Bavarian Nordic sigter mod Big Pharma

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. april 2003.


INTERVIEW: Efter forskning i et lille årti og et par lovende kontrakter på koppevaccine er Bavarian Nordic er ved at skifte ham fra forskningsorienteret biotekvirksomhed til medicinalproducent. Endda med potentiale til at måle sig med store danske som Novo, Lundbeck og Leo Pharma. Men fusioner er udelukket.

Efter det første spørgsmål springer direktør for Bavarian Nordic, Peter Wulff, op og løber ud af lokalet.
"Skal jeg ikke lige hente min computer og vise dig de slides, som jeg har brugt over for aktieanalytikerne," spørger han i døråbningen.

Han har øvelsen. Efter otte-ni år i laboratorium med at forske og udvikle Bavarian Nordics egen teknik til at producere vacciner har direktøren i de seneste uger igen og igen forklaret pengemænd og journalister, hvilke udviklingsmuligheder og hvilket potentiale der ligger i Bavarian Nordics produkter.

Efter en lovende start styrtede Bavarian Nordic ned i en bølgedal, da det begyndte at knibe med finanserne. Men de sidste par måneder er selskabet kommet i vælten efter nogle solide ordrer på firmaets egen koppevaccine til det tyske, engelske og amerikanske marked. Alligevel betragter aktieanalytikere stadig Bavarian Nordic som et højrisikopapir.

Et overgangsfænomen
Men den køber Peter Wulff ikke.
"Det, synes jeg, er forkert. Nogle gange har aktiefolk svært ved at forstå, hvad ny teknologi handler om, og så har de en tendens til at vurdere det som højrisiko," afviser direktøren.
Kritikken har gået på, at koppevaccine er et overgangsfænomen, fordi kunderne kun køber en gang - og når markedet er forsynet, er Bavarian Nordics portefølje for tyndbenet til at stå distancen i det lange løb. Men på det ene tætpakkede slide efter det andet gør Peter Wulff detaljeret rede for lovende skitser inden for vaccine mod hiv, Dengue feber og japansk hjernehindebetændelse.

"Vi har fokuseret forretningen på vacciner mod infektionssygdomme og for nogle år siden skrottet forskningen inden for celleterapi, genterapi og cancer," forklarer direktør Peter Wulff, der har taget turen med, siden Bavarian Nordic blev udskilt fra Neurosearch i 1994 som et selvstændigt projekt.
Han er ikke selv mediciner, men cand.scient. i kemi og desuden europæisk patentagent, men Peter Wulff har arbejdet inden for medicinalindustrien i mere end 20 år.

"Pointen er, at MVA-BN kan være transportør af andre antistoffer," forklarer han.
MVA er en forkortelse for Modified Vaccina Ankara, som en tysk forsker tilbage i 60'erne forfinede ved dyrkning i kyllingeceller.
"Den blev sikker, fordi genet undervejs blev ændret, så det efter 570 gange ikke kunne formere sig i menneskeceller - kun i kyllingeceller," forklarer han.

Bavarian Nordic har isoleret en af de oprindelige MVA-vira og mangfoldiggjort den i laboratoriet og givet den efternavnet BN for Bavarian Nordic. I øvrigt er den nu 81-årige tyske forsker stadig konsulent for Bavarian Nordic.
"Vi har skabt en klon, der er 100 procent ens, og nu ved vi, at netop den, vi har valgt, ikke begynder at formere sig hos mennesker, der er immunsvækkede - som for eksempel hiv-smittede," fortæller Peter Wulff.

Klippe-klistre antistoffer
Med genteknologi kan Bavarian Nordic populært sagt klippe-klistre andre antistoffer end kopper ind i MVA-BN. Så det er ikke underligt, at Peter Wulff ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Også den forretningsmæssige.
Han peger på, at den nærmeste konkurrent, amerikanske Acambis, først nu er begyndt at forfølge det spor.

"Det er den største løgn, når de siger, at de er på vej. De famler i mørke. De har for eksempel ingen produktionsmetode," vurderer Peter Wulff og tilføjer:
"Samtidig kan vi også i dag levere den klassiske koppevaccine produceret efter moderne teknologi i et laboratorium. Og selv om vi på et tidspunkt igen har vaccineret den voksne befolkning mod kopper, er der stadig et potentiale på 100 millioner

Billedtekst:
For få måneder siden flyttede Bavarian Nordic til et industrikvarter på Amager. Og det passer direktør
Peter Wulff glimrende. Nu kan han trække en del af udviklingsaktiviteterne til Danmark - og begynde at geare
virksomheden til at blive en produktionsvirksomhed. "Der er lidt af en klondikestemning herude. Jeg er sikker
på, at det bliver et attraktivt biotekområde i løbet af få år - med sundudsigt og det hele," vurderer Peter Wulff.
Foto: Scanpix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering