Vi kan i dag tage evolutionen i vores egne hænder og selektivt avle for træk, som vi finder hensigtsmæssige herunder intelligens," udtalte han, som om det skulle være en nyhed.
Faktisk er det ifølge Nyborg uetisk ikke at gennemføre et avlsprogram. Uintelligente mennesker har flere problemer end intelligente. Og når de samtidig får flere børn, er vi i færd med - mod bedre vidende - at skabe et dårligere samfund for vores (dumme) børn. En national IQ på 90 er nødvendig i et teknologibaseret samfund, har professoren tidligere udtalt.
Jamen har avlsprogrammet ikke eksisteret i mange år? Vi undersøger systematisk fostre for nakkefolder i kamp mod mongolisme. Og vi aborterer i kilovis af uintelligente fostre hver dag. Hvor går grænsen? Det er spørgsmålet, som Helmuth Nyborg får os til at tænke over. Alle sammen.
Det er let at afskrive Helmuth Nyborg som kontroversiel medieklovn, der med jævne mellemrum bliver hevet frem for at provokere. Kvinder er dummere end mænd, hævder han her underbygget af et provokerende citat fra Politiken 1988: "Helmuth Nyborg mener, en radikal ændring af pigernes erhvervsvalg formentlig kun kan ske ved at tilføre dem mandligt kønshormon i fostertilstanden".
Asiater er mere intelligente end europæere, der til gengæld er mere intelligente end afrikanere, er endnu en af intelligensforskningens postulater. Og sammenkædet med Nyborgs seneste udtalelser dannes fantasibilledet af en noget ensporet verden befolket af maskuline kinesere. Skræmmende?
I så fald ikke på grund af Helmuth Nyborg. Han tager hul på en nødvendig diskussion og bør derfor hyldes for sit mod til at sætte gang i noget, de færreste tør tale om. Heller ikke de statsaflønnede i Etisk Råd eller Teknologirådet, der af egen drift burde sætte gang i debatten om, hvad ny teknologi medfører af mulige landevindinger eller katastrofale afgrunde for menneskeheden. Atomenergi er et godt gammelt eksempel. Viden om arveanlæg et andet og genopdaget område, der i kraft af vores forøgede viden presser sig stadig mere på.
Ny teknologi har altid forandret verden med store følger - gode som dårlige - og den vil fortsat gøre det, indtil vi med et uhensigtsmæssigt avlsprogram ved et tilfælde måske får fjernet menneskelig kreativitet. Det er forskernes forpligtelse at delagtiggøre os andre i, hvad deres forskning bibringer af ny viden. Også når den er kontroversiel og påstår, at verden bliver mere lykkelig, hvis vi fjerner de dumme.
