Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. maj 2003.
Effektiviseringspotentialet på
sygedagpengeområdet er stort for både virksomheder, stat og kommuner.
rationalisering
I øjeblikket arbejder man i Arbejdsdirektoratet og BIT (Beskæftigelsesministeriets IT) med et projekt, der skal digitalisere og automatisere administrationen af sygedagpengeudbetaling i Danmark.
Der udbetales cirka 16 milliarder kroner årligt i sygedagpenge. Sygedagpenge til langtidssyge refunderes til virksomhederne. Udgifterne deles af staten og kommunerne, som imidlertid bruger meget tid på blanketter og administration. Sygedagpengeprojektet kommer i udbud til sommer, og det forventes at gå i drift næste år. Herefter vil virksomhederne kunne indberette sygedagpengekrav elektronisk på virk.dk. Oplysningerne valideres automatisk i CVR- og CPR-registrene, og der vil kunne hentes lønoplysninger fra ToldSkats Letlønsløsning, hvorefter refusionen kan ske automatisk.
Syge bliver hurtigere raske
Men allerede nu kan der rationaliseres ude i kommunerne.
- I Høje Taastrup arbejder man i et udviklingsprojekt blandt andet med en it-baseret sygedagpengeprofil, der giver mulighed for en hurtigere sagsbehandling. Man opnår både at gøre den syge hurtigere rask, og at stat og kommunen sparer tid og penge, siger udviklingschef i KMD, Per Aalbæk Nielsen.
- Hvad enten man udnytter de eksisterende systemer til sygedagpenge bedre eller anskaffer en selvbetjeningsløsning til indberetning, er der et stort besparelsespotentiale på sygedagpengeområdet. Hvor stort potentialet konkret er, afhænger selvfølgelig af, hvor effektiv den enkelte kommune i forvejen er på området, siger Per Aalbæk Nielsen.
Og det er der stor forskel på.
Et konsulentprojekt om benchmarking af sygedagpengeområdet i de fem største KL-medlemskommuner viste, at den kommune i undersøgelsen, som havde færrest medarbejdere, samtidig var den, hvor man havde forkortet sagslængden mest.
En million sager
Forskellen i forhold til de andre byer var primært, at kommunen havde sat stort fokus på administrativ praksis og orden i sagerne i forhold til lovgivningen. Der er en million sygedagpengesager årligt. Heraf bliver 120.000 sager til længerevarende sygdomsforløb, det vil sige over fire uger. Opfølgningssagerne er typisk langvarige og meget komplekse med deltagelse af mange aktører, for eksempel praktiserende læger, speciallæger, jobkonsulenter og en bred vifte af kommunale sagsbehandlere. På grund af den høje kompleksitet er det vigtigt, at kommunen har en god administrativ praksis i form af systematik og klare rutiner for, hvad deres gøres hvornår og af hvem.
Boks:
Læs også side 26-27
Vi har talt med til artiklerne
side 24-25 og 26-27:
¥ Flemming Christiansen,
fuldmægtig i Den Digitale Taskforce.
¥ Per Aalbæk Nielsen, udviklingschef
og leder af KMD's konsulentafdeling.
¥ Carsten Jørgensen, manager i
Deloitte & Touche Business
Consulting og leder af deres digital forvaltning aktiviteter.
¥ Michael Wright, it-direktør, BIT.
¥ Michael Hald, konsulent i Kontoret for Administration og IT i Kommunernes Landsforening og tilknyttet EDOL-projektet.
¥ Dorte-Pia Ravnsbæk, projektleder for digital forvaltning i CFI (Center For Informatik), som er Miljøministeriets koncern it-funktion.
¥ Peter Lorentz Nielsen, partner,
Devoteam Fischer & Lorenz.
¥ Henrik Nielsen, udviklingskonsulent
og ESDH-projektleder i
Ringsted Kommune.
¥ Anders Find, Management
Consultant, Netstrategen.
¥ Olav Green-Pedersen, specialkonsulent og projektleder for ESDH på koncernniveau i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
