Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. april 2003.
I dag offentliggøres hvidbogen om en offentlig it-arkitektur. CSC og KMD hilser standardiseringen af it-systemerne velkommen fra hver sin ende af det offentlige marked. De påpeger, at det er nødvendigt at fokusere mere på effektivitet i den offentlige sektor.
OFFENTLIG IT-ARKITEKTUR
Effektivisering er efter den seneste strategi-justering blevet nøgleordet for KMD's udviklingsaktiviteter.
- Hvis vores 600 udviklingsfolk ikke kan forklare, hvordan det, de arbejder på, bidrager til effektivisering hos kunden, skal de lægge det fra sig og lave noget andet. Det er nu en stående instruks, siger Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør for KMD.
Instruksen er givet i lyset af den eksisterende ROI- og effektiviseringstendens i kommunerne, som, Lars Monrad-Gylling forventer, vil forstærkes i de kommende år.
- Effektivitet bliver et absolut nøgleord i den offentlige sektor. Bag strukturreformen ligger jo ønsket om at gøre tingene nemmere og mere rationelt. Som it-leverandør i den offentlige sektor skal vi kunne levere it-effektivitet, der modsvarer det politiske motiv til at nedsætte strukturkommissionen. It skal også løse det demografiske problem, siger Lars Monrad-Gylling.
Ændret marked
Sandsynligheden taler for, at der i løbet af de næste par år vil være færre og større administrative enheder i den offentlige sektor som følge af strukturreformen. Formentlig en to-lagsmodel med et separat sygehusvæsen. Men intet er sikkert, før Strukturkommissionen barsler med sit forslag sidst på året. Meget afhænger herefter også af den tidsplan for ændringerne, som vedtages politisk.
Der er store administrative opgaver i spil. For hvor skal skatteområdet for eksempel ligge, hos staten eller i storkommunerne? Hvad med ungdomsuddannelserne, socialområdet og administrationen af arbejdsmarkedspolitikken?
Ændringerne til trods tror hverken Lars Monrad-Gylling eller direktøren for Offentlig Sektor hos CSC, Fritjof Lind, dog, at det offentlige it-marked bliver mindre, end det er nu. Borgerne skal stadig have løn, betale skat, have pension, støtte, uddannelse og så videre. Men at der bliver færre og større kunder er nok ikke til at komme uden om.
- Hos CSC forventer vi, at der kommer en helt ny markedsplads ud af strukturreformen, og at store rammesystemer i staten bliver praksis inden for de næste fem til ti år, men vi har ikke en strategi for den nye markedsplads endnu. Vi forbereder os ved at løse de opgaver, vi allerede har, bedst muligt, og så venter vi og ser, hvad der sker, siger Fritjof Lind.
- Hos KMD forbereder vi os ved at tage de skridt, som, vi tror, er rigtige at tage under alle omstændigheder, hvad enten der bliver få eller mange administrative enheder efter strukturreformen, selv om vi tror det første, siger Lars Monrad-Gylling.
KMD på statsmarkedet
KMD har dog allerede besluttet at gå mere målrettet efter statsmarkedet. Et såre logisk skridt i lyset af de igangværende intiativer med at skabe en fælles offentlig it-arkitektur, ophæve silotænkningen og udfase de mange små proprietære it-systemer til fordel for tværgående offentlige it-systemer, der kan tale sammen, og en statslig it-politik med fokus på standarder og integration.
- Vi har i forvejen kompetence på for eksempel skatteområdet, så hvorfor ikke prøve at udnytte den hos ToldSkat? Hertil kommer, at mange opgaver kan tænkes at flytte plads fra en myndighed til en anden i forbindelse med strukturreformen. Vi kan relativt nemt flytte vores kompetence med - eller bruge den i andre sektorer. Vi går også efter statsmarkedet ud fra en købmandsmæssig betragtning, fordi vi ikke har så stor markedsandel, siger Lars Monrad-Gylling.
KMD's strategi for statsmarkedet vil først blive udformet, efter Strukturkommissionen har talt, men der foregår allerede nu kompetenceoprustning i visse segmenter, som KMD forventer bliver interessante for eksempel på skatteområdet og koblingen mellem arbejdsmarked- og socialområdet, hvor KMD ruster sig til at kunne levere it, der kan løse opgaver på tværs af den offentlige sektor.
CSC's Fritjof Lind kommenterer den kommende konkurrence fra KMD på statsområdet, hvor CSC er den største leverandør, mens KMD kun har få procent, med et:
- Tja, hvad skal jeg sige, de bliver jo endnu en spiller på det marked. Og der er mange udbud i staten, som alle kan byde ind på. Der er ikke nær så mange udbud i den kommunale sektor (hvor KMD med en markedsandel på 40 procent er den største spiller, red.).
Lars Monrad-Gylling har personligt på direktørniveau været involveret i arbejdet med hvidbogen for it-arkitektur, som offentliggøres i dag.
Han mener, at den servicearkitekturmodel, som hvidbogen lægger op til, passer perfekt til det, KMD kan. Men at den også forpligter KMD, CSC og andre store spillere, der ligger inde med mange offentlige data eller kører mange offentlige systemer.
- Der findes masser af løsninger i den offentlige sektor, som man kan trække moduler og elementer ud af og kombinere dem på nye måder, ligesom når man bygger med Lego. Det er det, der er perspektivet i hvidbogens servicearkitekturmodel, siger Lars Monrad-Gylling.
- Men dem, der har de store datamængder og løsninger, skal gå ind for åbenhed, hvis modellen skal lykkes. Vi skal gøre komponenter og snitflader tilgængelige, siger han.
XML-snitflader
- Det koster jo ikke noget at lægge sine snitflader på nettet. Det koster ikke engang et kvart cykelhold at deltage i festen. Med en milliard-omsætning i staten kunne CSC godt være lidt mere aktive. Hvorfor kan statsansatte for eksempel ikke få deres løn i e-Boks til eDag den 1. september, ligesom de kommunalt ansatte kan, spørger Lars Monrad-Gylling.
Til kritikken for at være lidt for tilbagelænet siger Fritjof Lind, CSC:
- Vi har lagt XML-snitflader på nettet i de sidste seks måneder, men der står ikke CSC på dem, for vi gør det på vegne af vores kunder. Vi synes, XML er den helt rigtige vej, men det er vores kunder, der bestemmer, hvad de vil gøre med deres grænseflader.
- Vi kan heller ikke melde en datapolitik ud eller bestemme over vores kunders lønsystemer, for vi er ikke noget produkthus. Det er vores kunder, der ejer systemerne og skal tage stilling til deres datapolitik - ikke os. Det er forskellen på KMD og os, siger Fritjof Lind.
Han understreger, at CSC som storleverandør af it til staten ikke har nogen reservationer overhovedet over for åbne systemer og XML.
- Åbne standarder er simpelthen vejen frem. Hele arkitekturfilosofien i hvidbogen er jo, at man skaber en fælles integration på tværs ved hjælp af åbne standarder. Nye systemer og applikationer vil blive bygget i overensstemmelse hermed, mens eksisterende applikationer åbnes ved hjælp af XML, siger Fritjof Lind.
Praksis og TCO
- Hos CSC synes vi, hvidbogen er et rigtig godt og klogt initiativ. Vi har manglet en klarhed om den offentlige sektors it-arkitektur, og jeg tror, hvidbogen som ramme bliver et strålende arbejdsredskab, siger Fritjof Lind, som dog har et par men'er at hægte efter rosen til regeringen:
- Det, vi nu alle venter spændt på, er, hvordan vi rent praktisk implementerer det her på tværs af stat, amter og kommuner, så det giver en effekt. Vi ønsker konkrete initiativer og projekter i forlængelse af hvidbogen - projekter, der viser vejen. For jeg gætter på, at de fleste efter af have læst hvidbogen vil spørge: Hvad nu, hvordan gør vi det her i praksis?
Fritjof Lind nævner XML-projektet som et godt eksempel på en praktisk løsning. Digital signatur og FESD-særtogene er også gode initiativer, der peger frem.
- Herudover mener man hos CSC, at der er nogle huller i hvidbogen. Der skal mere fokus på økonomi, investeringer, TCO (Total Cost of Ownership) og afkast, ROI (Return On Investment).
- Vi har foreslået i høringsfasen, at der bør være mere fokus på TCO, og her er hvidbogen ikke så eksplicit, som vi gerne så. Vi savner flere mål og målbare elementer i hvidbogen, for eksempel værdiansættelse af it-investeringer. Og så bør der være nogle økonomiske incitamenter til dem, der går forrest med de praktiske løsinger, mener Fritjof Lind, CSC.
Boks:
Statens it-politik
Den øverste overligger for fælles fodslag og standarder i den offentlige sektor. Rapporten foreligger i udkast, men forventes færdig i løbet af denne måned. Herefter vil den blive sendt videre til regeringen, som vil komme med et politisk udspil.
Hvidbog om it-arkitektur
Hvidbogen er offentligt tilgængelig fra i dag, den 4. april. Den har været igennem flere høringer. Hvidbogen indgår som et element i statens it-politik og er en vigtig brik i digital forvaltning. Ligesom rapporten om statens it-politik bliver hvidbogen givet videre til politisk behandling og senere udspil fra regeringen.
Note:
Livet efter it-arkitekturhvidbogen og Strukturreformen
Hvilke udfordringer og hvilken udvikling ser de to største leverandører på det offentlige marked, når der skal indføres en standardiseret, fælles offentlig it-arkitektur? Og hvad kommer strukturreformens formentlig færre og større administrative enheder i den offentlige sektor til at betyde for de offentlige it-leverandører?
KMD's administrerende direktør Lars Monrad-Gylling og CSC's direktør for den offentlige sektor, Fritjof Lind, giver hvert deres bud.
Billedtekst:
- Der findes masser af løsninger i den offentlige sektor, som man kan trække moduler og elementer ud af og kombinere dem på nye måder, ligesom når man bygger med Lego. Det er det, der er perspektivet i hvidbogens servicearkitekturmodel, siger administrerende direktør i KMD Lars Monrad-Gylling.
Foto: Torben Klint
Boks:
Strukturkommission og Strukturreform
Strukturkommissionen blev nedsat af regeringen i efteråret 2001 og skal inden udgangen af 2003 levere en teknisk og faglig analyse, der danner udgangspunkt for ændringer i den offentlige sektor, som er holdbare over en længere årrække, kaldet Strukturreformen.
Strukturkommissionen skal i sit arbejde blandt andet overveje: Effektivitet og bæredygtighed, demokratisk kontrol, borgerinddragelse og dialog mellem borgere og politikere, kvalitet i opgaveløsningen, nærhed til borgerne, borgernes retssikkerhed og valgmuligheder, klarhed i ansvarsfordelingen og sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar.
Med udgangspunkt i disse kriterier skal kommissionen opstille og vurdere forskellige modeller for placering af ansvaret for løsningen af offentlige opgaver og hensigtsmæssige størrelser af de offentlige administrative enheder.
Billedtekst:
- Jeg tror på webservices som et område med store muligheder de næste ti år. Webservices er nødvendigt for at gennemføre digital forvaltning. I den forbindelse vil it-arkitektur-hvidbogen tjene som en fin platform, siger Fritjof Lind, direktør for Offentlig Sektor i CSC .
Foto: Hans Juhl.
