64-bit-revolutionen er her

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. september 2003.


AMD tror på idÈen, og Apple er overbevist om dens rigtighed. Intel er høflig men kølig når det gælder visionen for 64-bit-pc'er.

64-bit til folket
I denne uge lancerer AMD sin 64-bit Athlon 64 FX-51 processor. Målgruppen er i første omgang de mest spilleglade brugere.Apple har haft sit 64-bit G5- system på gaden siden slutningen af juni og satser på de helt tunge grafiske brugere. Den strategi har gjort, at 64-bit-systemet har været Apples bedst sælgende denne sommer.
Men Intel siger:- Der er ikke et marked, før der er applikationer. Og dagens 64-bit-desktop-applikationer er tekniske applikationer som for eksempel cad. Derfor satser vi i øjeblikket på det tekniske marked, siger teknisk talsmand for Intel Danmark, Tommy Rydendahl.

Udvidet kompatibilitet
Både AMD's og Apples systemer er fuldt kompatible med 32-bit-software. Det betyder, at ældre programmer kan afvikles uden problemer, og at man kan blande 64-bit-teknologi ind i bestående programmer.
Adobe har for eksempel designet en udvidelse til Photoshop 7.0, der giver denne applikation mulighed for at bruge 64-bit-adressering til data, når applikationen kører på en Apple PowerMac G5.
Der er tilsvarende tiltag i gang for forskellige spil til AMD's Athlon 64. Her har blandt andet Epic Games med Unreal Tournament 2003 erklæret deres støtte til AMD.

Bland og vind
Blandingen af 32- og 64-bit giver mange af fordelene ved 64-bit-teknologi, uden at applikationerne skal oversættes igen. Men alle fordelene kommer først, når både styresystem, hardware og applikationer er 64-bit.
Her fører Apple på point, idet de selv udvikler deres Unix-baserede MacOS X og er ved at overbevise applikationsudviklerne om at de skal konvertere til dette styresystem. AMD må forlade sig på Linux eller Microsoft, der har en 64-bit-version af Windows XP på trapperne, men kører også en normal Windows XP.Test foretaget af PC World Danmark viser, at flere typer 32-bit-programmer kører hurtigere på et 64-bit AMD-system, end det ville gøre på en 32-bit AMD-processor. Det skyldes, at AMD's 64-bit-system flytter data mellem cpu og ram med en hastighed på hele 5.500 megabyte i sekundet. Det hjælper kraftigt ved spil og multimedia, der netop konstant flytter store datamængder rundt i hukommelsen. Til kontorapplikationer er de 64-bit af mindre betydning.

Fremtidssikring
Rent regnemæssigt viser PC Worlds målinger, at AMD's Athlon 64 FX-51 er nogenlunde lige så hurtig til 32-bits-beregninger som en 32-bit Athlon XP 3200, idet begge processorer har en frekvens på 2,2 gigahertz.
Sammenlignes Athon 64 FX-51 med en Intel Pentium 4 3200 gigahertz afhænger det af opgavernes type, hvilket processor der er hurtigst. Et 32-bit Pentium 4-system kan aldrig opgraderes til 64-bit og dermed få alle fordele ved 64-bit. Men priserne for 32-bit-systemer er til gengæld betydeligt lavere, end prisen på de nuværende 64-bit-systemer.

Itanium med 32-bit
Intel har haft sin 64-bit-Itanium 2-chip på markedet i nogen tid, men Intels Itanium-processor er i sig selv ikke kompatibel med Intels egne Pentium 4-processorer.
I de tidlige versioner var der simpelthen en 32- bit Pentium "boltet" ind i Itanium chippen til at køre 32-bit-programmer, men i de nyeste versioner sker det via specielle mikroprogrammer i chippen. Her svarer 32-bit-ydeevnen af en 1,5 gigahertz Itanium 2 til en 1,5 gigahertz Pentium 4. Det skal ses i forhold til AMD's Athlon 64, der netop afvikler 32-bit-programmer med en hastighed svarende til en Athlon 3200. Det samme princip gælder for Apples G5-processor.

Intel satser på traditionelle arbejdsstationer
Intel betragter 64-bit markedet, der ligger uden for serverrummet, som værende rene traditionelle arbejdsstationer, hvor der afvikles tekniske applikationer som cad, simuleringer eller statistik.
Her er HP en af de fabrikanter, der specielt støtter Intel, idet HP netop er ved at prøve på at flytte deres PA-RISC-baserede arbejdsstationer over til Itanium. Men troen på, at der er et 64-bit desktop-marked er stor hos AMD og Apple. Når talen falder på 64-bit-teknologi, lyder Apples standardbemærkning: "Årsagen til at vælge 64-bit? Det er det tætteste, vi kommer på en fremtidssikring."

Boks:
64-bit-fordele
Den helt store fordel ved 64-bit-processorer er, at de kan adressere langt større mængder af hukommelse direkte, end det er muligt for 32-bit-processorer.32-bit-systemer kan maksimalt adressere en hukommelse på fire GB, mens et rent 64-bit-system kan rumme 17.179.869.184 GB. Endelig er præcisionen ved regning med 64-bit kommatal af betydning ved manipulation af for eksempel digitale medier. Ved spil og andre former for applikationer, hvor store mængder af data flyttes rundt i computerens hukommelse, betyder den fordoblede interne båndbredde også fordele i form af hastighedsforøgelser.

Boks:
De to 64-bit-processorer i en
PowerMac G5 ligger gemt under de madkassestore køleenheder, for 64-bit betyder også ekstra varmeafgivelse. Derfor har AMD lanceret en Athlon 64-bit-version specielt til bærbare pc'er.




IT-JOB

Erhvervsakademi Aarhus

Underviser til it-teknologuddannelsen

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

IT-systemadministrator søges til GEUS
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere