Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. februar 2003.
PATENT & SIKKERHED: De danske biotekselskaber er ikke aggressive nok på patentområdet. Der er for meget forsigtigpeter og for lidt forretningsmand over dem, når de forvalter guldet - den IP, som skal sikre deres fremtid, siger patenteksperter.
Danske biotekselskaber burde være frækkere, mere parate til at træde konkurrenterne over tæerne i deres patentarbejde.
"De er for pæne og forsigtige. For bange for at genere nogen. Bange for eventuelle konfrontationer. På netop det område har vi meget at lære af amerikanerne. De går tættere på konkurrenterne med det, de forsøger at få patenter på. Så skal de måske nok file lidt i teksten sidenhen, men de har i hvert fald noget at handle med," siger Lars Pallisgaard Olsen, europæisk patentagent og afdelingsleder hos Zacco Denmark, der rådgiver om IPR (immaterielle rettigheder).
Sagsanlæg kan man efter hans mening undgå. Man er jo ikke tvunget til at lave det, patentet beskriver. Hvis man finder ud af, at det går ind over andres rettigheder, kan man bare lade være med at producere. En aggressiv tilgang er naturligvis en måde at undgå at blive løbet over ende af konkurrenterne. Men der indgår også andre taktiske elementer i de forretningsstrategiske overvejelser, der gerne skulle ligge bag.
På knæ
Nærgående patenter kan f.eks. også være en måde at gøre sig attraktiv på. I det hele taget kan man af patentvejen styrke sin forhandlingsposition over for såvel venner som fjender. Såvel potentielle samarbejdspartnere som benhårde konkurrenter.
"Et smalt patent, der går i en anden retning end dit kerneområde, bliver mere attraktivt, hvis det læner sig op ad en potentiel aftager eller licenstagers portefølje. Det letter adgangen til den, du gerne vil forhandle med, i og med at det både kan være interessant for dem og øger deres risiko for at krænke det, du har. Så du slipper for at holde salgstaler og kan få en dialog i gang uden at være nødt til at falde på knæ for sekretæren i forkontoret," siger Lars Pallisgaard Olsen.
Han understreger betydningen af at være markedsorienteret i sin patentstrategi. Det er for snæversynet kun lige at forholde sig til, hvad man har lavet i sit laboratorium - ikke hvordan man kan komme af med det.
Markedsorientering kræver imidlertid et stykke analysearbejde - og derudover skal man gøre sig klart, hvad man vil. Vil man selv producere? Vil man bare sælge ideen eller licensen og forske videre på sit kerneområde? Svarene på de spørgsmål er afgørende for, hvordan man skal skrive patentansøgningen.
"Man skal få lavet en analyse, og det koster penge. Men de er efter min mening givet godt ud, fordi man kan være mere målrettet både i udformningen af patentet og sine strategiske overvejelser," siger Lars Pallisgaard Olsen.
For meget ad hoc
Virksomhederne kobler ikke i tilstrækkelig grad patentaktiviteterne til de overordnede forretningsmæssige mål og strategier, mener rådgiverne. Der patenteres med andre ord for ofte med hovedet under armen, hvis man skal tro de eksterne eksperter.
Det tilskrives, dels at forskerne lader sig styre af, hvad de selv synes er interessant og banebrydende, frem for hvad virksomhedens forretningsstrategi er. Dels manglende opmærksomhed fra toplederne i virksomhederne, samt at patentagenterne ikke altid selv har været gode nok til at rådgive om det strategiske.
"Generelt patenterer virksomhederne meget ad hoc og er meget lidt gode til at lave strategier. Selv om nogle har forstået det. Sådan da," siger Lars Pallisgaard Olsen.
Han griber gerne i egen barm.
"Det er et problem, at vi patentagenter i meget lang tid har været for dårlige til at rådgive om det strategiske. Har undladt at stille spørgsmål som, hvad skal I egentlig med det her patent? Der har været en tendens til at skrive på livet løs, ud fra hvad de nu har opfundet i stedet for f.eks. at se på markedet, konkurrencesituationen, hvem sælger produkter på det her område osv."
Samme toner lyder fra et andet af de store danske patentbureauer, Plougman & Vingtoft, der har en lang tradition i bioteksektoren.
"Der er for få tanker bag. Meget foregår ad hoc, og så risikerer virksomheden at spilde penge på noget, der ligger uden for dens fokusområde. En projektleder siger, at nu skal vi patentere dette eller hint, uden tanke på om det ligger ved siden af den landevej, virksomheden kører ud af. Folk vil ikke høre om, at de skal lave en strategi og se på, hvad virksomheden egentlig udvikler. For der er ikke penge til strategien," siger afdelingsleder og ph.d. Peter Horn Møller. At det typisk er udviklingsafdelingen, der tager sig af IPR (Intellectual Property Rights), ser han som en del af problemet. De forretningsorienterede i virksomheden får bare regningen - der ofte ryster dem, så de reagerer med krav om nedskæringer.
"Jeg ser det som en del af min opgave at bistå med at få løftet patentbeslutningerne fra projektlederniveau op på beslutningstagerniveau. Eftersom det er direktøren og eventuelt chefen for markedsføring, der ved, om den pågældende IPR er i overensstemmelse med den overordnede strategi, skal de involveres. Der skal naturligvis prioriteres. Og det kan man ikke uden at kende hele virksomheden."
IP på arbejde
Peter Horn Møller nævner også handelssituationerne, hvor virksomheder med patenter inden for samme felt typisk udveksler licenser, eller den med det brede patent køber det smalle.
Derudover advarer han om en anden problemstilling for virksomheder, hvis hele kapital ligger i deres IPR.
"Den kapital skal ud at arbejde. Men det kommer den ikke altid. Nogle virksomheder har for meget liggende. De skulle se at få aktiveret deres portefølje ved salg, licensaftaler eller andet og ikke bare have en passiv bunke papir liggende og støve til. Patentporteføljen - både ansøgninger og udstedte patenter - er et aktiv på linie med et forskningsprojekt. Men for mange opfatter den ikke sådan," siger Peter Horn Møller.
Boks:
kort og kontant i usa
"Sagsanlæg står højere på dagsordenen
i USA end i Europa. Derfor bør man skrive særdeles strømlinede amerikanske patentansøgninger. Ikke bruge en masse ekstra ord. Bare lige nok til at få ansøgningen godkendt," lyder rådet fra den amerikanske patentadvokat Robert L. Buchanan fra advokatfirmaet Edwards & Angell, LLP. Hans erfaring er, at biotekselskaberne ofte vil sige meget mere end nødvendigt i patentansøgningerne. Videnskabsfolkene vil gerne være frygtelig grundige og skrive meget fyldestgørende.
"Men patentet er et juridisk dokument. Ikke et videnskabeligt. Det er vigtigere at få indleveret patentansøgningen i en fart. Videnskabelige medarbejdere har det blot med at vente for længe og anlægge en for høj videnskabelig standard," siger Robert L. Buchanan, som i det hele taget fremhæver den forretningsmæssige og strategiske betydning.
"Patenter skal følge virksomhedens strategi. Ikke omvendt, understreger han."
Note:
Værdier på loftet
Patenter skal på arbejde. At have en righoldig patentportefølje uden at kapitalisere på den svarer til at have kunstværker for en formue stuvet væk på loftet. Med det billede bankes budskabet ind på lystavlen i den amerikanske bog 'Rembrandts in the Attic - Unlocking the Hidden Value of Patents' fra Harvard Business School Press.
At det er topchefen, der skal sørge for at behandle IPR som et aktiv og aktivere den, men for sjældent har det som sin kernekompetence, er næste pointe i Kevin Rivettes og David Klines bog fra 2000, der fulgte i hælene på patenteksplosionen. Den diskuterer mestendels IT-selskaber frem for biotek. Men historiske eksempler som sammenligningen mellem IP-strategierne i to giganter som IBM og Xerox er immervæk illustrative.
IBM dyrkede målrettet en aggressiv patentstrategi og øgede sine royalty-indtægter på patenter med 3.300 pct. fra 30 mio. dollars i 1990 til omkring en milliard dollars ti år senere. Overfor står Xerox, der bl.a. opfandt den automatiske kopimaskine, laserprinteren og det første computer-netværksystem Ethernet. I 1997 tjente Xerox bare 8,5 mio. dollars i royalty-indtægter på sine patenter. Eller regnet på en anden måde fik Xerox godt 1.000 dollars ind for hvert af sine omkring 8.000 patenter, mens IBM tjente 75.000 dollars på hvert af sine ca. 15.000 patenter. Siden har en ny ledelse strammet op på Xerox' patentstrategi, men koncernen er stadig langt bag af dansen i forhold til IBM.
