Eksternt drev i vild indpakning

Lyder det tiltalende at få pakket dine data ind i en stilfuld kombination af læder og aluminium? Hvis svaret er ja, skulle du måske kigge nærmere på et nyt sæt eksterne drevbokse fra Akasa. Se her om læder klæder harddisken.

Forbrugerelektronik får i stigende grad en kunstnerisk overhaling, og eksemplerne er mange: Lige fra bærbare pc'er delvist udført i bambus til læderbetrukne fladskærme og farvefyldte bærbare.

Nu har taiwanske Akasa, der mest er kendt for sine strømforsyninger, kabinetter og processorkølere, så valgt at lancere en serie læderbetrukne harddisk-bokse, der i øvrigt er udført i aluminium.

Serien går under navnet Elite og består af modeller på både 2,5 og 3,5 tommer, så ethvert behov bliver imødekommet, uanset om mobilitet og lavt strømforbrug eller maksimal kapacitet og høj ydelse er i centrum hos brugeren.

Modellen på 2,5 tommer, AK-IC009, skal monteres med samme type harddisk, som der benyttes i bærbare pc'er. Det betyder, at du kan få en kapacitet på op til 500 gigabyte med på farten.

Boksen måler 136 x 80 x 16 millimeter og er udstyret med både USB- og eSATA-tilslutninger. Strøm fra to USB-tilslutninger er tilstrækkeligt til at sætte spræl i den modesmarte harddisk, men hvis du vælger det hurtigere eSATA-interface, skal harddisken have ekstern strømtilførsel.

230 kroner

Akasas harddisk-boks på 3,5 tommer, AK-IC010-BK, måler til gengæld 187 x 123 x 33 millimeter og har det samme grålige læderlook såvel som USB- og eSATA-tilslutninger.

Den størst tilgængelige kapacitet for en 3,5 tommer harddisk er én terabyte, svarende til 1.000 gigabyte. Det er nødvendigt at tilslutte ekstern strøm, uanset hvilke af de to interfaces, brugeren benytter.

eSATA er den eksterne udgave af det traditionelle SATA-interface, der benyttes internt i pc'er til både harddiske og optiske drev.

Hvor USB 2.0 må nøjes med en teoretisk overførselshastighed på op til 60 megabyte per sekund, er eSATA næsten fem gange hurtigere med op til 300 megabyte per sekund.

Den nye serie af harddisk-bokse forhandles endnu ikke herhjemme, men forvent priser inklusive moms i nærheden af 31 euro, godt 230 kroner, for den mindste boks; den største på 3,5 tommer skal du forvente at betale cirka 360 kroner for.

Læs mere om de nye eksterne harddisk-bokse hos producenten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere