Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. maj 2003.
Danmark indtager en flov bundplacering i både Norden og Europa, når det gælder offentlige investeringer i forskning og udvikling. Stik imod de politiske hensigtserklæringer bevæger Danmark sig stadig længere væk fra det erklærede fælleseuropæiske mål for indsatsen. Ikke mindst it-sektoren er ramt.
Fald
De offentlige forskningsmidler er faldet fra 0,71 procent af bruttonationalproduktet i 2001 til anslået 0,66 procent i år, fremgår det af en opgørelse fra Analyseinstitut for Forskning, som hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Afdelingsleder ved instituttet, Peter S. Mortensen, konkluderer, at mens de øvrige nordiske lande har haft stigninger, får Danmark stadig længere vej til målsætningerne i EU's såkaldte Barcelona-erklæring, som regeringen tiltrådte sidste år. Den tilsiger, at tre procent af BNP skal gå til forskning og udvikling, heraf en procent fra det offentlige.
I faktiske tal får dansk forskning i 2003 omtrent samme beløb fra de offentlige kasser som sidste år, nemlig 10,8 milliarder kroner.
Status quo
Politiske beklagelser lyder fra begge sider af folketingssalen.
- Det er noget møg, siger Socialdemokraternes forskningsordfører, Lene Jensen.
Hun erkender, at da Socialdemokraterne indgik forlig om finansloven og universiteterne sidste år, var ideen at undgå et fald og holde status quo.
- Det var, hvad der var penge til. Men det er bekymrende, at vi ikke kan finde ud af det med forskning og udvikling, som ofte bliver nedprioriteret på grund af manglende synlighed, og fordi resultaterne først viser sig langt ude i fremtiden, siger Lene Jensen.
Fra regeringspartiet Venstre siger forskningsordfører Hanne Severinsen til Computerworlds søsterpublikation Biotech Denmark, at hun må indrømme, at det ser grimt ud.
- Det er irriterende op ad bakke, lyder det fra Hanne Severinsen, der også er formand for Folketingets udvalg for videnskab og udvikling.
Så sent som i januar, da forskningsminister Helge Sander fremlagde regeringens videnstrategi, blev betydningen af at nå Barcelona-målene understreget. Med regeringens strategi har vi taget et skridt i den rigtige retning, sagde Helge Sander dengang.
Det har ikke været muligt at få Helge Sander til at kommentere tallene fra Analyseinstitut for Forskning. Men i en tidligere artikel i Politiken har han peget på, at der endnu er seks finansår inden 2010, og det er både hans og regeringens dagsorden at nå det.
Hertil lyder advarende røster fra Dansk Industri om, at midlerne ikke kan udnyttes ordentligt, hvis de kommer væltende i sidste øjeblik til uforberedte forskningsmiljøer. Og derudover anses en kraftig bevillingsslutspurt for usandsynlig.
Han håber, regeringen trods alt vil vise forståelse for, at det er nødvendigt at investere i fremtiden og understreger, at det er et stort problem, at Danmark har så stort et efterslæb specielt inden for offentlige investeringer. Også fordi der skal stærke forskningsmiljøer til, hvis Danmark skal klare sig i konkurrencen om at få de multinationale giganter til at lægge forskning i Danmark.
Privat forskning øget
Ikke mindst i it-sektoren, som gennem flere år har øget investeringerne i forskning og udvikling, vækker situationen bekymring. De offentlige driftsudgifter til den it-relaterede forskning steg i sidste halvdel af 1990'erne, men var i 2001 tilbage under 1995-niveau med 448 millioner kroner ud af totalen på 9,2 milliarder kroner. Fra 1997 til 2001 øgede it-erhvervene deres forskning fra 3,5 milliarder kroner til 5,7 milliarder kroner, fremgår det af tal fra Analyseinstitut for Forskning.
- Vi lever op til det, vi skal. Det offentlige gør ikke, og det er vi kede af, siger direktøren for IT-Brancheforeningen, Jakob Lyngsø.
Afhængigheden af den offentlige forskning mærkes ikke mindst på it-området, som i modsætning til for eksempel den farmaceutiske industri mangler store virksomheder til at gå foran for eksempel i samarbejder med universiteterne.
Derudover har de seneste års lavkonjunkturer ramt hårdt, og det ventes at give sig udslag i et fald i forsknings- og udviklingsaktiviteterne efter 2001. Et konkret eksempel er Ericsson, som har neddroslet udviklingsaktiviteterne i Danmark meget kraftigt. Generelt kalkulerer virksomhederne typisk med forskningsudgifter som en procent af omsætningen, så når den falder, reduceres forskningsbudgetterne tilsvarende.
- Lavkonjunkturerne og den bristede dotcom-boble har bidraget til, at it-området lavprioriteres i offentlig forskningssammenhæng nu, hvor områder som medico og bioteknologi i højere grad er i fokus, mener Jakob Lyngsø.
Han kritiserer derudover, at dette års midler til it-forskning - i regi af Center for IT-forskning - ikke er uddelt endnu og projekter end ikke defineret som følge af overgangen mellem en ny og gammel forskningsstruktur.
Beskæftigelsen
For IT-Brancheforeningen er uddannelsen af kandidater en væsentlig grund til at prioritere forskningen.
- Vi har brug for at rekruttere dem, så industriens produkter får et højt forskningsmæssigt niveau. Men der er mangel på dem. Vores medlemmer siger entydigt, at der i dag er udviklingsopgaver, der ikke bliver lavet på grund af mangel på højtuddannet arbejdskraft, siger Jakob Lyngsø.
Rent beskæftigelsesmæssigt er højtuddannede medarbejdere også af stor betydning. En højtuddannet kan holde mellem 6 og 15 mellemuddannede i beskæftigelse i it-branchen, som har svært ved at opsuge netop de mange mellemuddannede. Det svarer til en pilot, hvis tilstedeværelse på et fly er en forudsætning for, at det øvrige personale fra stewardesser til bagageslæbere og taxachauffører uden for lufthavnen er i arbejde.
Billedtekst:
- At leve op til Barcelona-erklæringen vil kræve en milliard kroner mere i 2004 og hvert af de efterfølgende år. Senest har vi oplevet, at regeringen så det som en heltedåd blot at undgå et fald. På langt sigt er uændret ingen sejr, siger branchedirektør i ITEK (it, tele, elektronik og kommunikation) under DI, Tom Togsverd.
Billedtekst:
- Lavkonjunkturerne og den bristede dotcom-boble har bidraget til, at it-området lavprioriteres i offentlig forskningssammenhæng nu, hvor områder som medico og bioteknologi i højere grad er i fokus, mener Jakob Lyngsø, direktør for IT-Brancheforeningen.
Offentlige forskningsmidler
Boks:
2000 2001 2002 2003
EU's 15 medlemmer 0,73 0,77 - -
Danmark 0,68 0,71 0,68 0,66
Finland 0,98 1,00 1,00 -
Frankrig 0,93 0,99 - -
Holland 0,74 0,74 - -
Storbritannien 0,66 0,69 - -
Sverige 0,76 0,88 0,91 0,99
Tyskland 0,80 0,82 - -
Norge 0,68 0,68 0,76 0,79
USA 0,81 0,80 - -
Japan 0,64 0,64 - -
Tallene er i procent af BNP
Danmark investerer langt mindre i fremtidens erhvervsliv og fremtidens arbejdspladser end de lande, vi normalt sammenligner os med i både Norden og EU. Og budgettallene fra den nyeste finanslov har ikke knækket den negative kurve.
