Danmarks Biblioteksskole tester filterløsninger

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.


I biblioteksverdenen er modstanden mod pornofiltre principiel. Den første uvildige test af filterløsninger er i gang på Danmarks Biblioteksskole.

PORNO ELLER EJ
Om to måneder er det slut med usikkerheden om, hvad filtreringsløsninger kan eller ikke kan. I hvert fald hvis det står til Danmarks Biblioteksskole.Her har institutleder Mona Madsen, Institut for Informationsstudier, sat et undersøgelses- og forskningsprojekt i gang, der skal afdække forholdene og produkterne på området, som det ser ud her og nu.- Vi laver en spørgeskemaundersøgelse på alle landets folkebiblioteker om, hvorvidt de bruger filtreringsløsninger, hvad de bruger, og hvordan det fungerer. Sideløbende vil vi teste alle de løsninger, der findes på det danske marked, siger Mona Madsen.Testen omfatter både en teoretisk del og en praktisk afprøvning af de forskellige løsninger. Filterløsningerne vil blive typologiseret og bedømt efter deres funktionalitet.
- Vi ved ikke i dag, hvor mange løsninger der findes, eller hvor udbredte de er, siger Mona Madsen.

Censur-problematikken
Den 18. november afholdes en temadag om filtrering, hvor formiddagen er afsat til formidling af undersøgelses- og forskningsprojektet og eftermiddagen til debat mellem biblioteksfolk og politikere.Undersøgelsen, som vil blive publiceret, så alle interesserede uden for biblioteksverdenen kan nyde godt af overblikket, er ikke sat i gang på grund af justitsminister Lene Espersens udmelding i sidste måned om, at hun vil have installeret pornofiltre på computerne på alle folkebiblioteker.- Vi har sat forskningsprojektet i gang på baggrund af den debat, der længe har været i biblioteksvæsenet om det problematiske i filtrering af internetindhold, siger Mona Madsen.
Debatten i bibiotekskredse går især på censurproblematikken; om man principielt kan sætte grænser for, hvilken type information der skal være adgang til på folkebibliotekerne.I kølvandet på justitsministerens udmelding tog Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg den 22. august afstand fra brugen af internetfiltre og andre censurforanstaltninger. I en udtalelse hedder det: "Grunden til, at Danmarks Biblioteksforening er imod brugen af internetfiltre, er, at de hidtil har været for upræcise, men også filtrene er under udvikling."
Herefter følger en opfordring til Danmarks Biblioteksskole om at lave en uvildig undersøgelse af, i hvor høj grad filtrene er i stand til at frasortere ulovlige informationer - og kun dem.

Boks:
Computerworld vil gerne i
kontakt med brugere, der har måttet afinstallere filtreringsløsninger på grund af dårlig funktionalitet. Send en mail til l.egeskov@computerworld.dk

Boks:
Debat om porno
På Uddannelsesforum, som afholdes i Odense den 1. og 2. oktober, er pornodiskussionen sat på dagsordenen.
Der bliver en paneldiskussion om børnebeskyttelse i netværkssamfundet, om kompetence versus teknologi.
Her kan man høre nærmere om forskellige uddannelsessteders erfaringer med pornofiltre og adskillige projekter om etiske filtre. Sidstnævnte går ud på at styrke elevernes bevidsthed om, hvad de kan møde på nettet, og ruste dem til mødet. Det vil også blive debatteret, om forældrene eller skolen har ansvaret for børnenes færden på nettet. Uddannelsesforum afholdes af Uni-C og er den første nationale konference om it og læring i uddannelsessektoren. Flere oplysninger på www.uddannelsesforum.dk

Billedtekst:
Danmarks Biblioteksskole vil have overblik over pornofilterløsninger på folkebibliotekerne. Modelfoto




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel