E-boks dropper ny digital signatur - indtil videre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.


E-boks-direktør anser endnu ikke regeringens højtprofilerede digitale
signatur, OCES, for et konkurrenceparameter. Derfor er e-boks ikke blandt de KMD-tjenester, der meldes OCES-klar 1. oktober.

DIGITAL SIGNATUR
Da KMD denne uge annoncerede, at otte kommunale borgerservice-tjenester og Netborgerportalen fra KMD kan bruges med OCES-signaturen fra 1. oktober, manglede der noget. Nemlig portalen for elektroniske rudekuverter, e-boks, som er ejet af KMD, Post Danmark og DMdata tilsammen.KMD betragter ikke e-boks som en offentlige tjeneste, men Videnskabsministeriet håber, at portalen snarest kommer med på OCES-vognen.- Vi ville have været glade, hvis e-boks havde været med i KMD-annonceringen. Vi håber, det kommer. Og vi har en forventning om, at TDC og e-boks selv kan forhandle sig frem til en løsning, siger chefkonsulent Glenn Leervad-Bjørn fra Videnskabsministeriet.- Første skridt var at få Netborger.dk og de øvrige selvbetjeningsløsninger, der bruger den fælles pinkode, med på OCES-signaturen. Næste skridt bliver at få resten af tjenesterne med, siger han.

Bruger bankernes certifikat
126.000 personer eller fire procent af alle danskere med internetadgang har oprettet en e-boks, hvor de kan modtage breve fra de tilmeldte myndigheder og virksomheder, typisk kommuner, realkreditinstitutter og banker.Cirka 60 procent af brugerne får adgang til e-boks med deres homebanking-certifikat, nogle ganske få bruger det kvalificerede certifikat til digital signatur - resten bruger den fælles pinkode, som udstedes af KMD, oplyser administrerende direktør for e-boks, Henrik Andersen.Når så mange bruger deres homebankingcertifikat, skyldes det, at der er lavet en single sign on-aftale med alle pengeinstitutterne, så brugerne så at sige kan blive stillet om fra deres homebanking-applikation til e-boks. Bankerne står i øvrigt som afsender af den overvejende del af de cirka fem millioner elektroniske rudekuverter, som e-boks årligt distribuerer til danskerne. Henrik Andersen afviser, at bankerne som storkunde har lagt pres på e-boks for ikke at give adgang med OCES-signaturen.- Det er ikke et emne, vi har diskuteret med kunderne, siger han.Det bankejede PBS blev i vinter vraget til fordel for TDC i projektkonkurrencen om at rulle digital signatur ud til danskerne, og fra bankverdenen har der siden lydt kritik af OCES-standarden, ligesom bankerne i modsætning til de øvrige tabere har afvist at indgå i et samarbejde med TDC om OCES-signaturen.

Ikke konkurrenceparameter
Når e-boks alligevel ikke har nogen aktuelle planer om at give adgang med OCES-signatur, er det fordi Henrik Andersen ikke anser overholdelse af OCES for at være en konkurrenceparameter endnu.- Men det kan det da gå hen og blive. Vi har da haft nogle henvendelser fra brugere, som ønskede at få adgang med deres OCES-certifikat, men efterspørgslen skal vokse mere, før vi tager det op til overvejelse, siger han.- OCES var ikke opfundet, da vi startede e-boks i 2001. Og indtil videre er der jo også kun udstedt 41.000 OCES-certifikater, hvorimod bankerne har udstedt omkring to millioner homebanking-certifikater, som man kan bruge til at få adgang til e-boks, siger Henrik Andersen.Til spørgsmålet om, hvorvidt e-boks ikke føler en samfundsforpligtelse til at bakke op om OCES-standarden, som er regeringens forsøg på at skabe Èn fælles standard for digital signatur, som kan bruges i alle sammenhænge i Danmark, siger Henrik Andersen:- Jo, e-boks skal være for alle, også for Linux-brugere og Mac-brugere. Og for OCES-brugere, hvis de ønsker det. Vi får OCES-adgang, hvis det bliver stort. Eller hvis for eksempel en af vores store afsendere siger, at OCES-signaturen er en del af deres strategi.E-Boks fik et underskud på ca. 18 millioner kroner i seneste regnskabsår og ligger med fem millioner forsendelser betragteligt under under sit mål om at distribuere 171 millioner rudekuverter elektronisk til danskerne i 2003.

Billedtekst:
I denne uge klarmeldte KMD den nye OCES-signatur på
otte digitale selvbetjeningstjenester. Portalen for digitale rudekuverter, e-boks, kan
dog stadig ikke benyttes
med den nye signatur.

Boks:
OCES står for Offentlige Certifikater til Elektronisk Service. Helge Sander har siden han tiltrådte som videnskabsminister gjort udrulningen af OCES-signaturen til en mærkesag, og KMD har i denne uge OCES-klarmeldt Netborger.dk og otte selvbetjeningstjenester, som danskerne fremover kan bruge, hvis deres kommune tilbyder dem.
KMD har været teknisk klar med OCES-løsningerne siden juni, men forhandlingerne med TDC og Videnskabsministeriet om kommunernes betaling har trukket ud. Forhandlingerne er endt med, at kommunerne ikke skal betale ekstra for at lade borgerne bruge OCES-signaturen til selvbetjening. Omdrejningspunktet i forhandlingerne var brug af PID-lister hos TDC til identifikationstjek. Alle OCES-certifikater, udstedt af TDC, har et PID (Personligt ID Nummer), som refererer til indehaverens CPR-nummer, som af sikkerhedshensyn ikke står i certifikatet.For nylig hoppede sygesikringen Danmark også med på signaturvognen og har tilbudt deres 1,8 millioner medlemmer at betjene sig selv på nettet med digital signatur. Andre kundetunge værtsorganisationer er ToldSkat, ATP, Virk.dk og TDC selv.
TDC - som i foråret fik opgaven med at rulle OCES-signaturen ud - og Videnskabsministeriet har en målsætning på 350.000 brugere i løbet af det første år. le




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere