Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. marts 2003.
Meget kan gøres med en milliard kroner i banken. De fleste iværksættere - som Preben Damgaard - køber frihed, mens magtmennesker knokler, til de styrter. Det fortæller en "hovedjæger" af topchefer.
Damgaard-exit
Ugens store overraskelse var Navision-topchef Preben Damgaards exit fra jobbet som EMEA-chef for Microsoft Business Solutions - virksomheden, han startede i 1983 som Damgaard Data med broderen Erik.
Preben Damgaard gik på et tidspunkt, hvor han er på toppen af sin succes i sit hidtil største job og personlig rigere end nogensinde med godt 1,3 milliarder kroner i banken. Han vil have mere tid med familien og professionelt prøve noget nyt.
En overraskelse for mange i erhvervslivet, men ikke for en af de garvede erhvervsmænd med speciale i management og hovedjagt af topchefer til virksomheder. Nemlig nordisk administrerende direktør Kai Hammerich i en af verdens største koncerner med rekruttering af topchefer, Russell Reynolds Associates, New York. Kai Hammerich har tidligere arbejdet ti år hos Apple og HP, og han er tillige chef for Russell Reynolds teknologiske forretning i Europa.
- Preben Damgaards exit var ingen overraskelse, tværtimod. Det var helt efter bogen den mest naturlige beslutning, han kunne tage, siger Kai Hammerich.
Penge er frihed
Formålet med penge er at kunne købe sig frihed. Den priviligerede situation er Preben Damgaard i med en renteindtægt af formuen på over 60 millioner kroner om året. Frihed i stedet for arbejde dagen lang og rejser over 100 dage om året, forklarer Hammerich.
- Det mest forbløffende er alle de topchefer, der har tjent en masse penge og alligevel fortsætter med at arbejde 100 timer om ugen. Det er magtmennesker, som kører store virksomheder. Helt specielle folk med andre værdier. De er resultatorienterede og ekstreme magtmennesker, som syntes, det er sjovt. Almindelige mennesker arbejder for at få frihed.
Entreprenørerne kommer
Men der er en anden kategori. Nemlig entreprenøren med et slags iværksætter-gen. Han drives af at få en ide. Har troen på at ideen er rigtig og kører så en gruppe frem til succes for at bevise omverdenen, at han havde ret, og ideen var god.
- Preben Damgaard ligger i kategorien af entreprenører. Han starter sikkert noget nyt og bliver, hvad man i USA kalder en serie-entreprenør, siger Kai Hammerich.
Ligesom Steve Jobs (Apple) tre gange startede virksomheder og Larry Ellison to-tre gange før Oracle. Michael Mathiesen er et af de få danske eksempler på en serie-entreprenør med succesrig start af to virksomheder før 2 M Invest.
- Der ligger et entreprenør-gen dybt i os alle, men det er blevet undertrykt af industrisamfundet. I gamle dage, før industrisamfundet uden store virksomheder, var vi alle entreprenører af fødsel. Med vidensamfundet er der igen åbent for, at mennesker kan skabe deres egen virkelighed.
- Evnen til at skabe ny viden behøver ikke store virksomheder. Dotcom var den første bølge i vidensamfundet. Mange entreprenører dukkede pludselig frem og hoppede på. Det mislykkedes, men det kører måske om fem år. Nu er grundlaget i orden, vi har vænnet os til tanken om viden som råstof. Vi er blevet bedre til personlige netværk, dele viden og skabe ny viden. Det går mod vidensamfundet i princippet med os alle som entreprenører, mener Kai Hammerich.
Billedtekst:
- Rigtige entreprenører kan ikke sætte sig i en hvilestol og kigge ud over Middelhavet. De har for meget 'drive'. Det vil ikke undre mig, om Preben Damgaard går ud og starter noget spændende, siger Kai Hammerich, nordisk chef i hovedjæger-koncernen Russell Reynolds Associates. Foto: Scanpix
