Roche lun på Århus-oligoer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 4. juni 2003.


FORRETNING: Århusianske DNA Technology leverer nogle af de længste oligoer i branchen. Det har fået schweiziske Roche til at henvende sig.

Roche, et af Europas største medicinalfirmaer, har kontaktet århusianske DNA Technology for at høre til selskabets lange oligonucleotider, der i folkemunde går under det kortere navn oligoer. Endnu tøver det danske selskab med oplysninger om kontakten, da ordren ikke er landet. Men produktchef Stig Ravn beskriver potentialet:
"Det vil være endnu en blåstempling af vores virksomhed, og hvis jeg stod over for en investor, ville jeg ikke underdrive og derfor sige, at en aftale med Roche kan betyde mange millioner årligt. Men jeg er fra Jylland, så det gør jeg ikke," siger Stig Ravn.
Det, Roche kigger på, er oligoer på op til 200 baser, og det kan DNA
Technology som en af de få levere. Problemet er, at så lange oligoer let går i stykker, og derfor er det normale ifølge Stig Ravn en længde på 80 baser.
"De lange baser bliver typisk brugt til kloningseksperimenter. Hvis man vil lave et kunstigt gen, der er 2.000 baser langt, ville man i gamle dage tage forskellige bidder fra restriktionsenzymer og sætte dem sammen. Det kunne typisk tage to måneder. Vi kan levere bidderne på en uge," siger han.

Endnu en blåstempling
Når Stig Ravn siger, at en aftale med Roche betyder endnu en blåstempling, henviser han til, at selskabet allerede er blåstemplet af den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA, der er en af DNA Technologys store kunder. Rigshospitalet og Novo Nordisk hører også til blandt de største kunder.
Aftalen med FDA stammer tilbage fra 1997. Og siden FDA i 1999 i videnskabelige artikler begyndte at nævne det danske selskab som underleverandør af oligoer, har der været mange henvendelser fra Indien, Japan, USA og naturligvis Europa.
"For fem år siden udgjorde den danske omsætning 80 procent. I dag ligger omtrent halvdelen af salget i udlandet," siger Stig Ravn.
DNA Technologies er et 11 år gammelt firma, der nærmest sprang ud af syntesemaskinen på Aarhus Univirsitet, dengang administrerende direktør Sten Lovmand var ansvarlig for den. Henvendelser fra Novo og Carlsberg blev hyppigere og hyppigere, idet oligoerne var billige og gode. Universitetet, der ikke tænkte kommercielt, følte det som en belastning, mens Sten Lovmand til gengæld så sit snit til at etablere egen virksomhed.

Forskning skåret ned
Selskabet offentliggør ikke dets omsætning, der dog ifølge Stig Ravn ligger i størrelsesordenen 20 millioner kroner om året. Til trods for det har selskabet de seneste fire år haft underskud p.g.a. omkostninger til nye forskningsprojekter. DNA Technology har de seneste år udviklet pakkeløsninger til diagnosticering af leukæmi og meningitis. Men de har ikke solgt tilfredsstillende, hvorfor forskningen er skåret ned igen.
"Når man har kørt med underskud i fire år, så er det investorerne, der bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Vores kits sælger nok ikke helt som forventet, mens de lange oligoer som altid sælger godt. Til gengæld falder prisen på oligoer hele tiden. Da jeg studerede, kostede DNA 40 kroner basen. I dag er prisen tre kroner," siger Stig Ravn.
Investorerne bag DNA Technology, der bor i Forskerparken i Århus, tæller, ud over direktør Sten Lovmand, Dansk Erhvervsinvestering, Marselis Holding, Garda Holding og ELCON Gruppen.

Billedtekst:
En aftale med Roche kan ende med at betyde mange millioner kroner årligt for den lille danske
virksomhed DNA Technology, fortæller produktchef Stig Ravn.
Foto: Claus Haagensen/Chili




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere