Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. maj 2003.
Intel-topchefen Craig Barrett var på endags turbobesøg i København. Årsag: Udnævnelse til teknisk æresdoktor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Intel-topchef i København
Topchef Craig Barrett, leder af verdens største chip-producent Intel, levede under sit københavnerophold i fredags op til sit image som it-branchens svar på Clint Eastwood:
Programlagt døgnet rundt og alligevel hvilende i sig selv som "verdens mest sikre og eftertænksomme mand".
Han ankom fra Chile til Danmark med ordinært rutefly med ankomst om natten til Marriott Hotel i København.
Op igen klokken seks til formiddagens program:
Første møde klokken syv, møde med Intels medarbejdere, pressemøde, frokostmøde med danske it-direktører, kundemøder - og klokken 15 forelæsning på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Videre klokken 17 til festmiddag med det danske forskningsmiljø og udnævnelse til teknisk æresdoktor.
Craig Barrett har været ansat i Intel siden 1974 og topchef siden 1998.
Foruden det daglige arbejde i Intel-hovedkvarteret, Santa Clara rejser han verden tynd og besøger omkring 30 lande om året.
- Simpelthen nødvendigt, som han siger, da det meste af Intels omsætning ligger uden for USA, og der skal holdes øje med nye markeder som Latinamerika, Kina, Indien, Rusland og Østeuropa.
Intel ud af kassen
Barret er chef for et af verdens bedste varemærker, "Intel inside":
Signalet om, at der ligger en datamotor, en Intel-mikroprocessor skjult inden i kassen på stort set enhver pc og server.
Men han har taget skridtet videre med enorme milliard-
investeringer i forskning og udvikling i optisk og trådløs teknologi med blandt andet købet af danske Giga.
Han vender sit firma "Intel outside" - ud af kassen - til også at sætte sig på kommunikationen mellem mennesker og computerne.
På trods af den globale it- og telebranches flerårige nedtur holder han fast i sin strategi om, at Intel skal være verdens førende leverandør af "computere i alt" (pervasive computing) og trådløs teknologi med og uden tråd til den igangværende sammensmeltning af it og tele - "computing and communication".
En modig satsning, da hans gældsramte kunder i kommunikationsbranchen (tele- og infrastrukturselskaber) har lukket for nye indkøb.
Ligesom over 80 procent af verdens allerede nedgravede lysledere er mørklagte - udbuddet er i dag langt større end erhvervslivets brug for nye kommunikationsmotorveje.
Derfor er der indtil videre ingen tegn på, at lyset vil tændes i disse fibernet med nyindkøbt optisk grej fra Intel (blandt andet Giga) til nye "backbone-net".
- Teleselskabernes store net-investeringer kommer tidligst i gang i 2004. Netop nu vokser kommercielle investeringer som trådløse hotspots i hoteller, lufthavne, McDonald's og i samtlige Boeing-fly, siger Craig Barrett.
Rent gætteri
Om verdensøkonomien vil Intel-chefen med sikkerhed kun sige, at den vil ændre sig.
Han er også sikker på, at den stabile computerbranche retter sig før den gældstyngede kommunikationsbranche - måske i slutningen af i år.
I øvrigt kalder han andres forudsigelser om et kommende kvartal for rent gætteri. Hos Intel kan man kun se et par måneder frem.
Barrett har lettere ved at give et bud på hvordan "computing og communication" vil se om 20 år.
- Jeg tror på, at de tre skærme også er her om 20 år. TV, pc og mobiltelefon vil blive digitale. De vil være komplementære og totalt interaktive og indhold vil blive produceret en gang for alle, så det tilpasser sig den enkelte skærm.
It- og telebranchens nedtur er fald og stagnation i Intels omsætning, men det holder ham ikke vågen om natten.
Craig Barret føler sig som en sikker vinder, den dag det vender. Så vil hele verden købe "Intel in- & outside".
Vi har kun terror i hovedet
Craig Barretts store bekymring er, at Vesten tilsyneladende ikke rigtig forstår, hvorfor det er vigtigt at forske og investere i ny teknologi.
Vestlige regeringer og virksomheder sover eller negligerer, at der er lighedstegn mellem overlevelse og konkurrencedygtighed.
- Vi har i dag Rusland, Indien og Kina med 2,5 milliarder mennesker på markedet. De har en stærk uddannelse. En dansk eller en amerikansk ingeniør får fire til fem gange så meget i løn og skal være tilsvarende mere produktiv. Det bliver svært, hvis vi ikke investerer i forskning, uddannelse og informationsteknologi, siger Craig Barret.
- Kina er verdens næststørste marked for computere og det største i telekommunikation. De investerer også i infrastrukturen. Den udfordring har USA og vestlige regeringer ikke forstået. De fokuserer mere på terror og udenrigspolitik, siger Craig Barrett.
Han fortæller, at den slags globale udfordringer er lette at løse på virksomhedsnivau.
Barrett har således suppleret sine ingeniører fra USA og Danmark med ingeniører fra Kina, Indien og Rusland. På den måde følger han markedet.
Men det kan en stat ikke gøre. Når et land mister et job til udlandet, så er det tabt og kan ikke vindes tilbage.
- Men tro endelig ikke, at regeringer skal løse problemerne ved at lave industripolitik og lade staten diktere standarder og vælge teknologi. Det går altid galt, det skal man overlade til forbrugerne og markedet. Regeringer skal kun sørge for uddannelse og basal forskning. Herfra er det op til virksomhederne at tage konkurrencen op. Det er vi bedst til, siger Intel-topchefen Craig Barrett, som går på pension om to år.
Billedtekst:
Æresdoktoren
Intels administrerende direktør, Craig Barrett, 63 år, blev fredag den 2. maj udnævnt til ny æresdoktor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Begrundelsen for udnævnelsen er Craig Barretts bidrag til metalliske mikrostrukturer og hans indsats inden for den generelle udvikling af it-området.
Intels topchef - der oprindeligt er Ph.D i materialevidenskab fra Stanford University - har en gang haft sin daglige gang på DTU i Lyngby. Det var i 1971 og 1972, hvor han arbejdede med materialevidenskab.
