Virksomhederne er sløve i det digitale optræk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juli 2003.


Der er et stort, uudnyttet potentiale i digitale selvbetjeningsløsninger til erhvervslivet. Virksomhederne både kan og vil, men der er for få ægte digitale og tidsbesparende løsninger. Det er ikke nok at sætte strøm til blanketterne for at lokke brugerne til - der skal også være tid at spare.

DIGITAL FORVALTNING
Det ligner lidt af et paradoks, at der ikke er flere danske virksomheder, der benytter sig af de tilbud om digital forvaltning, som allerede eksisterer.Virksomhederne er i det store og hele teknisk parate, og ifølge en ny, større spørgeskemaundersøgelse fejler viljen til digital selvbetjening heller ikke noget i erhvervslivet.
Virksomhederne både kan, vil og efterspørger i høj grad digital forvaltning og de administrative lettelser, som kan være resultatet.Alligevel er der milevid forskel mellem de 85 procent, der bruger netbank, og de sølle 11 procent, der benytter sig af den offentlige service på www.indberetning.dk. Her ligger der ellers langt over 1.000 forskellige elektroniske blanketter klar til udfyldelse, som henvender sig specifikt til erhvervslivet.
Og kun seks procent af de danske virksomheder bruger Letløn, det elektroniske indberetningssystem til alle oplysninger om løn og ansatte, som virksomhederne skal indberette til det offentlige. Her fordeles penge og oplysninger automatisk til de rette myndigheder.

Vil spare tid
- Grunden er tid, lyder det fra undersøgelsens tilrettelægger hos Dansk Industri, cand. scient. pol. Sune K. Jensen.
- Hvis virksomhederne ikke kan spare tid og besvær, bruger de ikke tilbuddene. Så på den måde kan man sige, at de eksisterende selvbetjeningsløsninger ikke er gode nok endnu, siger Sune K. Jensen.For eksempel er kun få af blanketterne på www.indberetning.dk fuldt elektroniske, dvs. at de kan udfyldes og indsendes elektronisk.
- De fleste blanketter skal stadig printes, udfyldes og sendes med posten. Og så er det altså lige så hurtigt for en virksomhed at ringe til myndigheden og bestille blanketten telefonisk. Så slipper man oven i købet for at bruge tid på at lede efter den rigtige blanket på hjemmesiden, siger Sune K. Jensen.Først når www.virk.dk åbner 2. september med 300 fuldt elektroniske offentlige blanketter, begynder digital forvaltnings-tilbuddet at ligne mere af det, virksomhederne efterspørger. For eksempel bliver blanketterne intelligente, så de er forudfyldt med stamdata og historiske data, når man Èn gang er oprettet som bruger.Når der ikke er flere virksomheder, der bruger Letløn, skyldes det ifølge undersøgelsen en kombination af visse børnesygdomme og en manglende målrettet markedsføringsindsats over for virksomhederne.

Flere barrierer
- Virksomhederne siger på den ene side, at den største barriere for digital forvaltning er manglende information. På den anden side svarer de også, at de får for meget information. Det tolker vi sådan, at der er mangel på målrettet information om mulighederne i digital forvaltning. Her kan digitalisering være en hjælp til at få personaliseret informationen, så den målrettes brancher og virksomhedstyper, siger Sune K. Jensen. Regelforenkling i det offentlige er et andet væsentligt element for at få flere virksomheder med på den digitale vogn. Det offentlige må fungere som Èn organisation, mener DI's medlemsvirksomheder. De færreste har forståelse for, at de samme oplysninger stadig skal indberettes flere gange til forskellige myndigheder, viser undersøgelsen.Men der er ingen nævneværdig modstand mod digital forvaltning hos danske virksomheder. - Billedet har forskellige nuancer af positivt, som afhænger af, hvor avanceret en it-bruger den enkelte virksomhed er. Men nogen egentlig modstand mod digital forvaltning er der ikke, siger Sune K. Jensen.

Højt sigtemål
Udfordringen de næste par år bliver at få udviklet flere, gode digital forvaltning-løsninger til virksomhederne og få dem til at bruge dem.Sigtemålet ligger højt - nemlig de 85 procent, som nu bruger netbank. At nå dertil kræver en positiv vekselvirkning, hvor flere og flere virksomheder betjener sig af de stadigt bedre løsninger, som det offentlige udvikler. En forudsætning for at det offentlige kan se en fordel i at udvikle og stille løsningerne til rådighed er imidlertid, at der er brugere nok til, at det kan betale sig. Og det kommer der kun, hvis løsningerne er gode nok, viser altså 628 udfyldte og meget omfattende spørgeskemaer.- Med undersøgelsen vil vi gerne skabe opmærksomhed hos især politikere og de myndigheder, som skal udvikle selvbetjeningsløsningerne. For nu kan vi fortælle dem ret præcist, hvad, virksomhederne ønsker sig, siger Sune. K. Jensen, som i øvrigt også er ved at udarbejde en informationspjece til medlemsvirksomhederne, der blandt andet omfatter et katalog over de allerede eksisterende muligheder for at bruge digital forvaltning.- De bedste løsninger er nok stadig ToldSkats virksomhedsløsninger til moms og A-skat. De bruges af halvdelen af alle virksomheder og er dermed de eneste, der i funktionalitet og popularitet når op i nærheden af netbankerne, siger Sune K. Jensen fra Dansk Industri.

Billedtekst:
Virksomhederne er ikke imponerede over, at de kan hente over 1.000 offentlige blanketter på nettet, når de fleste stadig skal printes, udfyldes, have frimærke på og sendes med Post Danmark til myndighederne. Kun 11 procent bruger derfor www.indberetning.dk.
Foto Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere