Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 8. maj 2003.
TENDENS & ANALYSE: Danmark ligger nummer sjok i både Norden og Europa - og milevidt fra regeringens egne løfter, når det gælder offentlige investeringer i forskning og udvikling. Industrien er foruroliget.
Regeringen lover, at der er lys forude.
Danmark kommer længere og længere væk fra EU's fælles målsætning om at anvende tre procent af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling - senest i år 2010. Heraf skal to procent komme fra det private erhvervsliv og den sidste procent fra de offentlige kasser.
Det er indholdet af den såkaldte Barcelona-erklæring, som Danmark tiltrådte i 2002. En målsætning, som regeringen fastholder at have for øje, og som videnskabsminister Helge Sander understregede igen og igen i sin årlige videnredegørelse for Folketinget i januar. Alligevel viser nye tal fra regeringens egne kilder, Analyseinstituttet for Forskning, at der er afsat færre penge til forskning og udvikling i de offentlige budgetter i år sammenlignet med sidste år.
"Der er lang vej til Barcelona-aftalens mål, og der er blevet længere endnu," konkluderer afdelingsleder Peter S. Mortensen fra analyseinstituttet.
Det ser grimt ud
Han står bag den rapport, der viser, at investeringerne i forskning og udvikling i de offentlige budgetter er faldet fra 0,68 procent sidste år til 0,66 procent i år. Så den samlede budgetpost på 10,84 milliarder kroner i 2003 skal forøges med godt 50 procent inden for de næste seks år, hvis målet skal nåes, konkluderer rapporten.
"Jeg må indrømme, at det ser grimt ud. Det er irriterende op ad bakke. Men der skal ikke herske tvivl om, at både regeringen og jeg synes, at det her er vigtigt, og vi vil nå den ene procent i 2010," siger formand for udvalget for videnskab og udvikling og forskningsordfører for Venstre, Hanne Severinsen.
Hun peger på, at regeringen har arbejdet hårdt for at rette op på den nedadgående kurve, der siden 1995 har tegnet billedet af de offentlige investeringer i forskning og udvikling.
"Der har været mange hensigtserklæringer fra regeringens side, så de penge skal nok komme. Men vi kan ikke bare lægge nye afgifter på for at skaffe pengene," forklarer Hanne Severinsen.
Regeringen svigter
Erhvervslivet har igennem flere år øget investeringerne, så de nyeste tal fra 2001 viser, at det offentlige og private for to år siden anvendte 2,43 procent af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling. Dengang var den offentlige andel på 0,71 procent. Men selvom det lykkedes videnskabsminister Helge Sander at få en midlertidig forskningsbevilling på 3,2 milliarder kroner igennem den nye Finanslov, er den statslige forskningsdel altså alligevel faldet til 0,66 procent.
Og det vækker bekymring hos industrien.
"Der er jo tale om et reelt fald i investeringerne i forskning og udvikling. Det kan regeringen ikke løbe fra," siger chefkonsulent i Dansk Industri Charlotte Rønhof.
Hun undrer sig over, at på netop dette punkt ser regeringen ud til at svigte, hvor den ellers har opfyldt dens løfter til punkt og prikke.
"Regeringen har kæmpet. Men ikke kæmpet hårdt nok. Det er jo ikke noget, der falder ned fra himlen. Der må en benhård prioritering til for at forfølge det mål, som regeringen i øvrigt selv har sat," vurderer Charlotte Rønhof.
Også oppositionen er forundret over, at det går den forkerte vej med forskningsbevillingerne.
"Regeringen mangler ikke opbakning til at gennemføre dens hensigter. Helge Sander råder over et komfortabelt flertal, så han kan bare sætte de penge af, som regeringen har lovet. Det her virker hovedløst," siger Enhedslistens forskningsordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.
Siden den borgerlige regering trådte til i efteråret 2001, har Helge Sander arbejdet på at forenkle strukturen inden for forskning og uddannelse - og i stedet give institutionerne rammebevillinger. For nylig reducerede regeringen derfor antallet af sektorforskningsinstitutioner fra 25 til 17 - blandt andet ved at lægge fem institutioner ind under universiteterne.
"Regeringens politik er at lade være med at øremærke pengene og undgå alle de cigarkasser, som var den forrige regerings politik," forklarer Peter S. Mortensen fra Analyseinstitut for Forskning, der i øvrigt selv bliver lagt ind under Århus Universitet i forbindelse med omlægningen.
84 procent af forskningspengene bevilges over statens budget, Finansloven. De øvrige midler til forskning og udvikling stammer fra EU's rammeprogrammer, Nordisk Ministerråd, amterne og kommunerne samt Danmarks Grundforskningsfond.
På trods af mange nye konti og nye måder at fordele forskningsbevillingerne på er Peter S. Mortensen blevet mere sikker på tallene i den årlige analyse af forskningsbudgetterne. Men ifølge Venstres forskningsordfører arbejdes der med endnu flere planer for at få banet vejen mod Barcelona-erklæringens mål.
Stigningen skal på skinner
"Ministeriet (for Videnskab, teknologi og udvikling, red.) arbejder på, hvordan udviklingen skal forberedes i praksis. Den største opgave er at finde stigningstakten, så alle de involverede institutioner og forskere kan forberede sig og disponere på forhånd," forklarer Hanne Severinsen.
De planer bliver hilst velkommen i erhvervslivet. Gerne så hurtigt som muligt.
"Jo længere vi venter, jo stejlere bliver den kurve op mod procenten. Vi skal bruge de kommende år til at uddanne det nødvendige antal forskere og til at opbygge forskningsmiljøerne. Man kan ikke bare give en stor bevilling i år 2010. Så er der hverken forskere eller faciliteter, der kan udnytte det. Og vi skal også have gevinst af investeringerne undervejs," forklarer Charlotte Rønhof.
Hun peger på, at Dansk Industri har beregnet, at Danmark ser ud til at kunne levere de 8.000-10.000 forskere, der skal i arbejde de kommende år. Men der skal gøres en indsats for at fastholde dem i forsknings- og udviklingsarbejdet, hvor mange i dag vælger en anden karriere, fordi der ikke er penge til at forske for.
Videnskabsminister Helge Sander har ikke kunnet afse tid til at medvirke i denne artikel, men henviser til en tidligere artikel i Politiken, hvor han peger på, at der endnu er seks finansår inden 2010, og det er både hans og regeringens dagsorden at nå målet.
Tallene, der indgår i analysen af forskningsbudgetterne, er hentet fra de enkelte institutioners overordnede rammebevillinger, så det er ikke muligt at isolere og vurdere bevillingerne til forskning og udvikling inden for biotek.
Citat:
Der er jo tale om et reelt fald i investeringerne i forskning og udvikling. Det kan regeringen ikke løbe fra.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Charlotte Rønhof, chefkonsulent
Dansk Industri.
¥ Hanne Severinsen, forskningsordfører for Venstre, formand for Folketingets Forskningsudvalg.
¥ Pernille Rosenkrantz-Theil,
forskningsordfører for Enhedslisten.
¥ Peter S. Mortensen, afdelingsleder Analyseinstitut for Forskning.
Boks:
n FORSKNING OG UDVIKLING I DE OFFENTLIGE BUDGETTER
Ændring i pct. 2000 2001 2002 2003 2002-2003
Finanslovsbevillinger 9.650,0 9.646,6 9.396,3 9.154,6 -2,6
EU og Nordisk Ministerråd 722,4 760,8 760,3 807,0 6,1
Kommuner og amter 419,6 431,4 446,5 628,7 40,8
Grundforskningsfonden 287,3 264,7 287,0 255,0 -11,1
Vækstfonden 129,3 73,0 - - -
I alt 11.208,6 11.176,5 10.890,1 10.845,3 -0,4
Årlig ændring i pct. - -0,3 -2,6 -0,4
Tallene er i millioner kroner i 2003-priser.
Den borgerlige regering har bremset faldet i investeringerne i forskning og udvikling. Men regeringens anden finanslov rummer ikke flere penge til forskning og udvikling, selv om det var det erklærede mål, da videnskabsminister Helge Sander i januar fremlagde regeringens vidensstrategi i Folketinget.
Boks:
n OFFENTLIGE FORSKNINGSMIDLER
2000 2001 2002 2003
EU's 15 medlemmer 0,73 0,77 - -
Danmark 0,68 0,71 0,68 0,66
Finland 0,98 1,00 1,00 -
Frankrig 0,93 0,99 - -
Holland 0,74 0,74 - -
Storbritannien 0,66 0,69 - -
Sverige 0,76 0,88 0,91 0,99
Tyskland 0,80 0,82 - -
Norge 0,68 0,68 0,76 0,79
USA 0,81 0,80 - -
Japan 0,64 0,64 - -
Tallene er i procent af BNP
Danmark investerer langt mindre i fremtidens erhvervsliv og fremtidens arbejdspladser end de lande, vi normalt sammenligner os med i både Norden og EU. Og budgettallene fra den nyeste finanslov har ikke knækket den negative kurve.
