MVA vil på finansloven

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. april 2003.


TENDENS & ANALYSE: Medicon Valley Academy (MVA) udvider sin bestyrelse med en person, efter organisationen overlevede sit hidtil hårdeste år. Nu er det på tide, at MVA får offentligt tilskud for sit arbejde med at integrere Sydsverige og Sjælland, mener MVA-direktør Bent Christensen.

Tre nye ansigter kom ind i Medicon Valley Academys (MVA) bestyrelse, da organisationen holdt generalforsamling i Malmø i slutningen af marts. Det drejer sig om professor på DTU Søren Brunak, koncerndirektør i Coloplast Lars Rasmussen samt rektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet Sven Frøkjær.

Mens Lars Rasmussen repræsenterer en udvidelse af bestyrelsen, afløser de to øvrige Steen Krenk, DTU, og Povl Krogsgaard-Larsen, der indtil den 1. januar i år var rektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet.
Efter mødet opsummerede bestyrelsesformand Per Belfrage, der er professor på Lund Universitet, et 2002, der på enhver måde har været et hårdt år for den dansk-svenske netværksorganisation. Økonomisk tilbageslag har kostet 5 ud af 13 medarbejdere i MVA deres arbejde, kontorer har måttet lukke, og en dyb omstrukturering har fundet sted.

På den positive side tæller, at MVA sidste år fandt kræfter til at etablere et Medicon Valley ph.d-program, har skabt et partnerskab for diabetesforskning, et for biostatistikere og et for kliniske forsøg. Samtidig tiltrækker regionen stadig nye virksomheder og arbejdskraft omend i mindre omfang end tidligere. Således har ni nye biotekvirksomheder etableret sig i Øresundsregionen i 2002 i forhold til 15 året før, mens beskæftigelsen er steget med 13 procent.
"Regionen er robust," sagde direktør i MVA Bent Christensen, der mener, det hænger sammen med, at regionen ud over de mange små virksomheder trods alt tæller flere store som Novo Nordisk, Astra Zeneca samt et dybt forankret samarbejde med de mange hospitaler i området.

Offentligt tilskud
Af de ni nye selskaber er langt størsteparten udsprunget af etablerede virksomheder i samarbejde med universiteter og hospitaler. Pharotech stammer fra Lundbeck, HeadExplorer fra Nerosearch og Dansk Hovedpinecenter, mens QSI Pharma stammer fra et samarbejde mellem LEO og DTU for at nævne et par eksempler på biotekvirksomheder, der blev etableret i regionen sidste år.

I indeværende år har Bent Christensen som mål at skaffe offentlige midler til organisationen, hvilket organisationen ikke får nu. Ifølge Bent Christensen sker al integrationsarbejdet nærmest på græsrodsniveau, og han føler, at politikerne svigter deres opgave.

"Hele integrationsprocessen sker fra bunden og op. Toppen - hvilket vil sige lovgiverne - har ikke ændret en eneste paragraf for at fjerne nogle af de barrierer, der hindrer eller sinker udvekslingen af handel, arbejdskraft og kultur over Øresundsbroen. Når hele arbejdet er overladt til sådan nogle som os, mener jeg, at det er rimeligt, hvis vi får offentlig støtte," sagde Bent Christensen.

MVA får i dag mere end halvdelen af omsætningen hjem via kontingenter fra sine nu 268 medlemsvirksomheder og resten via sponsorater og konferenceindtægter. I 2002 er antallet af medlemmer steget med 64, hvoraf størsteparten stammer fra virksomheder som Coloplast og Swedish AnaMar Medical, der opererer inden for medicotech - et nyt fokusområde for MVA.
Som mere langsigtet mål nævner MVA etableringen af en fælles webbaseret forskningsdatabase, som skal samle alle Øresundsregionens relevante databaser, der indeholder oplysninger om forskning inden for Life Science.

Svenskere søges
Bent Christensen understregede nødvendigheden af hele tiden at gøre opmærksom på behovet for øget finansiering til forskningen, øget fokus på teknologioverførsel mellem universiteter og virksomheder og omkostningsstyring i virksomhederne - emner, der ifølge Bent Christensen er afgørende for, at regionen om ti år stadig vil stå stærkt.
"Det er forskningen ti år tilbage, der gør, at vi overhovedet kan hævde, at vi i dag har en stærk biotekregion," sagde han.

Men opgaven kræver en fortsat intensiv informationsindsats, hvorfor MVA forøger sin informationsafdeling med endnu en svensk ansat.

Bent Christensen søger i øvrigt stadig den rigtige svensker til jobbet som højtprofileret lobbyist for organisationen og en person, der kan trække de afgørende politikere tættere på arbejdet med udviklingen i Øresundsområdet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere