Nej tak til statsstøtte

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. februar 2003.


HK og Prosa ønsker, at regeringen støtter it-branchen økonomisk. Det siger Eterra-chefen Jan Elbæk nej tak til. Han mener, at it-virksomhederne nok skal klare sig uden offentlig støtte på de samme betingelser som resten af erhvervslivet har gjort i årtier.

Frie markedskræfter

Det har været "cowboyland" i mange, mange år.

Dengang hvor alt bare cyklede derud ad for it-branchens virksomheder med årlige vækstrater på 10-40 procent.
Men det er slut nu.

It-branchen ligner og følger mere og mere udviklingen i den almindelige industri - på godt og ondt. Og tilsyneladende mere ondt for tiden.

Alene sidste år blev it-beskæftigelsen reduceret med syv procent. Hver tredje job, som forsvandt i 2002, kom fra it-branchen.

Sagens alvor fremgår af en analyse fra HK og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om, at til sammenligning var det samlede fald i beskæftigelsen i perioden kun på en procent.

Det har fået HK og Prosa på banen og kræve, at regeringen må rykke til undsætning.

Ønsket er en økonomisk støtte fra regeringen, som skal sikre, at ledige it-folk med gode kompetencer ikke tabes på gulvet.

Erhvervslivet må heller ikke tabe sin internationale konkurrencedygtighed på it. Derfor skal staten også støtte it-branchen økonomisk.

Så vidt det står til fagforeningerne.
Administrerende direktør for it-virksomheden Eterra, Jan Elbæk forstår godt bekymringerne.

Eterra Danmark A/S er et datterselskab i den nordiske børsnoterede Merkantildata-koncern med 2.000 ansatte og fem milliarder kroner i omsætning (2002).

Jan Elbæk har selv gennemført store nedskæringer i Eterra, og han forstår godt, at HK og Prosa råber vagt i gevær.
Han er enig med dem i, at en positiv udvikling på it-området er vigtig for Danmarks fremtid.

For virksomhederne, for vor videnindustri, for beskæftigelsen og for vort velfærdssamfund.

Smøg ærmerne op
- Men svaret er alligevel et klart nej til statsstøtte. Både som branche og enkeltvirksomhed har vi selv det største ansvar for vores fremtid. Problemet med statsstøtte er, at der altid følger en række bindinger med. Man bliver stækket på den ene eller den anden måde, og man mister evnen til at handle. Derfor bør vi i stedet smøge ærmerne op, siger Jan Elbæk, Eterra.

Nu er der it-branchens tur til at vise, at der kan drives en sund forretning, hvor man klarer sig på almindelige forretningsvilkår med skræddersyet service, innovative koncepter og løsninger, som giver kunderne en reel merværdi.
Det har de fleste andre brancher gjort i årevis uden støtte fra staten.

- Vi har selv haft meget held med vor mobile og fleksible
it-infrastrukturløsning til Udenrigsministeriet under Danmarks EU-formandsskab. En kontrakt på 50 millioner kroner, og en opgave som vi stadig får ros for, og som vi er i gang med at videreudvikle. Det er den slags løsninger, vi skal leve af. Noget vi selv laver, til en konkret opgave og en specifik kunde, siger Jan Elbæk.

Citat:
Både som branche og enkeltvirksomhed har vi selv det største ansvar for vores fremtid.
Problemet med statsstøtte er, at der altid følger en række bindinger med. Man bliver stækket på den ene
eller anden måde.

Billedtekst:
- Som erhvervsleder kan man i et svagt øjeblik være fristet til at lægge ansvaret over på politikerne om en forbedring af it-virksomhedernes økonomi og konkurrenceevne. Problemet er bare, at det lugter stærkt af dobbeltmoral, hvis vi kun ønsker frie markedskræfter, når vores forretning kører i olie - men statsstøtte, når krisen kradser, siger administrerende direktør Jan Elbæk, Eterra Danmark A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere