Intel-chef på hotspot-charmetur i København

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. februar 2003.


Intels Europa-chef Stacy Smith var onsdag i København for at fortælle danske kunder om "hotspots" til Intels nye trådløse notebook-chip og den ligeså nye mobil-chip med databehandling, lager og kommunikation på et stykke silicium.

Trådløs
Trods den lave temperatur i verdensøkonomien, så fortsætter verdens største chip-producent, Intel alligevel med massive investeringer i trådløse computere og billigere mobiltelefoner.
- Der er stadig et ret hårdt økonomisk klima udenfor. Vi havde dog nogle områder med fremgang i sidste kvartal. Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) klarede sig bedre end andre. EMEA voksede 18 procent, og vi så nogle tegn på investeringer her fra virksomheder, som udskiftede og købte nyt pc-udstyr. Men vi mangler stadig makroøkonomiske forbedringer, før virksomhederne igen begynder at investere for at vokse, siger Intels chef for EMEA, Vice President og General Manager Stacy J. Smith.
Han vil end ikke overveje et bud på, hvornår økonomien vender. Men han slår fast, at Intel trods alt fortsætter med at investere meget i nye produkter, funktionalitet og erobre marked, selv om der i øjeblikket er længere imellem kunderne. Strategien er stadig at være helt fremme ved startsnoren, når skuddet går til ny vækst. Et stort Intel-fokusområde for investeringer er trådløs teknologi.

Møde med danske kunder
Stacy J. Smith bekræfter, at han var i København i onsdags for at tale med kunder. Men han vil ikke røbe, hvem han besøgte. Om det eksempelvis omfattede store danske teleselskabers eventuelle investeringer i hotspots til Intels nye trådløse Centrino notebook-chip eller Intels annoncering i går af den nye trådløse internet-chip til GSM/GPRS-mobiltelefoner. Mobil-chippen er verdens første processor til mobiltelefoner, hvor de tre funktioner: Databehandling, hukommelse og kommunikation er lagt ned i et stykke silicium.
- Den nye kompakte mobil-chip er blot et eksempel på Intels massive investering i trådløs kommunikation. På samme måde som lanceringen til marts af den såkaldte Centrino Mobil Technology med processorer til bærbare computere. Det er en serie teknologier, som arbejder sammen, og som giver mulighed for meget kraftige notebook pc'er, der fylder mindre og vejer mindre - men som har længere batterilevetid og et tyndt, smart design med indbygget trådløs kommunikation, siger Stacy J. Smith.
Intel håber, at kombinationen af funktionerne i Centrino vil sætte skub i det mobile marked, som trods alt allerede er i vækst. I Danmark er omkring 30 procent af pc-salget bærbare. For EMEA er tallet omkring 20 procent.
- Trådløs kommunikation er et af vores hoved-fokusområder, fordi det er den næste store ting med en virkelig spændende teknologi. Den vil fuldstændig ændre måden, hvorpå computere kommer til at indgå i vort liv på jobbet og privat, siger Stacy J. Smith.
Han tror ikke på, at trådløse teknologier helt vil erstatte de "gamle pc'er". Men det vil dog ske for mange mennesker, eksempelvis studerende og forretningsfolk som ham selv, der flytter sig hele tiden. Her er computerens vægt, størrelse og kommunikation uden ledning afgørende. Det er i sig selv et voksende marked, også fordi de nye bærbare pc'er er så kraftige, at de erstatter bord-pc'en.

Billedtekst:
Intels Europa-chef Stacy J. Smith vil ikke fortælle, om han i onsdags var i København for at tale med danske teleselskaber om Intels nye tre-i-en chip til mobil-telefoner og hotspots til Intels nye trådløse notebook-chip. Men han bekræfter, at han talte med danske kunder, og han siger, at teleselskaberne er de bedste til at håndtere kunderne på den nye teknologiske infrastruktur. Foto: Torben Klint

BOKS
Centrino Mobile Technology
Varemærket Intel Centrino bliver Intels første, hvor en kombination af teknologier samles under et navn til specielt trådløse, kraftige, små bærbare computere med lang batterilevetid. Inkluderet er Intel Pentium M processoren (tidligere Banias), Intel 855 chipsæt-familien og Intel PRO/Wireless network connection, et trådløst lokalnet efter 802.11-standarden (WLAN). Intel har over to-tre år afsat 150 millioner dollars til støtte til virksomheder, som fremmer trådløs kommunikation med blandt andet hotspots WLAN. Målet er, at der i 2006 er 42.000 hotspots over hele verden i hoteller, lufthavne, cafeer mv., hvor 30 millioner notebooks går trådløst på. Centrino annonceres den 12. marts.

BOKS
"Wireless-Internet-on-a-Chip"
Mobiltelefon-processoren Intel PXA800F (tidligere Manitoba) er verdens første med funktionerne databehandling, hukommelse og kommunikation samlet på et enkelt stykke silicium. Fordelen er høj funktionalitet, lavt strømforbrug, lavere pris og nyt design. Processoren er den nyeste 0,13-mikron teknologi. For at få GSM/GPRS-telefonerne hurtigt på markedet har Intel samarbejdet med TTPCom Ltd., Esmertec, Elektrobit, ADI, RF Micro Devices, Dialog og Jamdat. Processoren PXA800F blev annonceret i går (13. februar), volumenproduktion er planlagt til tredje kvartal 2003 til prisen 35 dollars (ved 10.000 styk). Færdige produkter til salg ultimo 2003 eller primo 2004.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere


People Tech 2024: Sådan gør du din gode arbejdsplads endnu bedre

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

11. december 2024 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere