Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. juni 2003.
Danske forskere har endegyldigt tilbagevist, at den frygtede musearm giver langvarige skader. Dermed kan et af 90'ernes helt store emner i arbejdsmiljødebatten stedes til hvile. Eller kan det?
MUSEARM
Arbejde med tastatur og mus giver ikke arbejdsskader. Så enkelt forholder det sig ifølge dagbladet Børsen, som fortæller om et dansk forskerholds store undersøgelse, hvis resultater blev offentliggjort i et amerikansk lægetidsskrift i denne uge. Forskerne bag den såkaldte NUDATA-undersøgelse har gennem et år studeret 5.000 danskere med tastaturarbejde. Især har de kredset om det fænomen, at en nerve kommer i klemme i håndleddet, og lammer fingrene. Smertefuldt, javist, men det fører ikke til langvarige arbejdsskader, konkluderer undersøgelsen, og som sådan bliver skaden heller ikke anerkendt som erstatningsberettiget i det danske retssystem.
Forbigående smerte
Nu sidder der sikkert en lang række Computerworldlæsere og it-brugere derude og gnider albuer eller masserer ømme skuldre, mens de tænker: Det var som syv sytten, hvad er det så jeg kan mærke? De kan glæde sig over at smerterne er forbigående og holder op, når de stopper med at arbejde. Gode nyheder, hvis man vælger at se sådan på det.
Museskadens død maner til et historisk tilbageblik på dens liv og levned - ikke mindst i spalterne i denne i avis. I 1994 skrev vi for eksempel således om skadedyret:
"Forskningen viser, at de bittesmå museklik blandt andet kan resultere i, at muskelvæv dør. De udsatte mennesker er især dem, der skal arbejde under tidspres og/eller akkuratessepres. Derfor er museskadede redaktionssekretærer et hyppigt syn på landets aviser, og derfor går det hårdt ud over tekniske tegnere, der arbejder med cad."
Samme år, i en anden artikel, videregav vi disse formaninger fra en fysioterapeut:
"Museskader ytrer sig blandt andet gennem seneskedehindebetændelser og irritation. Muskler kan blive klemt i skulderleddet, og iltforsyningen til musklen formindsket, så vævet i værste fald ødelægges for altid. Symptomet på en anden skade, der kan blive varig, er en prikkende fornemmelse i fingrene. Den skyldes en forsnævning af den kanal i håndleddet, som blodet og nerverne til hånden ligger i."
Det var noget sludder, og det beklager vi.
Til kamp
I 1997 gjorde socialdemokraternes Sonja Mikkelsen, dengang it-ordfører, og senere kendt for sin politiske dødskørsel som trafikminister, sig overvejelser om 'it-mus'.
"De skal bekæmpes som andre skadevoldere", skrev hun i Computerworld:
"it-mus giver skader i hånd, håndled og albuer hos personer, der bruger it-systemer baseret på musen. Samtidig er musen en hæmsko og et irritationsmoment for alle, der behersker tifinger-systemet, fordi man skal flytte hånden væk fra den optimale håndstilling, hver gang en mindre operation skal gennemføres, med mindre man har hele registret af alternative kombinationer af taster i hovedet for at få den samme løsning frem, som musevalg af ikoner giver."
Sonja Mikkelsen foreslog, at staten kræver, at fremtidens it-systemer skal kunne betjenes uden brug af mus, og sætter trumf på:
"Hvad med en folkebevægelse - gerne international - til it-musens bekæmpelse?"
Den kom så ikke, folkebevægelsen mod it-musen, hverken nationalt eller verdensomspændende. Til gengæld er den ikke farlig mere.
Citater:
Microsoft og Compaq begynder at placere advarselsmærkater på deres tastaturer. Mærkaterne informerer om risiko for skader som følge af brug af mus og tastatur.
Computerworld, august 1994
"Hvad med en folkebevægelse - gerne international - til it-musens bekæmpelse?"
It-ordfører Sonja Mikkelsen (S), 1997
Undersøgelse fra Teknisk Landsforbund dementerer den gængse opfattelse, at tekniker-arbejde ikke er sundhedsskadeligt. Teknikere har mange museskader.
Computerworld, februar 1995
Arbejdsminister Jytte Andersen vil have museskader anerkendt som arbejdsskader.
Computerworld, april 1997
