Lunken politisk holdning til open source

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.


it-politik: Regeringen vil ikke i år komme med en politisk anbefaling af open source i den offentlige forvaltning. Parolen hedder stadig bedst og billigst og åbne standarder. Men der skal nu udarbejdes en open source-rammeaftale og et antal pilotstudier med offentlig open source.

Netop i disse dage forventes videnskabminister Helge Sander at komme med et politisk udspil om den offentlige sektors it-politik.
I udspillet indgår blandt andet et forslag til en offentlig softwarepolitik og en offentlig it-arkitektur. Sidstnævnte er et resultat af vinterens hvidbogsarkitekturarbejde i Videnskabsministeriet.
For at sætte kraft bag it-politikken lægges der blandt andet op til øget centralisering og ensartethed, når der fremover skal anskaffes it i staten. Men der kommer altså ikke en politik eller et påbud om at anvende open source i den offentlige forvaltning.
- Vi mener, det er for snævert alene at se på open source, for det handler også om at skabe sammenhængende løsninger og om at skabe konkurrence på markedet. Derfor er det mere relevant at tale om en arkitekturpolitik, der retter sig mod væsentlige forhold som åbenhed og sikkerhed og en softwarepolitik, der styrker konkurrencen, siger vicedirektør Mikkel Hemmingsen, IT- og Telestyrelsen.
- På den anden side vil softwarepolitikken betone, at open source i mange tilfælde kan være lige så godt som for eksempel MS Office. Der lægges i det hele taget op til, at der ikke er nogen grund til at give penge for software med lukket kildekode, hvis et tilsvarende open source-produkt er lige så godt, siger Mikkel Hemmingsen.
I arkitekturpolitikken leder kravene om åbenhed, standarder, skalerbarhed, interoperabilitet og sikkerhed frem mod de mål, som mange fra open source-miljøet efterlyser, selv om der altså ikke kommer en direkte anbefaling.
I et udkast til it-politikken skriver Videnskabsministeriet, at staten kan spare op til 377 millioner kroner om året, hvis alle ministerier og styrelser anvender den samme standard-hardware og standard-software og tynde klienter.
Det regnestykke inddrager ikke open source og er ikke baseret på den meget omdiskuterede rapport fra Teknologirådet, som viste et besparelsespotentiale i milliardklassen ved konsekvent indførelse af open source i den offentlige sektor.

Rammekontrakt hos SKI
Ifølge vicedirektør i IT- og Telestyrelsen, Mikkel Hemmingsen, var rapportens formål at bringe diskussionen videre.
- For at komme tættere på de konkrete muligheder, skal der nu blandt andet laves et udbud, så vi får rammekontrakter om open source software hos Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI). Der skal også sættes gang i nogle pilotstudier i den offentlige sektor i samarbejde med it-branchen, siger Mikkel Hemmingsen.
IT-Brancheforeningens skrev i et brev til Udvalget for Videnskab og Teknologi i december, at det bør være forretningsmæssige principper, der styrer indkøb af it i den offentlige sektor. Brevet blev sendt i anledning af det lovforslag om en offentlig open source-strategi, som SF fremsatte i november.
I sit svar på brevet gav Helge Sander udtryk for, at han var enig i den holdning, men at der fra det offentlige vil være et ufravigeligt krav om åbenhed, såfremt væsentlig forhold ikke taler imod.
Computerworld erfarer i den forbindelse, at der lige nu foregår drøftelser mellem Videnskabsministeriet og Microsoft, om, hvordan Microsoft eventuelt kan bidrage til at nå målet om åbne standarder i den offentlige sektor.

Billedtekst:
- Vi mener, det er for snævert alene at se på open source, for det handler også om at skabe sammenhængende løsninger og om at skabe konkurrence på markedet, siger vicedirektør Mikkel Hemmingsen, Videnskabsministeriet.
Foto: Torben Klint.

Boks:
Statens it-politik
Ved deadline for dette særtillæg var embedsmandsrapporten om it-politikken og den endelige udgave af it-arkitekturhvidbogen endnu ikke offentlig tilgængelig, ligesom datoen for regeringens udmelding om en fælles offentlige it-politik ikke var kendt.
Imidlertid fremgik det af høringsudgaven tidligere på året, at it-politikken skal forankres i Statens IT-Råd. Rådet skal være mere offensivt og dagsordensættende samt udføre målrettet sagsbehandling og forelægge sager for regeringen med anbefaling om, at der træffes bindende beslutninger, som gælder alle ministerier.
Statens IT-Forum, som består af statslige it-chefer, skal i den forbindelse have styrket sin rådgivende rolle, især på tekniksiden og på implementeringen af statens it-politik. le




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere